123: Amalie Vangsgaards vej fra karrierestop til verdenseliten

»Man er ikke helt brugt op, inden man kommer til træning.«

I en branche, hvor aktørerne er i en konstant jagt på at optimere for at kunne præstere bedst muligt, skurrer det i ørerne, når nået så banalt som mulighed for at være veludhvilet og klar til træning skal fremhæves som et gode for en topspiller.

»På det tidspunkt var jeg elev i Novo Nordisk, hvor jeg arbejdede fuldtid. Så det var tidligt op, fuldtidsarbejde i Novo, til Farum og træne og så hjem i seng. Og så om igen. Så det var en rimelig stressende hverdag i forhold til, hvordan jeg lever nu,« siger landsholdsangriberen, der spiller i italienske Juventus FC.

»Bare det at flytte til Sverige gav en helt anden ro. At kunne fokusere på at spille fodbold og være frisk til træning. Og at kunne træne to gange, hvis der var behov for det,« tilføjer hun.

Amalies udsagn vidner om flere ting.

Dels vidner det om, hvor milevidt forholdene i Kvindeligaen er fra at matche forholdene i de omkringliggende ligaer, som vi bør kunne måle os med.

Dels fortæller det også historien om de store skridt, Amalie har taget de seneste knap fire år. Skridt, der har bragt hende til verdenseliten.

Amalies hverdag uden for landets grænser har ændret hendes tilværelse markant. Hvor hun, da hun spillede i Danmark, var nødsaget til at have et fuldtidsjob i Novo Nordisk ved sin af sin fodboldkarriere, kan hun nu dedikere sig fuldt ud til fodbolden.

»Både som person og som spiller har jeg udviklet mig meget.«

»Det har givet mig et både fysisk og mentalt overskud. Man kan så sige, at når man skifter til udlandet og mere professionelle ligaer, er der et andet pres og nogle andre krav til én som spiller,« uddyber hun.

»På den måde kan der følge nogle andre ting med, men det er i hvert fald bedre end aldrig at være hjemme.«

Amalies vej til at være udenlandsprofessionel og landsholdsspiller er særlig. Ingen karriereforløb er ens, men lige præcis Amalies vej skiller sig mærkbart ud.

For efter gymnasiet indstillede Amalie, der dengang spillede i Fortuna Hjørring, sin karriere.

»Jeg havde behov for at prøve nogle andre ting af og se, om der var noget, jeg hellere ville, eller om det skulle være fodbold.«

Derfor stoppede den daværende ungdomslandsholdsspiller med at spille fodbold for i stedet at rejse og sige »ja« til fester og alt det, hun som elitefodboldspiller i årevis havde været nødt til at sige »nej« til.

»At være fodboldspiller har været et kendetegn for én. Man har spillet fodbold, spillet i Jetsmark, skiftet til Fortuna Hjørring og så kørte det lige som derfra. Også med landsholdholdene. Det var ikke mit eget valg, at det var det, jeg ville kendetegnes ved. Det var fedt, men jeg følte også, der var meget andet, jeg også kunne, som mine venner og familie også så.«

Hun endte – åbenlyst – med igen at vælge fodbold til efter 2,5 års fravær. Først i FC Nordsjælland, siden i Linköpings FC, hvorfra hun blev solgt til Paris Saint-Germain, inden hun i sommer endte i Juventus FC, hvor hun nu scorer sine mål.

En karrierevej, der efterhånden er ret så velbeskrevet, og som på mange måder er et altdominerende narrativ om fodboldspilleren Amalie Vangsgaard.

»Jeg har det godt med den (historien om hendes karrierevej, red.). Men for mig ligger den ret langt tilbage i hukommelsen efterhånden, fordi der er sket så meget i løbet af de seneste år. Men det er klart en del af min historie, som jeg aldrig ville være foruden.«

Hør hendes historie i vores podcast. Her fortæller Amalie blandt andet om at være en del af kaotiske transfervinduer, hvad det giver hende at studere sideløbende med fodboldkarrieren, og hvordan hun mest af alt fokuserede på ikke at vælte, da hun for et års tid siden gik på scenen for at modtage prisen som Årets Fodboldspiller 2023.

Du finder ’Spiller til Spiller’ i Spotify, Apple Podcast eller din foretrukne podcastapp.