03. 01. 2000

Mødet med en anden verden to timer væk

Når Hansa Rostock spiller, er det mange menneskers vigtigste halvanden time i ugen. Fodbolden betyder alt for mange. Det får ind imellem også fanatismen til at dukke op. Vi bringer her en artikel fra Indersiden om Martin Retovs tid i klubben.

Når Hansa Rostock spiller, er det mange menneskers vigtigste halvanden time i ugen. Fodbolden betyder alt for mange. Det får ind imellem også fanatismen til at dukke op. Vi bringer her en artikel fra Indersiden om Martin Retovs tid i klubben.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN - Foto © Per Kjærbye
 
Læs artiklen som pdf her.
 
To år i det tidligere Østtyskland var to år i en anderledes verden. Det er to år, der har sat sig spor i Martin Retovs sind og liv.
 
Jeg må sige, at jeg lærte at sætte rigtig meget pris på mit eget liv og den tilværelse, jeg lever. Jeg ved nu, at jeg skal være glad hver eneste gang, jeg kommer til træning. Livet må aldrig blive en selvfølge,” siger den 30-årige Martin Retov, der i dag er tilbage i dansk fodbold efter to sæsoner i Hansa Rostock. Den tidligere Brøndby-anfører landede efter to år syd for grænsen i sommer hos oprykkerne AC Horsens.
 
I det tidligere Østtyskland så Martin Retov mange ulykkelige eksistenser og mange, der hutlede sig igennem livet.
 
”Mange kæmper virkelig en hård kamp dernede. Det kan være helt uvirkeligt, fordi det er altså kun en to timers færgetur væk fra Danmark. Men alligevel er det en helt anden kultur og helt andre vilkår, man møder i Rostock. I Danmark er vi på en eller anden måde alle inde under velfærdsstaten. I hvert fald ser man ikke i Danmark i samme omfang de tilfælde af dårlige liv, som man gør i Tyskland. Berlinmuren faldt for 21 år siden, men det er som om, at der stadig er en usynlig mur i Tyskland. Øst og vest er ikke helt smeltet sammen som ét folk. Arbejdsløsheden er større i øst end i vest, lønnen er også højere i vest, og dem, der var østtyskere, vil altid være østtyskere, tror jeg. Der er ikke så mange lyspunkter i deres liv, og derfor var fodbolden i Rostock en utrolig vigtig del af mange menneskers liv. Når vi spillede, var det mange menneskers vigtigste halvanden time i ugen. Deres identitet blev skabt igennem fodboldholdet,” fortæller Martin Retov.
 
Han mindes en ekstrem grad af fanatisme blandt Rostock-fansene. 14 dage efter, han var kommet til klubben, spillede tyskerne en sommerkamp i Næstved. Her raserede og ødelagde 400 fans store dele af Næstved.
 
Det kunne også gå hedt for sig i gamle dage, når Brøndby og F.C. København mødtes. Men selv om jeg deltog i mange af de kampe, oplevede jeg aldrig noget bare i nærheden af det, jeg oplevede i Rostock. Jeg var virkelig rystet over deres opførsel i Næstved, men det var langt fra den eneste gang, at jeg oplevede fansenes mørke side. I de to år, jeg var der, var der selvfølgelig også flere negative end positive ting på resultatsiden, og de dårlige resultater påvirkede naturligvis fansene. Det skal det jo gøre, når fodbold betyder så meget for dem. Når fodbold stort set er hele deres liv. Jeg oplevede også, at vores fans gik efter os på banen. Med buh-råb, piften og den slags. De følte ikke, at vi leverede varen og blev frustrerede på os. De føler nok, at fodboldspillere er feterede, unge mennesker, der kommer for let til tingene,” siger Martin Retov.
 
Stor bøde for racistiske tilråb
Han oplevede en del fanatisme blandt fansene, men selv om Rostocks fans også er berygtede og tidligere har haft problemer med at finde grænsen i forhold til racisme, oplevede Retov aldrig i de to år, han var der, at fansene jagtede nogle af modstandernes mørke spillere.
 
Klubben er meget opmærksom på, at der skal slås hårdt ned på den slags episoder, hvis de opstår. Der kører mange antiracistiske kampagner i tysk fodbold, hvor politi, fodboldklubber og andre organisationer samarbejder. Racisme i fodbold er en glidebane, og desværre kan mange finde på at hoppe med, hvis vi ikke hele tiden forebygger det. Jeg kan godt fornemme, at det lurer under overfladen blandt en del af Rostocks fans, og jeg tror, det er vigtigt, at klubben fortsætter indsatsen på området, så det ikke pludseligt bliver et problem, der er svær at styre. Der er selvfølgelig altid nogen, der er uden for pædagogisk rækkevidde, og dem kan man aldrig nå, uanset hvor mange kampagner, man kører. Men det, der er vigtigt, er, at de ikke får lokket flere over på deres side,” understreger Martin Retov.
 
For fire år siden blev Hansa Rostock straffet med en bøde på 100.000 kroner for en racistisk episode blandt klubbens fans. Dengang jagtede Rostock-tilskuerne Schalke 04s ghanesiskfødte tyske landsholdsspiller, Gerald Asamoah, med abelyde og ubehagelige tilråb under en reserveholdskamp. Det udløste bøden på de 100.000 kroner fra det tyske fodboldforbund. Og efterfølgende satte klubben også kampagner og andre initiativer i gang for at tage afstand fra de racistiske fans.
 
Det er ikke hverken hvert eller hvert andet år, at den slags episoder opstår. Men de få gange, det finder sted, rammer det de spillere, der bliver angrebet, urimeligt hårdt. Det er for vanvittigt, at de skal chikaneres på grund af deres hudfarve. Jeg ved, at det er meget, meget svært at acceptere den slags angreb, og derfor skal vi spillere også gøre alt, hvad vi kan, for at bakke antiracistiske kampagner op. Racisme bør ikke finde sted. Det er helt uacceptabelt,” siger Martin Retov.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN - Foto © Per Kjærbye
 
Læs artiklen som pdf her.
 
To år i det tidligere Østtyskland var to år i en anderledes verden. Det er to år, der har sat sig spor i Martin Retovs sind og liv.
 
Jeg må sige, at jeg lærte at sætte rigtig meget pris på mit eget liv og den tilværelse, jeg lever. Jeg ved nu, at jeg skal være glad hver eneste gang, jeg kommer til træning. Livet må aldrig blive en selvfølge,” siger den 30-årige Martin Retov, der i dag er tilbage i dansk fodbold efter to sæsoner i Hansa Rostock. Den tidligere Brøndby-anfører landede efter to år syd for grænsen i sommer hos oprykkerne AC Horsens.
 
I det tidligere Østtyskland så Martin Retov mange ulykkelige eksistenser og mange, der hutlede sig igennem livet.
 
”Mange kæmper virkelig en hård kamp dernede. Det kan være helt uvirkeligt, fordi det er altså kun en to timers færgetur væk fra Danmark. Men alligevel er det en helt anden kultur og helt andre vilkår, man møder i Rostock. I Danmark er vi på en eller anden måde alle inde under velfærdsstaten. I hvert fald ser man ikke i Danmark i samme omfang de tilfælde af dårlige liv, som man gør i Tyskland. Berlinmuren faldt for 21 år siden, men det er som om, at der stadig er en usynlig mur i Tyskland. Øst og vest er ikke helt smeltet sammen som ét folk. Arbejdsløsheden er større i øst end i vest, lønnen er også højere i vest, og dem, der var østtyskere, vil altid være østtyskere, tror jeg. Der er ikke så mange lyspunkter i deres liv, og derfor var fodbolden i Rostock en utrolig vigtig del af mange menneskers liv. Når vi spillede, var det mange menneskers vigtigste halvanden time i ugen. Deres identitet blev skabt igennem fodboldholdet,” fortæller Martin Retov.
 
Han mindes en ekstrem grad af fanatisme blandt Rostock-fansene. 14 dage efter, han var kommet til klubben, spillede tyskerne en sommerkamp i Næstved. Her raserede og ødelagde 400 fans store dele af Næstved.
 
Det kunne også gå hedt for sig i gamle dage, når Brøndby og F.C. København mødtes. Men selv om jeg deltog i mange af de kampe, oplevede jeg aldrig noget bare i nærheden af det, jeg oplevede i Rostock. Jeg var virkelig rystet over deres opførsel i Næstved, men det var langt fra den eneste gang, at jeg oplevede fansenes mørke side. I de to år, jeg var der, var der selvfølgelig også flere negative end positive ting på resultatsiden, og de dårlige resultater påvirkede naturligvis fansene. Det skal det jo gøre, når fodbold betyder så meget for dem. Når fodbold stort set er hele deres liv. Jeg oplevede også, at vores fans gik efter os på banen. Med buh-råb, piften og den slags. De følte ikke, at vi leverede varen og blev frustrerede på os. De føler nok, at fodboldspillere er feterede, unge mennesker, der kommer for let til tingene,” siger Martin Retov.
 
Stor bøde for racistiske tilråb
Han oplevede en del fanatisme blandt fansene, men selv om Rostocks fans også er berygtede og tidligere har haft problemer med at finde grænsen i forhold til racisme, oplevede Retov aldrig i de to år, han var der, at fansene jagtede nogle af modstandernes mørke spillere.
 
Klubben er meget opmærksom på, at der skal slås hårdt ned på den slags episoder, hvis de opstår. Der kører mange antiracistiske kampagner i tysk fodbold, hvor politi, fodboldklubber og andre organisationer samarbejder. Racisme i fodbold er en glidebane, og desværre kan mange finde på at hoppe med, hvis vi ikke hele tiden forebygger det. Jeg kan godt fornemme, at det lurer under overfladen blandt en del af Rostocks fans, og jeg tror, det er vigtigt, at klubben fortsætter indsatsen på området, så det ikke pludseligt bliver et problem, der er svær at styre. Der er selvfølgelig altid nogen, der er uden for pædagogisk rækkevidde, og dem kan man aldrig nå, uanset hvor mange kampagner, man kører. Men det, der er vigtigt, er, at de ikke får lokket flere over på deres side,” understreger Martin Retov.
 
For fire år siden blev Hansa Rostock straffet med en bøde på 100.000 kroner for en racistisk episode blandt klubbens fans. Dengang jagtede Rostock-tilskuerne Schalke 04s ghanesiskfødte tyske landsholdsspiller, Gerald Asamoah, med abelyde og ubehagelige tilråb under en reserveholdskamp. Det udløste bøden på de 100.000 kroner fra det tyske fodboldforbund. Og efterfølgende satte klubben også kampagner og andre initiativer i gang for at tage afstand fra de racistiske fans.
 
Det er ikke hverken hvert eller hvert andet år, at den slags episoder opstår. Men de få gange, det finder sted, rammer det de spillere, der bliver angrebet, urimeligt hårdt. Det er for vanvittigt, at de skal chikaneres på grund af deres hudfarve. Jeg ved, at det er meget, meget svært at acceptere den slags angreb, og derfor skal vi spillere også gøre alt, hvad vi kan, for at bakke antiracistiske kampagner op. Racisme bør ikke finde sted. Det er helt uacceptabelt,” siger Martin Retov.

Tilbage