11. 10. 2005

Phillipe Piat ny præsident for FIFPro

FIFPro, den internationale spillerforening, har på sin kongres i London valgt ny præsident. Valget faldt på direktøren for den franske spillerforening, Phillipe Piat.

Phillipe Piat har igennem mange år ledet den franske spillerforening UNFP. Siden Phillipe som spiller sad i bestyrelsen for UNFP i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, har han ledet UNFP. Phillipe Piat har her bidraget til at udvikle UNFP til at være en af de allerbedste spillerforeninger, der findes, med al den rådgivning spillere kan ønske sig.

Phillipe Piat har i sin aktive karriere spillet for forskellige franske topklubber herunder Strasbourg, Sochaux og Monaco. Phillipe Piat vil bestride posten i 2 år, hvorefter det er aftalt, at Gerardo G. Movilla, præsidenten for den spanske spillerforening, skal overtage jobbet. Det forventes, at Phillipe Piat stopper sin aktive erhvervskarriere på dette tidspunkt.

Phillipe Piat er meget optaget af de internationale spørgsmål og sikring af spillernes rettigheder på et internationalt niveau, hvilket er baggrunden for, at han er blevet valgt. Især skal det nævnes, at Phillipe Piat var en af de første til aktivt at støtte Jean-Marc Bosman i hans sag imod fodboldautoriteterne i starten af 90’erne, der ledte til det gamle transfersystems afskaffelse. Også nu er Phillipe Piat en stærk kraft til at påvirke FIFA og andre organisationer til at ændre det nuværende transfersystem i en positiv retning for spillerne og branchen som helhed.
 
Phillipe Piat afløser Gordon Taylor, præsident for den engelske spillerforeningen PFA. Gordon bestred posten som FIFPros præsident i 14 år.
 
Se i øvrigt Anders Alding’s beskrivelse af FIFPro’s kongres og galla, hvor verdensholdet blev kåret af spillerne. Denne figurerer på hjemmesiden under features.

Tilbage