10. 11. 2006

Mads Øland talte på Krystalnatten

I anledning af Krystalnatten i 1938 var danskere over hele landet samlet for at høre taler og for at føre fakkeltog mod fremmedhad og racisme.

I anledning af Krystalnatten i 1938 var danskere over hele landet samlet for at høre taler og for at føre fakkeltog mod fremmedhad og racisme.Mads Øland repræsenterede Spillerforeningen gennem kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort, og hans tale lød som følger:

"Vi står her i dag for at markere og tage afstand fra episoder, der foregik for næsten 70 år siden. ”Aldrig mere Krystalnat” - lad os sørge for, at den overskrift holder. Ja, lad os sikre, at vi ikke kommer i nærheden af den glidebane, der i 30’ernes Tyskland ledte til Krystalnatten. Det er vigtigt, at vi tager stilling og siger fra, når nogen bliver diskrimineret.

Når jeg står her i dag, er det som repræsentant for fodboldspillernes kampagne Giv Racismen Det Røde Kort. Racismen findes stadig. Vi ser det ved fodboldkampe, hvor tilskuere råber abelyde mod sorte spillere eller kaster bananer efter dem. Så sent som i weekenden blev et stort banner hængt op ved en superligakamp med teksten: ”Sigøjnere stjæler med arme og ben!!! Men aldrig har I været pænere.”

Det er muligt, at en del af dem, der står bag sådanne uacceptable tiltag ikke opfatter sig som racister. De råber jo bare abelyde eller kaster med et par bananer – eller udstiller sigøjnere som nogen der stjæler – alt sammen for på en misforstået måde at støtte sit hold. Men det er ikke acceptabelt. Det er racisme, og det er der ikke plads til i vores samfund.

I Danmark er det de professionelle fodboldspillere, der går forrest på stadions, i skoler og på virksomheder for at fortælle om og tage afstand fra den racisme, de oplever.

Giv Racismen Det Røde Kort tager udgangspunkt i fodboldens univers. Men intentionen er, at kampagnen skal ramme hele det danske samfund. Fodboldspillerne skal være frontkæmperne og rollemodellerne. Her skal vi vise, at det kan lade sig gøre at arbejde sammen i respekt. I fodbolden lægger vi vægt på den enkeltes kompetence og kvaliteter frem for hudfarve. For os er det uinteressant, om man er hvid, gul eller sort. Bare målet er det samme: Vi vil vinde fodboldkampe.

Den holdning deler langt størstedelen af fodbold-folket. Men desværre opstår der i ny og næ eksempler, hvor nogle ikke forstår budskabet. Som for eksempel da Samuel Eto’o fra FC Barcelona blev forfulgt med abelyde under en kamp imod Zaragoza. Eto’o udvandrede og kom først tilbage på banen efter kraftige opfordringer fra dommeren og holdkammeraterne, der ikke mente, at idioterne skulle have held med deres forehavende – nemlig at chikanere den afrikanske angriber væk fra banen.

Heldigvis er den slags episoder ikke hverdagskost i Danmark. Vi er sammenlignet med lande som Spanien, Rumænien, Slovakiet og Polen slet ikke lige så hårdt ramt, når vi taler om racisme i fodbold. Men der er absolut heller ingen grund til at stræbe efter noget lignende. Lad os forebygge i stedet for at skulle bekæmpe et stort problem. For ind imellem dukker der også mindre episoder op herhjemme. Det er vigtigt, at vi tager hånd om det, inden det udvikler sig.

I Giv Racismen Det Røde Kort går de største danske fodbold-profiler i spidsen. Michael Gravgaard, Martin Retov, Ulrik Laursen, Jimmy Nielsen og Niki Zimling er blandt vores ambassadører. Deres indsats er afgørende for kampagnen Giv Racismen det Røde kort. For de unge lytter, når idolerne taler.

I den kommende tid vil spillerne fra kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort komme rundt på skoler i hele landet. Elever fra 6. til 9. klasse er målgruppen. De skal nemlig fremover være det danske samfunds ambassadører i kampen mod racisme, fremmedfrygt og diskrimination, og for mangfoldighed, sameksistens og integration.

Ingen skal chikaneres på grund af hudfarve eller etnisk herkomst. Vi har alle brug for hinanden.

Jeg vil slutte af med et Tom Lehrer citat fra sangen ”National Brotherhood Week”:

”I'm sure we all agree that we ought to love one another and I know there are people in the world that do not love their fellow human beings and I hate people like that.”

Tak fordi I lyttede."Mads Øland repræsenterede Spillerforeningen gennem kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort, og hans tale lød som følger:

"Vi står her i dag for at markere og tage afstand fra episoder, der foregik for næsten 70 år siden. ”Aldrig mere Krystalnat” - lad os sørge for, at den overskrift holder. Ja, lad os sikre, at vi ikke kommer i nærheden af den glidebane, der i 30’ernes Tyskland ledte til Krystalnatten. Det er vigtigt, at vi tager stilling og siger fra, når nogen bliver diskrimineret.

Når jeg står her i dag, er det som repræsentant for fodboldspillernes kampagne Giv Racismen Det Røde Kort. Racismen findes stadig. Vi ser det ved fodboldkampe, hvor tilskuere råber abelyde mod sorte spillere eller kaster bananer efter dem. Så sent som i weekenden blev et stort banner hængt op ved en superligakamp med teksten: ”Sigøjnere stjæler med arme og ben!!! Men aldrig har I været pænere.”

Det er muligt, at en del af dem, der står bag sådanne uacceptable tiltag ikke opfatter sig som racister. De råber jo bare abelyde eller kaster med et par bananer – eller udstiller sigøjnere som nogen der stjæler – alt sammen for på en misforstået måde at støtte sit hold. Men det er ikke acceptabelt. Det er racisme, og det er der ikke plads til i vores samfund.

I Danmark er det de professionelle fodboldspillere, der går forrest på stadions, i skoler og på virksomheder for at fortælle om og tage afstand fra den racisme, de oplever.

Giv Racismen Det Røde Kort tager udgangspunkt i fodboldens univers. Men intentionen er, at kampagnen skal ramme hele det danske samfund. Fodboldspillerne skal være frontkæmperne og rollemodellerne. Her skal vi vise, at det kan lade sig gøre at arbejde sammen i respekt. I fodbolden lægger vi vægt på den enkeltes kompetence og kvaliteter frem for hudfarve. For os er det uinteressant, om man er hvid, gul eller sort. Bare målet er det samme: Vi vil vinde fodboldkampe.

Den holdning deler langt størstedelen af fodbold-folket. Men desværre opstår der i ny og næ eksempler, hvor nogle ikke forstår budskabet. Som for eksempel da Samuel Eto’o fra FC Barcelona blev forfulgt med abelyde under en kamp imod Zaragoza. Eto’o udvandrede og kom først tilbage på banen efter kraftige opfordringer fra dommeren og holdkammeraterne, der ikke mente, at idioterne skulle have held med deres forehavende – nemlig at chikanere den afrikanske angriber væk fra banen.

Heldigvis er den slags episoder ikke hverdagskost i Danmark. Vi er sammenlignet med lande som Spanien, Rumænien, Slovakiet og Polen slet ikke lige så hårdt ramt, når vi taler om racisme i fodbold. Men der er absolut heller ingen grund til at stræbe efter noget lignende. Lad os forebygge i stedet for at skulle bekæmpe et stort problem. For ind imellem dukker der også mindre episoder op herhjemme. Det er vigtigt, at vi tager hånd om det, inden det udvikler sig.

I Giv Racismen Det Røde Kort går de største danske fodbold-profiler i spidsen. Michael Gravgaard, Martin Retov, Ulrik Laursen, Jimmy Nielsen og Niki Zimling er blandt vores ambassadører. Deres indsats er afgørende for kampagnen Giv Racismen det Røde kort. For de unge lytter, når idolerne taler.

I den kommende tid vil spillerne fra kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort komme rundt på skoler i hele landet. Elever fra 6. til 9. klasse er målgruppen. De skal nemlig fremover være det danske samfunds ambassadører i kampen mod racisme, fremmedfrygt og diskrimination, og for mangfoldighed, sameksistens og integration.

Ingen skal chikaneres på grund af hudfarve eller etnisk herkomst. Vi har alle brug for hinanden.

Jeg vil slutte af med et Tom Lehrer citat fra sangen ”National Brotherhood Week”:

”I'm sure we all agree that we ought to love one another and I know there are people in the world that do not love their fellow human beings and I hate people like that.”

Tak fordi I lyttede."

Tilbage