24. 09. 2008

Gigtpræparat øger risikoen for hjertedød

I en ny undersøgelse, offentliggjort af Hjerteforeningen, påvises det at Diclofenac øger risikoen for pludselig hjertedød blandt raske. Gigtmedicinen bruges også som smertestillende medicin og sælges bl.a. under navnet Voltaren. Foto: © Per Kjærbye

I en ny undersøgelse, offentliggjort af Hjerteforeningen, påvises det at Diclofenac øger risikoen for pludselig hjertedød blandt raske. Gigtmedicinen bruges også som smertestillende medicin og sælges bl.a. under navnet Voltaren. Foto: © Per Kjærbye

Den store danske undersøgelse er foretaget blandt mere end en million danskere. Den peger på, at personer, der tager Diclofenac, har op til dobbelt så høj risiko for at dø eller få blodprop i hjertet inden for 9 år sammenlignet med danskere, som eksempelvis tager Pamol eller Ibuprofen. Diclofenac dækker over det aktive stof i medicinen, mens de fleste der har brugt det, vil have stiftet bekendtskab med det under navnet Voltaren.

Omtanke og vejledning
Allerede for to år siden gjorde Spillerforeningen generelt opmærksom på faren ved at bruge smertestillende medicin. Samtidig kunne vi fortælle, at 80 % af de adspurgte i en undersøgelse, hovedsageligt spillere fra Viasat Divisionen og SAS Ligaen, anvendte medicinske præparater til at dulme smerterne. Dengang som nu opfordres der til, at man tænker sig om:

Vi skal være med til at sikre, at smertestillende medicin kun anvendes, når det er tvingende nødvendigt. Udover at der kan være bivirkninger ved at spise smertestillende medicin, skal man jo samtidig huske på, at smerterne er kroppens signal om, at den har brug for hvile.
Mads Øland, direktør i Spillerforeningen.

I folderen ”Det skal du vide! – om idrætsskader og smertestillende medicin”, udgivet af Dansk Idrætsforbund, Team Danmark og Gigtforeningen, anbefales det, at man ikke bruger gigtmedicin ved akut sportsskade. I stedet kan man bruge Paracetamol, som eksempelvis sælges under navnene Pamol og Panodil. Diclofenac/Voltaren er i dag håndkøbsmedicin, men ifølge folderen bør en læge altid vurdere, om det er nødvendigt at påbegynde behandling med medicin. Dette bakkes op af Spillerforeningens formand, Mads Øland:

Spillerforeningen erkender at det kan være nødvendigt at bruge gigtmedicin og andet smertestillende medicin. Men uanset om noget medicin er receptpligtig eller tilgængelig i håndkøb, bør man som fodboldspiller altid rådgives af sin læge, inden man begynder at bruge medicinen. Og det gælder både hvis man har brugt den før eller ej.

Samtidig opfordres der til at man i klubberne holder sig på forkant med udviklingen i takt med at nye opdagelser gøres:

Spillerforeningen forventer at lægerne, herunder klublægerne, tager den nye viden på området med, når de skal beslutte hvilken medicin, der er passende at anbefale eller udskrive recept på.

Håndkøbsmedicin ikke uden risiko
Jan Kyst Madsen, ledende overlæge på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital og medlem af DBU’s medicinske udvalg, understreger også, at håndkøbsmedicin ikke nødvendigvis er harmløs medicin. Han udtaler på Hjerteforeningens hjemmeside:

Masser af danskere, som ikke er hjertesyge, tager medicinen mod smerter, men aner ikke, at den er farlig for deres hjerte.


Link til Hjerteforeningens artikel
Link til DIF’s og Gigtforeningens folder ”Det skal du vide! – om idrætsskader og smertestillende medicin

Den store danske undersøgelse er foretaget blandt mere end en million danskere. Den peger på, at personer, der tager Diclofenac, har op til dobbelt så høj risiko for at dø eller få blodprop i hjertet inden for 9 år sammenlignet med danskere, som eksempelvis tager Pamol eller Ibuprofen. Diclofenac dækker over det aktive stof i medicinen, mens de fleste der har brugt det, vil have stiftet bekendtskab med det under navnet Voltaren.

Omtanke og vejledning
Allerede for to år siden gjorde Spillerforeningen generelt opmærksom på faren ved at bruge smertestillende medicin. Samtidig kunne vi fortælle, at 80 % af de adspurgte i en undersøgelse, hovedsageligt spillere fra Viasat Divisionen og SAS Ligaen, anvendte medicinske præparater til at dulme smerterne. Dengang som nu opfordres der til, at man tænker sig om:

Vi skal være med til at sikre, at smertestillende medicin kun anvendes, når det er tvingende nødvendigt. Udover at der kan være bivirkninger ved at spise smertestillende medicin, skal man jo samtidig huske på, at smerterne er kroppens signal om, at den har brug for hvile.
Mads Øland, direktør i Spillerforeningen.

I folderen ”Det skal du vide! – om idrætsskader og smertestillende medicin”, udgivet af Dansk Idrætsforbund, Team Danmark og Gigtforeningen, anbefales det, at man ikke bruger gigtmedicin ved akut sportsskade. I stedet kan man bruge Paracetamol, som eksempelvis sælges under navnene Pamol og Panodil. Diclofenac/Voltaren er i dag håndkøbsmedicin, men ifølge folderen bør en læge altid vurdere, om det er nødvendigt at påbegynde behandling med medicin. Dette bakkes op af Spillerforeningens formand, Mads Øland:

Spillerforeningen erkender at det kan være nødvendigt at bruge gigtmedicin og andet smertestillende medicin. Men uanset om noget medicin er receptpligtig eller tilgængelig i håndkøb, bør man som fodboldspiller altid rådgives af sin læge, inden man begynder at bruge medicinen. Og det gælder både hvis man har brugt den før eller ej.

Samtidig opfordres der til at man i klubberne holder sig på forkant med udviklingen i takt med at nye opdagelser gøres:

Spillerforeningen forventer at lægerne, herunder klublægerne, tager den nye viden på området med, når de skal beslutte hvilken medicin, der er passende at anbefale eller udskrive recept på.

Håndkøbsmedicin ikke uden risiko
Jan Kyst Madsen, ledende overlæge på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital og medlem af DBU’s medicinske udvalg, understreger også, at håndkøbsmedicin ikke nødvendigvis er harmløs medicin. Han udtaler på Hjerteforeningens hjemmeside:

Masser af danskere, som ikke er hjertesyge, tager medicinen mod smerter, men aner ikke, at den er farlig for deres hjerte.


Link til Hjerteforeningens artikel
Link til DIF’s og Gigtforeningens folder ”Det skal du vide! – om idrætsskader og smertestillende medicin

Tilbage