06. 08. 2009

CAS-afgørelse i modstrid med Webster-dommen

Den internationale sportsdomstol, CAS, har afsagt dom i sagen om Matuzalems opsigelse af hans kontrakt med Shakhtar Donetsk. Beløbet, som Matuzalem skal betale sin gamle klub, er uproportionel, i strid med Webster-dommen og bygger på et usagligt grundlag.

Den internationale sportsdomstol, CAS, har afsagt dom i sagen om Matuzalems opsigelse af hans kontrakt med Shakhtar Donetsk. Beløbet, som Matuzalem skal betale sin gamle klub, er uproportionel, i strid med Webster-dommen og bygger på et usagligt grundlag.

Matuzalem forlod Shakhtar Donetsk i 2007 efter den såkaldte beskyttede periode på tre år, der er et resultat af Webster-dommen. Dommen betyder konkret, at en spiller kan bryde sin kontrakt, imod at han (eller spillerens nye klub) betaler den gamle klub en sum, der svarer til den resterende løn i kontraktperioden. For spillere under 28 år på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten gælder det, at de kan bryde deres kontrakt efter 3 år ved et internationalt klubskifte.
 
I Matuzalem-sagen krævede Shakhtar Donetsk ca. 185 mio. kr. i kompensation, hvilket er ude af proportioner, set i forhold til det krav klubber kan kræve i forhold til Webster-dommen. Derfor blev kravet også afvist af FIFA, der til gengæld fastlagde kompensationen til ca. 50 mio. kr. Beløbet blev baseret på følgende kriterier:
 
1) Værdien af den resterende del af kontrakten ud fra transferbeløbet mellem Real Zaragoza og Lazio (hans nuværende klub) PLUS den gennemsnitlige årsløn i to sæsoner i disse to klubber
 
2) Beløbet fra den resterende løn fra Shakhtar Donetsk fratrækkes
 
3) Matuzalems status og adfærd tages også med i overvejelserne. Spilleren forlod Shakhtar Donetsk et par uger før kvalifikationen til UEFA Cup’en i sæsonen efter, at han var blevet anfører for holdet. Dette blev af FIFA vurderet til en kompensation på seks måneders løn
 
Selvom beløbet blev sat væsentligt ned af FIFA, er det stadig uproportionelt, og kriterierne er stærkt kritisable og usaglige.
 
For det første er det at benytte sig af en transfersum mellem to klubber til at fastsætte et kompensationsbeløb fra en spiller i direkte modstrid med Bosman-dommen. Desværre er det også dette fejlagtige udgangspunkt, der har ramt Adrian Mutu, som er blevet idømt at betale en erstatning på 130 mio. kr. til hans gamle klub Chelsea.
 
I den forbindelse har advokat for din internationale spillerforening, FIFPro, Wil van Megen, udtalt: ”Afgørelsen er mærkværdig. Det, der slår mig er, at Mutu skal betale skadeserstatning baseret på transferbeløbet, der tidligere er blevet givet for ham. En spiller har ingen indflydelse overhovedet på størrelsen af dette beløb. Faktisk bliver transferbeløbet større, jo bedre han spiller.
 
For det andet kræver FIFA’s regelsæt, at en spiller senest opsiger sin kontrakt indenfor 14 dage efter sæsonens sidste kamp. Dette har Matuzalem overholdt, hvorfor punkt tre også bygger på et tyndt grundlag.
 
Afgørelsen er derfor i modstrid med Webster-dommen, og bærer i høj grad præg af at være baseret på usaglige kriterier. For en spiller dækker en fodboldkontrakt udelukkende over den løn han modtager for at spille fodbold for klubben. Dermed er transferbeløb, spilleres status osv. komplet irrelevant, når et kompensationsbeløb mod en spiller skal fastslås.

Matuzalem forlod Shakhtar Donetsk i 2007 efter den såkaldte beskyttede periode på tre år, der er et resultat af Webster-dommen. Dommen betyder konkret, at en spiller kan bryde sin kontrakt, imod at han (eller spillerens nye klub) betaler den gamle klub en sum, der svarer til den resterende løn i kontraktperioden. For spillere under 28 år på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten gælder det, at de kan bryde deres kontrakt efter 3 år ved et internationalt klubskifte.
 
I Matuzalem-sagen krævede Shakhtar Donetsk ca. 185 mio. kr. i kompensation, hvilket er ude af proportioner, set i forhold til det krav klubber kan kræve i forhold til Webster-dommen. Derfor blev kravet også afvist af FIFA, der til gengæld fastlagde kompensationen til ca. 50 mio. kr. Beløbet blev baseret på følgende kriterier:
 
1) Værdien af den resterende del af kontrakten ud fra transferbeløbet mellem Real Zaragoza og Lazio (hans nuværende klub) PLUS den gennemsnitlige årsløn i to sæsoner i disse to klubber
 
2) Beløbet fra den resterende løn fra Shakhtar Donetsk fratrækkes
 
3) Matuzalems status og adfærd tages også med i overvejelserne. Spilleren forlod Shakhtar Donetsk et par uger før kvalifikationen til UEFA Cup’en i sæsonen efter, at han var blevet anfører for holdet. Dette blev af FIFA vurderet til en kompensation på seks måneders løn
 
Selvom beløbet blev sat væsentligt ned af FIFA, er det stadig uproportionelt, og kriterierne er stærkt kritisable og usaglige.
 
For det første er det at benytte sig af en transfersum mellem to klubber til at fastsætte et kompensationsbeløb fra en spiller i direkte modstrid med Bosman-dommen. Desværre er det også dette fejlagtige udgangspunkt, der har ramt Adrian Mutu, som er blevet idømt at betale en erstatning på 130 mio. kr. til hans gamle klub Chelsea.
 
I den forbindelse har advokat for din internationale spillerforening, FIFPro, Wil van Megen, udtalt: ”Afgørelsen er mærkværdig. Det, der slår mig er, at Mutu skal betale skadeserstatning baseret på transferbeløbet, der tidligere er blevet givet for ham. En spiller har ingen indflydelse overhovedet på størrelsen af dette beløb. Faktisk bliver transferbeløbet større, jo bedre han spiller.
 
For det andet kræver FIFA’s regelsæt, at en spiller senest opsiger sin kontrakt indenfor 14 dage efter sæsonens sidste kamp. Dette har Matuzalem overholdt, hvorfor punkt tre også bygger på et tyndt grundlag.
 
Afgørelsen er derfor i modstrid med Webster-dommen, og bærer i høj grad præg af at være baseret på usaglige kriterier. For en spiller dækker en fodboldkontrakt udelukkende over den løn han modtager for at spille fodbold for klubben. Dermed er transferbeløb, spilleres status osv. komplet irrelevant, når et kompensationsbeløb mod en spiller skal fastslås.

Tilbage