25. 11. 2009

Flere fodboldspillere bliver arbejdsløse

Spillerforeningen bringer her en artikel for Politiken om det stigende antal arbejdsløse fodboldspillere.

Spillerforeningen bringer her en artikel for Politiken om det stigende antal arbejdsløse fodboldspillere.

Af Maj Susanne Juncker, Politiken
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her.

 
De røde regnskaber i klubberne går ud over fodboldspillerne.

Lad os bare starte med de ubarmhjertige tal. FCK fremlagde i sidste uge et underskud på 254 millioner kroner. AaB forventer et underskud på 40 millioner, Brøndby IF har et underskud på 35 millioner – og i foråret gik FC Amager konkurs.
 
Det flyder ikke ligefrem over med penge i dansk fodbold, og det afspejler sig i klubbernes mandskab. Mens superligaklubberne endnu er gået fri, forholder det sig anderledes i 1. division: Hvidovre er gået seks mand ned i A-truppen siden sidste år. Viborg FF mønstrer 20 mand mod 28 i sidste sæson. Lyngby er gået fra 30 til 25 mand.
 
Kampen om kontrakterne er intensiv, og det er en kamp, som nogle taber – de, der bliver arbejdsløse fodboldspillere.
 
Der er mange, og der vil komme flere af dem, lyder det fra både klubber, agenter, spillere og fagforening.
 
"Handlefriheden i klubberne er meget begrænset. Klubberne har rigtig svært ved at gøre noget, medmindre de har held til at sælge nogle spillere," siger Allan Reese, der er spilleragent.
 
Søges: 23-årig topscorer
De spillere, der ender bagerst i transferkøen, er dem, som enten er for unge til, at deres talent for alvor er blevet salgbart, eller dem, hvor talentet har overskredet sidste salgsdato, oplever agenten.
 
"Hvis man har et højt niveau og er mellem 20 og 25 år og stadig kan udvikles, så er man lettest at afsætte," siger Allan Reese, der i sommer fik afsat de 25 spillere, han er agent for. 
 
"Men det holdt hårdt med nogle af dem," erkender han. Og det bliver endnu mere spændende:
 
"Når vi nu kommer til det her berømte transfervindue i januar, så er der selvfølgelig en risiko for, at jeg også står med nogle spillere tilbage."
 
Sælg først og køb så
Den bekymring er han ikke ene om.
 
Ni ud af ti superliga- og 1. divisionsklubber, som Politiken har talt med, vil kun købe en spiller, hvis de samtidig får solgt en anden. Og flere peger på, at ikke alle spillere vil få forlænget deres kontrakt.
 
I dag står der 21 navne på Spillerforeningens transferliste. Det afspejler dog ikke det reelle antal arbejdsløse, påpeger foreningens formand, Thomas Lindrup. For at optræde på listen skal man både være medlem af Spillerforeningen og aktivt melde sig til listen, som man automatisk ryger af efter tre måneder.
 
Flere bliver medlemmer
I 2008 spillede 1.123 fodboldspillere på kontrakt. Det tal omfatter både ungdoms-, deltids- og fuldtidskontrakter. Formanden for Spillerforeningen gætter på, at det tal i dag er mellem 950 og 1.000 spillere.
 
Men selv om færre er på kontrakt, har Spillerforeningen fået flere medlemmer.
 
"Det har nok noget at gøre med, at det er krisetider, og så vil man gerne blive bedre rustet, hvis det går galt. For jeg kan godt sige dig; det er ikke bare et par papirer, der skal udfyldes, hvis din klub går konkurs."
 
Fælles for de arbejdsløse er, at de må tage et valg: De kan spille på et lavere niveau for en løn, de ikke kan leve for – eller se sig om efter en anden karriere.
 
Topspiller overvejede selvmord
Når en spiller ikke længere kan spille fodbold, kan det være en hård erkendelse. Kresten Blæsild, der er ansat som uddannelsesrådgiver i Spillerforeningen, skrev i 2003 speciale om fodboldspilleres reaktioner, når de ikke længere kan takle modspillerne på grønsværen efter en skade, der stopper fodboldkarrieren.
 
"Det har virkelig enorme konsekvenser. Den ene af dem, jeg talte med, havde perioder, hvor han overvejede selvmord. Og det var altså en tidligere dansk spiller på topplan. Så man skal ikke helt negligere problemet; det er alvorligt", siger Kresten Blæsild.
 
Erkendelsen besværes yderligere af, at fodboldspillere ofte er uden forudsætninger, når de skal finde på noget andet at lave, viser en undersøgelse fra RUC, der kortlagde fodbold- og håndboldspilleres uddannelsesmæssige og sociale vilkår. Konklusionen fra 2002 er, at fodboldspillere i højere grad end håndboldspillere kommer bag efter deres jævnaldrende, når det kommer til uddannelse, fordi sporten er så professionaliseret og fokuseret.
 
En øjenåbner
Undersøgelsen er en af årsagerne til, at Spillerforeningen i 2005 startede projektet Study4player i samarbejde med Danske Elitesportsudøveres Forening og Håndbold Spiller Foreningen. Projektet skal opmuntre og hjælpe fodboldspillere på vej til at tage en uddannelse.
 
Den håndsrækning tager flere spillere nu imod, siger formand Thomas Lindrup.
 
"Jeg tror, at den nuværende situation har været en øjenåbner for mange. Man har fundet ud af, at der er andet i livet end lige fodbold, og at det ikke er sikkert, at man har en kontrakt, når den, man har nu, udløber om et halvt eller helt år."
 
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her

Af Maj Susanne Juncker, Politiken
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her.

 
De røde regnskaber i klubberne går ud over fodboldspillerne.

Lad os bare starte med de ubarmhjertige tal. FCK fremlagde i sidste uge et underskud på 254 millioner kroner. AaB forventer et underskud på 40 millioner, Brøndby IF har et underskud på 35 millioner – og i foråret gik FC Amager konkurs.
 
Det flyder ikke ligefrem over med penge i dansk fodbold, og det afspejler sig i klubbernes mandskab. Mens superligaklubberne endnu er gået fri, forholder det sig anderledes i 1. division: Hvidovre er gået seks mand ned i A-truppen siden sidste år. Viborg FF mønstrer 20 mand mod 28 i sidste sæson. Lyngby er gået fra 30 til 25 mand.
 
Kampen om kontrakterne er intensiv, og det er en kamp, som nogle taber – de, der bliver arbejdsløse fodboldspillere.
 
Der er mange, og der vil komme flere af dem, lyder det fra både klubber, agenter, spillere og fagforening.
 
"Handlefriheden i klubberne er meget begrænset. Klubberne har rigtig svært ved at gøre noget, medmindre de har held til at sælge nogle spillere," siger Allan Reese, der er spilleragent.
 
Søges: 23-årig topscorer
De spillere, der ender bagerst i transferkøen, er dem, som enten er for unge til, at deres talent for alvor er blevet salgbart, eller dem, hvor talentet har overskredet sidste salgsdato, oplever agenten.
 
"Hvis man har et højt niveau og er mellem 20 og 25 år og stadig kan udvikles, så er man lettest at afsætte," siger Allan Reese, der i sommer fik afsat de 25 spillere, han er agent for. 
 
"Men det holdt hårdt med nogle af dem," erkender han. Og det bliver endnu mere spændende:
 
"Når vi nu kommer til det her berømte transfervindue i januar, så er der selvfølgelig en risiko for, at jeg også står med nogle spillere tilbage."
 
Sælg først og køb så
Den bekymring er han ikke ene om.
 
Ni ud af ti superliga- og 1. divisionsklubber, som Politiken har talt med, vil kun købe en spiller, hvis de samtidig får solgt en anden. Og flere peger på, at ikke alle spillere vil få forlænget deres kontrakt.
 
I dag står der 21 navne på Spillerforeningens transferliste. Det afspejler dog ikke det reelle antal arbejdsløse, påpeger foreningens formand, Thomas Lindrup. For at optræde på listen skal man både være medlem af Spillerforeningen og aktivt melde sig til listen, som man automatisk ryger af efter tre måneder.
 
Flere bliver medlemmer
I 2008 spillede 1.123 fodboldspillere på kontrakt. Det tal omfatter både ungdoms-, deltids- og fuldtidskontrakter. Formanden for Spillerforeningen gætter på, at det tal i dag er mellem 950 og 1.000 spillere.
 
Men selv om færre er på kontrakt, har Spillerforeningen fået flere medlemmer.
 
"Det har nok noget at gøre med, at det er krisetider, og så vil man gerne blive bedre rustet, hvis det går galt. For jeg kan godt sige dig; det er ikke bare et par papirer, der skal udfyldes, hvis din klub går konkurs."
 
Fælles for de arbejdsløse er, at de må tage et valg: De kan spille på et lavere niveau for en løn, de ikke kan leve for – eller se sig om efter en anden karriere.
 
Topspiller overvejede selvmord
Når en spiller ikke længere kan spille fodbold, kan det være en hård erkendelse. Kresten Blæsild, der er ansat som uddannelsesrådgiver i Spillerforeningen, skrev i 2003 speciale om fodboldspilleres reaktioner, når de ikke længere kan takle modspillerne på grønsværen efter en skade, der stopper fodboldkarrieren.
 
"Det har virkelig enorme konsekvenser. Den ene af dem, jeg talte med, havde perioder, hvor han overvejede selvmord. Og det var altså en tidligere dansk spiller på topplan. Så man skal ikke helt negligere problemet; det er alvorligt", siger Kresten Blæsild.
 
Erkendelsen besværes yderligere af, at fodboldspillere ofte er uden forudsætninger, når de skal finde på noget andet at lave, viser en undersøgelse fra RUC, der kortlagde fodbold- og håndboldspilleres uddannelsesmæssige og sociale vilkår. Konklusionen fra 2002 er, at fodboldspillere i højere grad end håndboldspillere kommer bag efter deres jævnaldrende, når det kommer til uddannelse, fordi sporten er så professionaliseret og fokuseret.
 
En øjenåbner
Undersøgelsen er en af årsagerne til, at Spillerforeningen i 2005 startede projektet Study4player i samarbejde med Danske Elitesportsudøveres Forening og Håndbold Spiller Foreningen. Projektet skal opmuntre og hjælpe fodboldspillere på vej til at tage en uddannelse.
 
Den håndsrækning tager flere spillere nu imod, siger formand Thomas Lindrup.
 
"Jeg tror, at den nuværende situation har været en øjenåbner for mange. Man har fundet ud af, at der er andet i livet end lige fodbold, og at det ikke er sikkert, at man har en kontrakt, når den, man har nu, udløber om et halvt eller helt år."
 
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her

Tilbage