26. 11. 2009

Fodbolddrømmen brast - et nyt liv begynder

Vi bringer her en artikel fra Politiken om 26-årige Martin Heinze, der tidligere har spillet for AB, Horsens og Esbjerg og som nu vil bruge kræfterne på at blive politibetjent. Foto © Per Kjærbye

Vi bringer her en artikel fra Politiken om 26-årige Martin Heinze, der tidligere har spillet for AB, Horsens og Esbjerg og som nu vil bruge kræfterne på at blive politibetjent. Foto © Per KjærbyeAf Maj Susanne Junker, Politiken
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her.
  
 
Fodbolddrømmen brast – et nyt liv begynder
 
Det, Martin Heinze savner mest, er intensiteten og adrenalinen, der pumper, når han løber ind på et stadion med titusindvis af fans.
 
Det er den der nerve, man har i kroppen, den finder du ikke andre steder,” siger han.
 
Nu arbejder han i tøjbutikken Invasion på Frederiksberg i København. Siden han var 15 år, har Martin Heinze dedikeret sit liv til fodbolden. Først i hjemstavnsklubben Esbjerg, hvor han var med til at vinde bronze i Superligaen i 2004. Siden i AC Horsens, hvor han spillede klubben op i Superligaen, og til sidst i 1. divisionsklubben AB, hvor han 30. juni i år for første gang måtte se sig selv uden kontrakt.
 
Der havde jeg det ikke særlig godt. Jeg kunne ikke finde en klub og heller ikke noget almindeligt job. Der tænkte jeg godt nok; hvad fanden gør jeg så? Jeg følte virkelig, at lokummet brændte, fordi jeg jo også skulle betale regninger og have et sted at bo.
 
Dermed tilhører Martin Heinze en voksende gruppe af befolkningen. De fodboldspillere, der ikke længere kan få arbejde, fordi klubberne ikke har råd til at betale dem. Spillerne er kendetegnet ved, at de har et lavere uddannelsesniveau end deres jævnaldrende og et mindre kendskab til arbejdsmarkedets betingelser uden for grønsværen.
 
I sin tid i toppen af dansk fodbold var det heller ikke fremtidige jobmuligheder, der lå Martin Heinze mest på sinde. Siden han blev student under Team Danmark-ordningen, har det været spillet, det gjaldt.
 
Man tænker egentlig ikke så meget over, hvad man skal foretage sig efter fodbolden, og det er måske lidt dumt”, siger han og kigger kort ned, og tilføjer så med et grin: ”Men det indser man altid først bagefter.
 
I bagklogskabens irriterende lys fortryder han, at han ikke brugte den megen fritid til at tage en uddannelse på enkeltfag.
 
Slut med golf og dyr elektronik
Efter bruddet med AB ringede Martin Heinze rundt og forhandlede med klubber, og han deltog i et EM for arbejdsløse i Holland. Han var dog ikke en af de syv, der kunne rejse hjem med en ny kontrakt. Derfor traf han til sidst en beslutning: Det var ikke længere værd at betale så meget for en sport, der højst kun kunne give en plads i en 2. divisionsklub og en meget lille løn tilbage. Så rakte passionen for den runde bold heller ikke længere.
 
Det var rimeligt hårdt at tage den beslutning. Men nu når der ikke var så mange muligheder, må man bare vælge,” siger han.
 
Sådan er han nu endt bag butiksruderne på Falkoner Allé på Frederiksberg i København. Før det havde han uden held søgt job som lærervikar, pædagogmedhjælper, postbud og i andre butikker. Nu er han taknemlig for, at han fik chancen for at forsøge sig som tøjekspedient – på trods af, at han er grønskolling i branchen.
 
”Fodboldspillere har måske ikke erfaring, men vi kan godt have evner,” mener han.
 
Hverdagen siden fodboldlivet har ændret sig. ”Er du sindssyg, mand?,” svarer han på spørgsmålet. Det er slut med den overskydende tid og de mange penge, der blev brugt på at spille golf, ny elektronik, tøj og cafebesøg med fodboldkammeraterne. Men det har han vænnet sig til.
 
Man kan jo sagtens leve uden,” konstaterer han. Ligesom det også er slut med at blive genkendt på gaden.
 
Men jeg har nu aldrig haft et behov for at være kendt.
 
Nu er fodboldkarrieren indstillet, og Martin Heinze har fået tid til at spekulere på, hvad han nu skal være, når det ikke lige blev fodboldspiller, som barndomsdrømmen spåede. Noget, han aldrig har haft anledning til at gøre før.
 
I gymnasiet, da alle overvejede, hvad de ville være, der ville jeg jo bare være fodboldspiller,” siger han, og forstår godt, hvis nogle spillere går ned, når de ikke længere kan finde sig selv driblende på banen.
 
Nu er Martin Heinze muligvis kommet på et svar: politibetjent.
 
Han har bestået de fysiske prøver og venter nu bare på endeligt svar om, hvornår han kan begynde. Hos politiet håber han, at han igen kan finde adrenalinen og de fysiske prøver.
 
Men hvis det ikke bliver det, så kunne jeg sagtens se mig selv fortsætte i tøjbranchen. Jeg er virkelig blevet vild med det her.
 
I gymnasiet, da alle overvejede, hvad de ville være, ville jeg jo bare være fodboldspiller.” 
 
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her.Af Maj Susanne Junker, Politiken
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her.
  
 
Fodbolddrømmen brast – et nyt liv begynder
 
Det, Martin Heinze savner mest, er intensiteten og adrenalinen, der pumper, når han løber ind på et stadion med titusindvis af fans.
 
Det er den der nerve, man har i kroppen, den finder du ikke andre steder,” siger han.
 
Nu arbejder han i tøjbutikken Invasion på Frederiksberg i København. Siden han var 15 år, har Martin Heinze dedikeret sit liv til fodbolden. Først i hjemstavnsklubben Esbjerg, hvor han var med til at vinde bronze i Superligaen i 2004. Siden i AC Horsens, hvor han spillede klubben op i Superligaen, og til sidst i 1. divisionsklubben AB, hvor han 30. juni i år for første gang måtte se sig selv uden kontrakt.
 
Der havde jeg det ikke særlig godt. Jeg kunne ikke finde en klub og heller ikke noget almindeligt job. Der tænkte jeg godt nok; hvad fanden gør jeg så? Jeg følte virkelig, at lokummet brændte, fordi jeg jo også skulle betale regninger og have et sted at bo.
 
Dermed tilhører Martin Heinze en voksende gruppe af befolkningen. De fodboldspillere, der ikke længere kan få arbejde, fordi klubberne ikke har råd til at betale dem. Spillerne er kendetegnet ved, at de har et lavere uddannelsesniveau end deres jævnaldrende og et mindre kendskab til arbejdsmarkedets betingelser uden for grønsværen.
 
I sin tid i toppen af dansk fodbold var det heller ikke fremtidige jobmuligheder, der lå Martin Heinze mest på sinde. Siden han blev student under Team Danmark-ordningen, har det været spillet, det gjaldt.
 
Man tænker egentlig ikke så meget over, hvad man skal foretage sig efter fodbolden, og det er måske lidt dumt”, siger han og kigger kort ned, og tilføjer så med et grin: ”Men det indser man altid først bagefter.
 
I bagklogskabens irriterende lys fortryder han, at han ikke brugte den megen fritid til at tage en uddannelse på enkeltfag.
 
Slut med golf og dyr elektronik
Efter bruddet med AB ringede Martin Heinze rundt og forhandlede med klubber, og han deltog i et EM for arbejdsløse i Holland. Han var dog ikke en af de syv, der kunne rejse hjem med en ny kontrakt. Derfor traf han til sidst en beslutning: Det var ikke længere værd at betale så meget for en sport, der højst kun kunne give en plads i en 2. divisionsklub og en meget lille løn tilbage. Så rakte passionen for den runde bold heller ikke længere.
 
Det var rimeligt hårdt at tage den beslutning. Men nu når der ikke var så mange muligheder, må man bare vælge,” siger han.
 
Sådan er han nu endt bag butiksruderne på Falkoner Allé på Frederiksberg i København. Før det havde han uden held søgt job som lærervikar, pædagogmedhjælper, postbud og i andre butikker. Nu er han taknemlig for, at han fik chancen for at forsøge sig som tøjekspedient – på trods af, at han er grønskolling i branchen.
 
”Fodboldspillere har måske ikke erfaring, men vi kan godt have evner,” mener han.
 
Hverdagen siden fodboldlivet har ændret sig. ”Er du sindssyg, mand?,” svarer han på spørgsmålet. Det er slut med den overskydende tid og de mange penge, der blev brugt på at spille golf, ny elektronik, tøj og cafebesøg med fodboldkammeraterne. Men det har han vænnet sig til.
 
Man kan jo sagtens leve uden,” konstaterer han. Ligesom det også er slut med at blive genkendt på gaden.
 
Men jeg har nu aldrig haft et behov for at være kendt.
 
Nu er fodboldkarrieren indstillet, og Martin Heinze har fået tid til at spekulere på, hvad han nu skal være, når det ikke lige blev fodboldspiller, som barndomsdrømmen spåede. Noget, han aldrig har haft anledning til at gøre før.
 
I gymnasiet, da alle overvejede, hvad de ville være, der ville jeg jo bare være fodboldspiller,” siger han, og forstår godt, hvis nogle spillere går ned, når de ikke længere kan finde sig selv driblende på banen.
 
Nu er Martin Heinze muligvis kommet på et svar: politibetjent.
 
Han har bestået de fysiske prøver og venter nu bare på endeligt svar om, hvornår han kan begynde. Hos politiet håber han, at han igen kan finde adrenalinen og de fysiske prøver.
 
Men hvis det ikke bliver det, så kunne jeg sagtens se mig selv fortsætte i tøjbranchen. Jeg er virkelig blevet vild med det her.
 
I gymnasiet, da alle overvejede, hvad de ville være, ville jeg jo bare være fodboldspiller.” 
 
Læs om dine muligheder for uddannelse og arbejde i Study4player og Job4player her.

Tilbage