30. 07. 2009

Rajko Lekic: Om at føle sig hjemme

Rajko Lekic har fået en flyvende start i SAS-ligaen og er lige nu topscorer. Spillerforeningen bringer her et interview fra sidste sæson med målslugeren om vigtigheden af at føle sig hjemme for at score mål. Foto © Per Kjærbye

Rajko Lekic har fået en flyvende start i SAS-ligaen og er lige nu topscorer. Spillerforeningen bringer her et interview fra sidste sæson med målslugeren om vigtigheden af at føle sig hjemme for at score mål. Foto © Per KjærbyeArtikel fra Indersiden 4/08
Rajko Lekic har siden artiklen blev skrevet rykket op i SAS-ligaen sammen med Silkeborg.
 
Læs artiklen i pdf-format her.
 
 
Om at føle sig hjemme
 
For mange spillere handler det om at have de helt rette betingelser, hvis de skal blomstre. Alle spillere har det nemlig ikke lige godt alle steder.
 
AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
Han er et omvandrende bevis på, at der er noget om snakken. Ude godt, men hjemme bedst. Nu er Silkeborg egentlig slet ikke Rajko Lekics oprindelige hjemsted, men det er alligevel her, at han føler sig hjemme. I sin allerførste kamp for Silkeborg IF i sommeren 2003 debuterede han med et hattrick, og målene kom i det hele taget i en lind strøm i den sæson. I 37 kampe scorede Rajko Lekic 35 mål, og undervejs blev det bl.a. til tre hattricks. 
 
De mange mål hjalp Silkeborg tilbage til SAS Ligaen, og den meget høje scoringsfrekvens tiltrak opmærksomhed fra udlandet. For tre millioner kroner solgte Silkeborg IF sin topscorer til den spanske 2. divisionsklub Xerez CD. Men i byen, der er berømt vidt omkring for sin suveræne sherry, var der alligevel for langt mellem snapsene for Rajko Lekic. Efter to skadesplagede sæsoner, hvor et kompliceret brud i albuen drillede, vendte Lekic tilbage til Danmark og OB. Med kun 33 kampe og seks mål på sit cv efter to år i det spanske.
 
Men det blev ikke til mange mål, da han vendte hjem til OB. Efter Fyn blev han udlejet til Zalaegerszegi i Ungarn, men heller ikke her fungerede det optimalt for Rajko Lekic. Og meget bedre blev det ikke, da Rajko Lekic trak i den blå-hvide Esbjerg-trøje. Nu er angriberen udlejet til Silkeborg – og er på en eller anden måde kommet hjem igen. ”Det er dejligt at være tilbage et sted, hvor jeg føler mig værdsat. Jeg kan ikke med hundrede procents sikkerhed sige, hvad det er, der gør, at jeg har det så godt i Silkeborg. Men jeg føler mig som en vigtig del af holdet, og træneren har fra dag et vist mig tillid og vist, at han tror på mig. Det hjælper mig meget. I Silkeborg er det vigtigste for en angriber, at han scorer mål. Sådan har det desværre ikke været alle de steder, jeg har været,” fortæller Rajko Lekic.
 
Ingen defensiv ørn
I Silkeborg får han lov til at flagre rundt næsten, som det passer ham. Han får lov til at lure på den chance, der kan afgøre en fodboldkamp. ”Hvis jeg pisker rundt i defensiven i 80 minutter, har jeg ikke overskuddet, når chancen kommer. Sådan har det været i nogle af de klubber, hvor jeg har været. I Silkeborg er det bare anderledes. Her er jeg frisk, når jeg får chancen, og så skal jeg også nok score,” siger Rajko Lekic.
 
Angriberen har svært ved at forstå de klubber, der har hentet ham og haft en forventning til ham i det defensive også. ”Eksempelvis var der i Esbjerg meget fokus på de defensive pligter for hele holdet. Man skal selv som angriber løbe utrolig meget i en hel kamp. Jeg vil hellere bruge mine løb i det offensive, for så har jeg også et større overskud til det allervæsentligste, nemlig at score mål. Jeg skal ikke hentes til en klub for at lave et stort stykke defensivt arbejde, for det er der mange andre, der er meget bedre til end mig. Det har de forstået i Silkeborg, og derfor har jeg det så godt her. Jeg trives virkelig, og det betyder meget for fodboldspillere. Vi er ikke bare maskiner,” siger Rajko Lekic.
 
Han sætter os pris på, at der i Silkeborg er plads til fejltrin. ”To til tre fejl koster ikke pladsen til næste kamp. Selvfølgelig er der kampe, hvor tingene ikke fungerer, men hvis du spiller under det pres, at du skal score hver gang for at være med i næste kamp, bliver du alt for låst i dit spil,” understreger Rajko Lekic.
 
Forskels-behandling
Trods sine 27 år er Silkeborg den niende klub, som Rajko Lekic repræsenterer som seniorspiller. Og så har han endda optrådt to gange for Silkeborg. De mange klubskifter har mange forklaringer. ”Jeg er måske lidt speciel. Jeg har et stort temperament og flagrer med armene og siger min mening. Det er måske ikke alle, der bryder sig om en type som mig. Jeg nikker ikke bare ja, hvis jeg er uenig i noget. Som fodboldspiller må man helst ikke sige for meget, og i Danmark må man da slet ikke slå ud med armene, som jeg gør. Men man kan også vende den rundt og sige, at der må være en grund til, at der er så mange klubber, der gerne vil have mig,” siger Rajko Lekic.
 
Angriberen er født og opvokset i Danmark, men han er af montenegrinsk afstamning. Og i de helt unge år var temperamentet endnu mere udtalt end i dag. Især fordi han følte sig uretfærdigt behandlet. ”Jeg følte, at jeg skulle kunne lidt ekstra for at komme på holdet og foran dem, der var rigtige danskere. Det var hårdt at være anden generations indvandrer, og der var tale om forskelsbehandling flere steder, synes jeg. Eksempelvis scorede jeg mål på stribe på andetholdet i B93 og tænkte, at nu må jeg da få chancen, når ham angriberen på førsteholdet ikke kan score. Men det gjorde jeg ikke. Og derfor kunne jeg ikke lade være med at tænke tanken, om det kunne skyldes min baggrund. For hvad kunne det ellers være? Der bliver set lidt ned på én, hvis man viser lidt større temperament end gennemsnittet, og jeg syntes virkeligt, det var svært dengang,” fortæller Rajko Lekic.
 
Han håber, at hans mål igen kan hjælpe Silkeborg i den bedste række. Og han er ikke bange for at sige, at han sammen med Henrik Tømrer Pedersen skal score mindst 25 mål. ”Alt andet vil være for dårligt. Jeg skal selv score mindst 15 mål. Det skal jeg gøre. Jeg har en drøm om at komme til udlandet igen efter, at jeg har hjulpet Silkeborg i Superligaen. Jeg vil gerne til Spanien igen, for jeg havde det godt i Xerez. Men hvis jeg skal af sted, skal jeg også score mange mål. Jeg lever af at score mål. Det er det, jeg kan. Der findes ikke noget bedre end at score mål,” understreger Rajko Lekic, der er glad for at være hjemme.
Artikel fra Indersiden 4/08
Rajko Lekic har siden artiklen blev skrevet rykket op i SAS-ligaen sammen med Silkeborg.
 
Læs artiklen i pdf-format her.
 
 
Om at føle sig hjemme
 
For mange spillere handler det om at have de helt rette betingelser, hvis de skal blomstre. Alle spillere har det nemlig ikke lige godt alle steder.
 
AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
Han er et omvandrende bevis på, at der er noget om snakken. Ude godt, men hjemme bedst. Nu er Silkeborg egentlig slet ikke Rajko Lekics oprindelige hjemsted, men det er alligevel her, at han føler sig hjemme. I sin allerførste kamp for Silkeborg IF i sommeren 2003 debuterede han med et hattrick, og målene kom i det hele taget i en lind strøm i den sæson. I 37 kampe scorede Rajko Lekic 35 mål, og undervejs blev det bl.a. til tre hattricks. 
 
De mange mål hjalp Silkeborg tilbage til SAS Ligaen, og den meget høje scoringsfrekvens tiltrak opmærksomhed fra udlandet. For tre millioner kroner solgte Silkeborg IF sin topscorer til den spanske 2. divisionsklub Xerez CD. Men i byen, der er berømt vidt omkring for sin suveræne sherry, var der alligevel for langt mellem snapsene for Rajko Lekic. Efter to skadesplagede sæsoner, hvor et kompliceret brud i albuen drillede, vendte Lekic tilbage til Danmark og OB. Med kun 33 kampe og seks mål på sit cv efter to år i det spanske.
 
Men det blev ikke til mange mål, da han vendte hjem til OB. Efter Fyn blev han udlejet til Zalaegerszegi i Ungarn, men heller ikke her fungerede det optimalt for Rajko Lekic. Og meget bedre blev det ikke, da Rajko Lekic trak i den blå-hvide Esbjerg-trøje. Nu er angriberen udlejet til Silkeborg – og er på en eller anden måde kommet hjem igen. ”Det er dejligt at være tilbage et sted, hvor jeg føler mig værdsat. Jeg kan ikke med hundrede procents sikkerhed sige, hvad det er, der gør, at jeg har det så godt i Silkeborg. Men jeg føler mig som en vigtig del af holdet, og træneren har fra dag et vist mig tillid og vist, at han tror på mig. Det hjælper mig meget. I Silkeborg er det vigtigste for en angriber, at han scorer mål. Sådan har det desværre ikke været alle de steder, jeg har været,” fortæller Rajko Lekic.
 
Ingen defensiv ørn
I Silkeborg får han lov til at flagre rundt næsten, som det passer ham. Han får lov til at lure på den chance, der kan afgøre en fodboldkamp. ”Hvis jeg pisker rundt i defensiven i 80 minutter, har jeg ikke overskuddet, når chancen kommer. Sådan har det været i nogle af de klubber, hvor jeg har været. I Silkeborg er det bare anderledes. Her er jeg frisk, når jeg får chancen, og så skal jeg også nok score,” siger Rajko Lekic.
 
Angriberen har svært ved at forstå de klubber, der har hentet ham og haft en forventning til ham i det defensive også. ”Eksempelvis var der i Esbjerg meget fokus på de defensive pligter for hele holdet. Man skal selv som angriber løbe utrolig meget i en hel kamp. Jeg vil hellere bruge mine løb i det offensive, for så har jeg også et større overskud til det allervæsentligste, nemlig at score mål. Jeg skal ikke hentes til en klub for at lave et stort stykke defensivt arbejde, for det er der mange andre, der er meget bedre til end mig. Det har de forstået i Silkeborg, og derfor har jeg det så godt her. Jeg trives virkelig, og det betyder meget for fodboldspillere. Vi er ikke bare maskiner,” siger Rajko Lekic.
 
Han sætter os pris på, at der i Silkeborg er plads til fejltrin. ”To til tre fejl koster ikke pladsen til næste kamp. Selvfølgelig er der kampe, hvor tingene ikke fungerer, men hvis du spiller under det pres, at du skal score hver gang for at være med i næste kamp, bliver du alt for låst i dit spil,” understreger Rajko Lekic.
 
Forskels-behandling
Trods sine 27 år er Silkeborg den niende klub, som Rajko Lekic repræsenterer som seniorspiller. Og så har han endda optrådt to gange for Silkeborg. De mange klubskifter har mange forklaringer. ”Jeg er måske lidt speciel. Jeg har et stort temperament og flagrer med armene og siger min mening. Det er måske ikke alle, der bryder sig om en type som mig. Jeg nikker ikke bare ja, hvis jeg er uenig i noget. Som fodboldspiller må man helst ikke sige for meget, og i Danmark må man da slet ikke slå ud med armene, som jeg gør. Men man kan også vende den rundt og sige, at der må være en grund til, at der er så mange klubber, der gerne vil have mig,” siger Rajko Lekic.
 
Angriberen er født og opvokset i Danmark, men han er af montenegrinsk afstamning. Og i de helt unge år var temperamentet endnu mere udtalt end i dag. Især fordi han følte sig uretfærdigt behandlet. ”Jeg følte, at jeg skulle kunne lidt ekstra for at komme på holdet og foran dem, der var rigtige danskere. Det var hårdt at være anden generations indvandrer, og der var tale om forskelsbehandling flere steder, synes jeg. Eksempelvis scorede jeg mål på stribe på andetholdet i B93 og tænkte, at nu må jeg da få chancen, når ham angriberen på førsteholdet ikke kan score. Men det gjorde jeg ikke. Og derfor kunne jeg ikke lade være med at tænke tanken, om det kunne skyldes min baggrund. For hvad kunne det ellers være? Der bliver set lidt ned på én, hvis man viser lidt større temperament end gennemsnittet, og jeg syntes virkeligt, det var svært dengang,” fortæller Rajko Lekic.
 
Han håber, at hans mål igen kan hjælpe Silkeborg i den bedste række. Og han er ikke bange for at sige, at han sammen med Henrik Tømrer Pedersen skal score mindst 25 mål. ”Alt andet vil være for dårligt. Jeg skal selv score mindst 15 mål. Det skal jeg gøre. Jeg har en drøm om at komme til udlandet igen efter, at jeg har hjulpet Silkeborg i Superligaen. Jeg vil gerne til Spanien igen, for jeg havde det godt i Xerez. Men hvis jeg skal af sted, skal jeg også score mange mål. Jeg lever af at score mål. Det er det, jeg kan. Der findes ikke noget bedre end at score mål,” understreger Rajko Lekic, der er glad for at være hjemme.

Tilbage