15. 09. 2010

Østrigsk spillerforening imod etablering af ny division

Den østrigske spillerforening (VdF) er bekymret over de forhold, som østrigsk fodbold er underlagt. Stod det til dem, ville der kun være én professionel og én semi-professionel division, idet der ikke er penge eller spillere nok til endnu en division.

Foto © FIFPro
 
Ifølge Gernot Zirngast, direktør i den østrigske spillerforening, er der ikke penge nok til at etablere endnu en professionel division, eftersom overenskomstforhandlinger gør, at spillere er berettiget en løn på minimum 1000 euro om måneden.
 
Hvis en klub ikke kan betale en given spiller løn, har de mulighed for at tilbyde ham en semi-professionel kontrakt. Der er efterhånden mange klubber, som benytter sig af denne regel,” siger Zirngast og fortsætter: ”Problemet er bare, at denne division ikke er tilpasset semi-professionelle spillere, da kampene spilles mandag, tirsdag og fredag. Dermed har spillerne ikke tid til at arbejde og studere, hvis de samtidig skal spille kamp. Tilmed kan de være nødsaget til at skulle rejse i op til otte timer, når de spiller udekampe.”
 
Zirngast kalder samtidig ideen om etablering af en anden professionel division for urealistisk, da der simpelthen ikke er nok klubber, som er i stand til at spille professionel fodbold.
 
Et andet problem er unge spillere. I Østrig er der regler, som begrænser antallet af udenlandske – og unge spillere – per mandskab. 1. divisions-klubber skal have mindst 12 østrigske spillere på holdet og 2. Divisions-klubber mindst 15. Derudover skal 2. divisions klubber have fire spillere på under 21 år i truppen samt én i startopstillingen. Hvis klubberne ikke overholder reglerne, vil de modtage færre penge via aftalen med tv-selskaberne.
 
Zirngast støtter op om reglerne men pointerer, at der er konsekvenser: ”Næsten alle klubber har mellem otte og ni unge spillere på holdet, fordi tv-selskaberne kræver det.” Han fortsætter: ”Konsekvensen af dette er, at om et par år, når spillerne rammer de 22 år, så stopper de med at spille professionel fodbold, da de ikke er gode nok til at spille i 1. division og samtidig for gamle til at spille i 2. division.”  

Tilbage