06. 09. 2011

Engelske stjerner i kamp mod racisme

Under EM-kvalifikationskampen i Sofia mellem Bulgarien og England blev Theo Walcott, Ashley Young og Ashley Cole udsat for racistiske tilråb. Store dele af fodboldverdenen har reageret kraftigt, og de engelske stjerner er gået i modreaktion.

Som reaktion på de racistiske tilråb i fredagen kamp viste de engelske spillere deres støtte til kampen mod racismen ved, på eget initiativ, at bære kampagnens armbånd under gårsdagens åbne træning på Wembley.
 
Lord Herman Ouseley, chef for Kick It Out, den engelske anti-racisme-kampagne inden for fodbold, er glad for markeringen: ”Det her sender et vigtigt og positivt signal om, at fodbold er for alle lige meget hvilken baggrund og nationalitet, man har.
 
Også Wayne Rooney var efter kampen forarget over tilskuernes opførsel: ”Vi spillere kan høre det på banen, og det er noget, der er foregået i flere år. Det er forkert, det bliver nødt til at stoppe, og forhåbentlig bliver der gjort noget ved det.
 
Den internationale spillerforening, FIFPro, har reageret kraftigt på de racistiske tilråb under kampen. FIFPros europæiske talsmand, Tony Higgins, peger på problemerne i regionen: ”Endnu engang skal spillere lide den ydmygelse at blive verbalt overfaldet i Østeuropa.
 
Det er positivt, at den øgede interesse for fodbold i denne region fører EM 2012 og VM 2018 med sig, men med større udvikling kommer større ansvar, der inkluderer fodboldspillernes ret til at arbejde i et racismefrit miljø,” fortsætter han.
 
Det var dog ikke kun de bulgarske fans, der kom med racistiske tilråb. Nogle af de engelske fans svarede igen med racistiske bemærkninger rettet mod romaerne i Bulgarien.
UEFA venter på kamprapporten fra den belgiske dommer Franck de Bleeckere, før de vil efterforske sagen.
 
Foto © Per Kjærbye

Tilbage