12. 01. 2011

FIFPro World XI 2010: De bedste forsvarsspillere

De bedste forsvarsspillere: Iker Casillas, Maícon, Lúcio, Gerard Piqué og Carles Puyol.

Iker Casillas (29)
Real Madrid
Spanien
Resultater i 2010: Vinder af VM
Tredje optræden på FIFPro World XI
 
Hvad ville der være sket, hvis Iker Casillas ikke havde stukket sin højre fod ud, da Arjen Robben truede med at gå forbi ham i finalen ved verdensmesterskaberne i Sydafrika? Holland ville formentligt være blevet verdensmestre i stedet for Spanien. Men Casillas stak sin fod ud, og bolden strejfede hans skinneben og forsvandt bag målet. En time senere var Spanien de nye verdensmestre.
 
Det var uden tvivl Casillas’ vigtigste redning i karrieren, som, foruden denne, har budt på adskillige fantastiske refleksredninger. I en alder af 29 år er han allerede en levende legende i Real Madrid, hvor han har spillet mere end 400 turneringskampe. I Spanien har han tæt på samme status med 116 optrædener for landsholdet.
 
Næste år vil Casillas næsten med sikkerhed blive den, der har spillet flest landskampe for Spanien, idet Andoni Zubizarettas rekord på 126 kampe er inden for rækkevidde for europamesteren fra 2008 og verdensmesteren fra 2010.
 
Maícon (29)
Inter
Brasilien
Resultater i 2010: Vinder af: Serie A, den italienske pokalturnering, Champions League, den italienske Super Cup og VM for klubhold
Første optræden på FIFPro World XI
 
FIFPro World XI har igen en brasiliansk højre back. Efter Cafú og Dani Alves har Maícon nu vundet en plads på FIFPro World XI.
 
Den 29-årige forsvarsspiller har vundet alle vigtige titler med sin klub, Inter, og har spillet en væsentlig rolle på holdet. For eksempel havde han kontrol over modstandere som Andrés Iniesta og Lionel Messi i semifinalen i Champions League. 
 
I 2010 har Maícon vist sig som en stabil højre back med store offensive kvaliteter. Udover at holde kort snor i modstanderne har forsvarsspilleren, som har spillet 62 landskampe, også leveret utallige assists og scoret flere mål. Faktisk scorede han et af de bedste mål ved VM, da han overraskede den nordkoreanske målmand med en afslutning fra en særdeles svær vinkel.
 
Lúcio (32)

Mange ting har ændret sig for forsvarsspilleren inden for en kort periode. I sommeren 2009 underskrev Lúcio kontrakt med Inter efter at være blevet vraget af den nye manager i Bayern München, Louis van Gaal.
 
Imidlertid blev det forsvarsspilleren, der kunne le bedst, da han den 22. maj 2010 var en del af det Inter-forsvar, der slog Bayern i Champions League finalen. Brasilianeren var én af kampens store profiler.
 
Lúcios første år i Inter har været enestående. Han har været en af de faste støtter på holdet, hvor han har været afgørende på grund af sit stærke og modige forsvarsspil og sine farlige løb op ad banen. Hans succesfulde 2010 har ledt til kåringen af forsvarsspilleren, som har 96 landskampe på bagen. Det er første gang Lúcio optræder på FIFPro World XI, men han har været i betragtning ved fem tidligere lejligheder.
 
Gerard Piqué (23)
Barcelona
Spanien
Resultater i 2010: Vinder af: Primera División, den spanske Super Cup, VM
Første optræden på FIFPro World XI
 
I 2004 skabte Gerard Piqué røre ved at forlade Barcelona som 17-årig til fordel for Manchester United. Han formåede ikke at spille sig til en fast plads i førsteholdstruppen for De Røde Djævle og vendte derfor tilbage til Camp Nou i 2008.
 
Hans tilbagevenden var ikke overraskende, eftersom United-holdet havde spillere som Rio Ferdinand og Nemanja Vidic, som begge var udvalgt til FIFPro World XI i henholdsvis 2008 og 2009, i truppen.
 
Efter sin tilbagevenden til Barcelona har Piqué udviklet sig til en forsvarsspiller i verdensklasse. Han har efterfølgende overhalet sine tidligere holdkammerater, Rio Ferdinand og Nemanja Vidic, og er nu selv udvalgt til FIFPro World XI for første gang. Det giver god mening, idet Piqué i samarbejde med Carles Puyol danner grundpillen i forsvaret hos både Barcelona og de spanske verdensmestre. Den catalanske forsvarsspiller er anderledes men en ekstrem sikker og fysisk stærk forsvarsspiller.
 
Carles Puyol (32)

Carles Puyol har tidligere optrådt på FIFPro World XI i 2007 og 2008. Barcelona-forsvareren har endnu engang vist sig som en urokkelig og modig forsvarsspiller i såvel Barcelona som på det spanske landshold.
 
Han er ikke længere den hurtigste men læser spillet fabelagtigt. Under VM viste Puyol et eksempel på dette, da han forhindrede den meget hurtigere Arjen Robben i at gennemføre et yderst farligt angreb.
 
Puyol gjorde sig også bemærket i angrebet ved VM, hvor han scorede et vigtigt hovedstødsmål i slutningen af semifinalen mod Tyskland. Det var et personligt højdepunkt for den 32-årige forsvarsspiller, der, ligesom Iker Casillas i Real Madrid, er det første navn på holdkortet i Barcelona. Han har spillet i Barcelona siden sine ungdomsår og har optrådt som holdets kaptajn siden 2004.

Tilbage