10. 01. 2011

Første udgave af FIFPro Winter Tournament afholdes på fredag

Den første udgave af FIFPro Winter Tournament afholdes fredag den 14. januar i Vallhall Arena i Oslo, hvor spillerforeningerne fra Finland, Norge, Sverige og Irland vil deltage i turneringen for transferfrie fodboldspillere.

Den første udgave af FIFPro Winter Tournament afholdes fredag den 14. januar i Vallhall Arena i Oslo, hvor spillerforeningerne fra Finland, Norge, Sverige og Irland vil deltage i turneringen for transferfrie fodboldspillere.Siden 2005 har FIFPro hver sommer afviklet FIFPro Tournament, for at hjælpe fodboldspillere uden kontrakt til at finde en ny professionel klub. I år afvikles turneringen, som et nyt initiativ, også som vinterturnering. Vinterturneringen er et tiltag, som er iværksat af spillerforeningerne fra Norge (NISO), Sverige (SFS), Finland (JPY) og Irland (PFAI).
 
Vinterturneringen har samme formål som FIFPro Tournament og fungerer således som en udstillingsplatform, hvor spillerforeningernes transferfrie medlemmer får mulighed for at fremvise deres talent, så de kan øge deres chancer for en ny kontrakt. Samtidig har de mulighed for at holde sig skarpe og i form.
 
De fire foreninger går i fodsporene på kollegerne fra FIFPro, som sidste sommer afholdt den sjette udgave af FIFPro Tournament. Agenter, trænere og repræsentanter fra skandinaviske og europæiske klubber er inviteret til turneringen, for at se de deltagende spillere i aktion.
 
FIFPro Winter Tournament afholdes om vinteren, idet de nationale turneringer i Finland, Norge og Sverige afvikles henover kalenderåret.
 
Spillerforeningen vil ikke selv deltage i vinterturneringen, idet den danske liga løber fra sommer til sommer og ikke følger kalenderåret. Ved sommerens FIFPro Tournament, som fandt sted i Holland, endte Team Spillerforeningen på en samlet 5. plads efter en sejr over Portugal i straffesparkskonkurrence.
 
Sverige møder Norge kl. 10 fredag mens Finland spiller mod Irland kl. 11:20. Herefter spilles der bronzekamp og finale hhv. kl. 14 og 15:20.
 
Se de deltagende spillere her.Siden 2005 har FIFPro hver sommer afviklet FIFPro Tournament, for at hjælpe fodboldspillere uden kontrakt til at finde en ny professionel klub. I år afvikles turneringen, som et nyt initiativ, også som vinterturnering. Vinterturneringen er et tiltag, som er iværksat af spillerforeningerne fra Norge (NISO), Sverige (SFS), Finland (JPY) og Irland (PFAI).
 
Vinterturneringen har samme formål som FIFPro Tournament og fungerer således som en udstillingsplatform, hvor spillerforeningernes transferfrie medlemmer får mulighed for at fremvise deres talent, så de kan øge deres chancer for en ny kontrakt. Samtidig har de mulighed for at holde sig skarpe og i form.
 
De fire foreninger går i fodsporene på kollegerne fra FIFPro, som sidste sommer afholdt den sjette udgave af FIFPro Tournament. Agenter, trænere og repræsentanter fra skandinaviske og europæiske klubber er inviteret til turneringen, for at se de deltagende spillere i aktion.
 
FIFPro Winter Tournament afholdes om vinteren, idet de nationale turneringer i Finland, Norge og Sverige afvikles henover kalenderåret.
 
Spillerforeningen vil ikke selv deltage i vinterturneringen, idet den danske liga løber fra sommer til sommer og ikke følger kalenderåret. Ved sommerens FIFPro Tournament, som fandt sted i Holland, endte Team Spillerforeningen på en samlet 5. plads efter en sejr over Portugal i straffesparkskonkurrence.
 
Sverige møder Norge kl. 10 fredag mens Finland spiller mod Irland kl. 11:20. Herefter spilles der bronzekamp og finale hhv. kl. 14 og 15:20.
 
Se de deltagende spillere her.

Tilbage