01. 10. 2012

Arena Spartacus skudt i gang

Der var fint besøg fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup, da Spillerforeningens nye initiativ for børn og unge i udsatte boligområder, Arena Spartacus, blev skudt i gang.

På en solbeskinnet fodboldbane ved Boldklubben Union i København NV, inviterede Spillerforeningen den 28. september udenfor til den officielle åbning af det nye initiativ for børn og unge i udsatte boligområder, Arena Spartacus. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup var mødt op til åbningen, der blev ledet af tidligere FCK-anfører Christian Lønstrup.

Med sig havde han taget superligaprofilerne Martin Albrechtsen og Martin Bernburg fra Brøndby IF, Thomas Kristensen fra FC København, OB’s Morten Skoubo samt Christian Traoré fra HB Køge. Gæstetrænerne er også selv begejstrede for Arena Spartacus:

- Som fodboldspiller kan man med en meget lille indsats gøre en stor forskel for de her børn og unge. De oplevelser, de får ved at kunne træne med os, betyder meget for dem, og det er også grunden til, at jeg gerne vil give mit til Arena Spartacus, forklarer Martin Albrechtsen om spillernes sociale bevidsthed.

Minister Karen Hækkerup fik selv mulighed for at teste sine evner som fodboldspiller i en showkamp, hvor også de professionelle spillere var på holdkortet, ligesom Spillerforeningens direktør, Mads Øland, havde snøret fodboldstøvlerne. Kampens dommer, Jes Dorph-Petersen, agerede samtidig kommentator for de i alt omkring 300 fremmødte på BK Unionens kunstgræsbane.

Du kan se billeder fra åbningsarrangementet herunder og læse mere om Arena Spartacus her.

Fotos © Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Tilbage