22. 07. 2012

Dansk kollaps mod skarpe Spanien

Danmark måtte spille det meste af anden halvleg med 10 mand, da Team Spillerforeningen tabte 0-4 til et effektivt spansk mandskab.

Danmark måtte spille det meste af anden halvleg med 10 mand, da Team Spillerforeningen tabte 0-4 til et effektivt spansk mandskab. Fra Bold.dk

Efter nederlaget til Frankrig i den første kamp i FIFPro Tournament, skulle Team Spillerforeningen lørdag aften i kamp mod Spanien, der selv en time inden havde slået Frankrig med 1-0. Dermed kunne Danmark med en tomålssejr sikre sig en plads i søndagens finale.

Og det virkede som om, at det danske trænerteam med Kresten Blæsild og Thomas Gaardsøe havde fået banket beskeden tydeligt ind hos de danske spillere, for Danmark kom stærkt ud til kampen. Lasse Qvist og Tommy Knudsen startede inde på toppen, og der var blot spillet fem minutter, før Knudsen sendte et hårdt skud mod mål, som gik tæt forbi den ene opstander.

Efter 11 minutters spil var Spanien tæt på at komme i front efter gode kombinationer i højre side. Let kom de frem til en kæmpe chance, som dog gik forbi Youssuf Butt i det danske mål. Danskerne måtte foretage en tidlig udskiftning, da Lasse Qvist kom til skade og blev erstattet af Jesper Jørgensen.

Kort efter var Danmark tæt på at komme i front efter en god omgang klumpspil, men bolden gik ud til målspark, selvom det lignede en spanske sidsteberøring. Få minutter senere kom Spanien så i front efter en dødbold og endnu en omgang klumpspil. Til sidst fik den tidligere Salamanca-spiller Ayala nemlig prikket bolden i nettet.

Der blev ikke scoret yderligere i første halvleg, men danskerne var langt mere positive efter pausen. Desværre løb Team Spillerforeningen ind i noget af et uheld, da Tommy Knudsen modtog et direkte rødt kort efter en tackling fra siden. Kampens dommer valgte noget overraskende at hive det røde kort frem, og så var danskerne reduceret til 10 mand.

Udvisningen gjorde ondt på de danske spillere. Team Spillerforeningen var nødt til at holde folk fremme for at jage en scoring, men til gengæld fik Spanien gang på gang mulighed for at køre omstillinger igennem. Fem minutter før tid blev det så til 2-0, da Jacob Albrechtsen blev overrumplet, og så kunne Anete let sende bolden i nettet.

Herefter gik det danske hold i opløsning. Popo sendte Spanien på 3-0 med en flot afslutning, inden Canadas heldigt fik sendt et indlæg i nettet bag en prisgivet Butt. Det hele sluttede derfor 4-0 til Spanien. Danmark har en placeringskamp søndag mod Portugal og Luis Boa Morte tilbage inden hjemrejsen mandag.

Fra Bold.dk

Tilbage