12. 10. 2012

Generalforsamling i FIFPro: Vigtigt at sportsfolk organiserer sig

I denne uge afholdes FIFPros årlige generalforsamling i Washington. Her talte Tara Sonenshine, der er den amerikanske regerings ansvarlige for sport, om, hvor vigtigt det er, at sportsfolk kan organisere sig og kræve de rettigheder, de har krav på.

- Hver eneste spiller har rettigheder – ikke blot rettigheder som professionelle fodboldspillere, atleter eller arbejdere men som mennesker.
 
Under FIFPros generalforsamling i Washington D.C., der afholdes i denne uge, var det i tirsdags Tara Sonenshine, der indtog talerstolen. Sonenshine er USA’s Under Secretary for Public Diplomacy and Public Affairs, og i denne funktion er det hende, der er Obama-regeringens ansvarlige for alt, der vedrører sport.
 
Hun satte fokus på sportsfolks rettigheder og takkede FIFPro for den indsats, der bliver gjort:
 
- Jeg ved hvor engageret FIFPro og dets medlemsorganisationer er for at vise verden, arbejdere og arbejdsgivere, at personalerettigheder og retten til at indgå kollektive aftaler er fundamental. Jeg er stolt af at stå sammen med jer og støtte disse fundamentale værdier, sagde Tara Sonenshine i sin tale.
 
Sonenshine lagde vægt på, at ikke alle professionelle atleter er superstjerner, og at langt de fleste ikke er i nærheden af at tjene så gode penge som David Beckham og Cristiano Ronaldo. Derfor er det vigtigt at have spillerforeninger, der med hjælp fra FIFPro, kan værne om fodboldspillernes interesser. Men fodboldspillerne gør også selv en stor indsats:
 
- De viser ikke blot deres færdigheder. De deltager i workshops, der underviser i teamwork og empowerment. De lærer unge piger og drenge, at sport er for begge køn. De fortæller folk, at der altid bør være respekt for spillerne, respekt for arbejdsforhold og leveforhold og for deres individuelle og universelle rettigheder. De gør det klart, at arbejdsrettigheder er en menneskeret – og at de gælder for både mænd og kvinder. Og dét er sportsdiplomati, sagde Tara Sonenshine.
 
Generalforsamlingen slutter fredag, og du kan se et udpluk af billederne herunder.
 
Tara Sonenshine modtager FIFPros vimpel fra FIFPros generalsekretær, Theo van Seggelen

Tilbage