25. 10. 2012

Rekordmange AaB-spillere kombinerer sport og studier

Uddannelse har ikke altid har været i høj kurs blandt professionelle fodboldspillere, men en årelang kulturkamp ser nu ud til at sætte sine spor. Emnet uddannelse har vundet indpas i omklædningsrummet, hvor specielt AaB lægger sig i førersædet.

De mange fleksible uddannelsesmuligheder man som elitesportsudøver nu har, er ved at have rokket godt og grundigt til den gamle ideologi blandt udøverne om, at elitesport og uddannelse ikke kan gå hånd i hånd. Uddannelse er kommet på dagsordenen blandt spillerne, og i AaB studerer hele 11 ud af de 21 spillere i truppen ved siden af sporten:
 
- Når vi sammenligner med de øvrige klubber i Danmark og egentlig også udlandet, så vil jeg kalde det for en verdensrekord, at så mange profspillere i samme klub er under uddannelse. Det er et rigtig højt antal, som er et udtryk for, at spillerne i AaB har fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre at tage en uddannelse, uden at de skal gå på kompromis med det sportslige, udtaler uddannelsesvejleder i Study4player, Rasmus Haagensen, i artiklen "Rådgiver: Det er verdensrekord" fra avisen Nordjyske d. 8. oktober 2012.
 
Et samarbejde til undsætning
To af de AaB-spillere, der uddanner sig sideløbende med fodbolden, er målmand Nicolai Larsen og fodboldens svar på en altmuligmand; Patrick Kristensen. Nicolai og Patrick læser begge til finansøkonom – en uddannelse de begge havde forsøgt sig med tidligere uden held, da de havde svært ved at give et rimeligt fremmøde til forelæsningerne.
 
- Når man sidder og læser i en bog med en masse nye termer og ikke har fået lejlighed til at få det forklaret under en forelæsning, så bliver det tungt. Sådan noget som skatteberegning er lidt ligesom matematik. Det skal man selv prøve at lave for rigtigt at forstå det, udtaler Nicolai Larsen i ovennævnte artikel fra Nordjyske.
 
Som en løsning på problemet meldte Spar Nord sig på banen med en tutorordning for de to spillere. Spar Nord samarbejder med både 4player og Nordjysk Elitesport – den lokale rådgivnings- og støtteordning for elitesportsudøvere på Aalborg Universitet og University College Nordjylland – hvorfor banken var glade for at kunne hjælpe. Samarbejdet går i alt sin enkelthed ud på, at Spar Nord hver 14. dag stiller en medarbejder/tutor til rådighed for Nicolai og Patrick, hvor de kan stille spørgsmål og gennemgå de seneste 14 dages stof. En afgørende faktor for, at de to AaB-spillere nu kan få studierne og fodbolden til at hænge sammen.
 
Bruger uddannelsen til at koble fra
Study4player stillede skarpt på de to AaB-spillere og spurgte dem, hvorfor de som professionelle fodboldspillere bruger tid og energi på en uddannelse:
 
- Selvom jeg har 100 % fokus på min sport, så ved jeg også godt, at jeg ikke kan forblive professionel fodboldspiller resten af mit liv. Når det så er sagt, så bruger jeg også min uddannelse til at koble mentalt af fra sporten og bruge hovedet til noget andet. Og så er det helt klar også skønt at komme i et andet miljø, siger Patrick Kristensen. Nicolai Larsen supplerer:
 
- Jeg synes det er vigtigt, at have en backupplan klar, hvis nu den oprindelige plan skulle gå i stykker. Som professionel sportsudøver kan min karriere være slut fra den ene dag til den anden, hvis jeg skulle løbe ind i en alvorlig skade. Derfor synes jeg, det er vigtigt at holde hjernen i gang, og det giver samtidig et afbræk i hverdagen, hvor fodbold jo fylder meget i mit liv. Det er dejligt at komme ud og møde nye mennesker og snakke om fælles interesser – som ikke nødvendigvis er fodbold.

Tilbage