04. 09. 2012

Team Spillerforeningen endnu engang en succes

Spillerforeningens engagement for transferfrie spillere er igen i år endt med, at langt størstedelen af de deltagende spillere har fundet ny klub.

Spillerforeningens engagement for transferfrie spillere er igen i år endt med, at langt størstedelen af de deltagende spillere har fundet ny klub.Team Spillerforeningen var igen i år en stor succes for de transferfrie spillere. Efter FIFPro Tournament, der også i år blev afholdt i Amsterdam, har hele 18 ud af 20 spillere fra bruttotruppen til turneringen fundet en ny klub.
 
- Det er en kæmpe fordel for spillerne at deltage i et projekt som Spillerforeningens træning og FIFPro Tournament. Ikke alene bliver spillerne set, de får også den kamptræning, der er så vigtig i den periode, hvor klubberne leder efter at forstærke deres spillertrupper. På den måde holder spillerne sig i topform, hvis der skulle komme et tilbud fra en klub, siger Team Spillerforeningens manager og projektleder Kresten Blæsild.
 
Inden det danske hold til FIFPro Tournament blev udtaget, havde 47 spillere deltaget i træningen, der i år fandt sted i Valby. Holdet bestod af mange spillere med erfaring fra 1. division, ligesom Blæsild også kunne skrive en halv snes spillere med superligaerfaring på deltagerlisten.
 
Team Spillerforeningen endte på en 5. plads og vandt fairplayprisen i turneringen, der i år var med deltagelse af flere spillere med erfaring fra Premier League, heriblandt den tidligere Fulham-profil Luís Boa Morte, der stillede op for det portugisiske hold.
 
- Det er ganske enkelt kampe på et meget højt niveau, og det er absolut det bedst mulige udstillingsvindue, man kan give de transferfrie spillere, idet turneringen bliver besøgt af klubber fra hele Europa. Det giver vores spillere en unik mulighed for at blive set af klubber, der normalt ikke ser deres vej, vurderer Kresten Blæsild.
 
Årets engagement for de danske transferfrie spillere har endnu engang vist sig at være en fordelagtig måde for spillerne at finde nye arbejdsgivere, og Blæsild opfordrer Spillerforeningens medlemmer til at have Spillerforeningens træning i baghovedet, hvis de en dag står uden kontrakt.
 
Team Spillerforeningen var igen i år en stor succes for de transferfrie spillere. Efter FIFPro Tournament, der også i år blev afholdt i Amsterdam, har hele 18 ud af 20 spillere fra bruttotruppen til turneringen fundet en ny klub.
 
Tilbage