25. 01. 2013

Blatter i u-vending om racisme: Straf klubberne med nedrykning

FIFAs præsident går imod tidligere udmeldinger om racisme og vil nu straffe klubber for racisme med fratagelse af point og i værste fald nedrykning.

FIFAs præsident går imod tidligere udmeldinger om racisme og vil nu straffe klubber for racisme med fratagelse af point og i værste fald nedrykning.Sepp Blatter har tidligere vist en tilbageholdende indstilling til racistiske ytringer, men FIFAs præsident anerkender nu problemerne, efter at den racistiske adfærd er blevet en tendens på selv de store stadions i Europa. Han mener, at der skal mere vidtgående konsekvenser til for at holde racismen væk fra fodboldbanerne:
 
- Det, jeg synes, vi skal gøre, er at instruere de forskellige fodboldforbund - specielt disciplinærudvalgene - til at være meget stærke. Det er ikke nok at give en bøde. At spille uden tilskuere er én af de mulige sanktioner, men det bedste ville være at fratrække klubben point og nedrykke holdet. For i sidste ende er tilskuerne klubbernes ansvar, siger Blatter til FIFA.com.
 
Udmeldingen står i direkte kontrast til FIFA-præsidentens udtalelser for lidt over et år siden. Her var holdningen, at racisme ikke finder sted på fodboldbanen, men at racistiske ytringer sker i kampens hede og kan løses med et håndtryk efter kampen. Udtalelserne skabte et ramaskrig i fodboldens verden, og direktør i Giv Racismen Det Røde Kort, Simon Christensen, er glad for, at Sepp Blatter nu har skiftet holdning:
 
- Det er da glædeligt, at det internationale fodboldforbunds øverste chef nu også stiller sig op i koret blandt os, der vil racismen til livs. Som det er nu, er det spillerne, der selv skal sige fra, som da Boateng og resten af Milan-holdet forlod banen. Men forbundene skal også tage deres ansvar, og jeg er enig i, at der skal hårde sanktioner til. Nu må vi så vente på at se, om der kommer handling bag ordene, siger Simon Christensen.
 
Kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort arbejder med holdningsbearbejdning på både skolebesøg og ved stadionevents.Sepp Blatter har tidligere vist en tilbageholdende indstilling til racistiske ytringer, men FIFAs præsident anerkender nu problemerne, efter at den racistiske adfærd er blevet en tendens på selv de store stadions i Europa. Han mener, at der skal mere vidtgående konsekvenser til for at holde racismen væk fra fodboldbanerne:
 
- Det, jeg synes, vi skal gøre, er at instruere de forskellige fodboldforbund - specielt disciplinærudvalgene - til at være meget stærke. Det er ikke nok at give en bøde. At spille uden tilskuere er én af de mulige sanktioner, men det bedste ville være at fratrække klubben point og nedrykke holdet. For i sidste ende er tilskuerne klubbernes ansvar, siger Blatter til FIFA.com.
 
Udmeldingen står i direkte kontrast til FIFA-præsidentens udtalelser for lidt over et år siden. Her var holdningen, at racisme ikke finder sted på fodboldbanen, men at racistiske ytringer sker i kampens hede og kan løses med et håndtryk efter kampen. Udtalelserne skabte et ramaskrig i fodboldens verden, og direktør i Giv Racismen Det Røde Kort, Simon Christensen, er glad for, at Sepp Blatter nu har skiftet holdning:
 
- Det er da glædeligt, at det internationale fodboldforbunds øverste chef nu også stiller sig op i koret blandt os, der vil racismen til livs. Som det er nu, er det spillerne, der selv skal sige fra, som da Boateng og resten af Milan-holdet forlod banen. Men forbundene skal også tage deres ansvar, og jeg er enig i, at der skal hårde sanktioner til. Nu må vi så vente på at se, om der kommer handling bag ordene, siger Simon Christensen.
 
Kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort arbejder med holdningsbearbejdning på både skolebesøg og ved stadionevents.

Tilbage