11. 02. 2013

D.E.F. sikrer badmintonspillere kollektiv kontrakt

I dag underskrev Badminton Danmark og Spillerforeningen Badminton en historisk aftale. Den kollektive spillerkontrakt har været undervejs i over ti år, og endelig lykkedes det at nå til enighed.

- Det er en stor dag for dansk badminton. Det har været nogle udfordrende år, og derfor er jeg også ekstra glad for at det nu er lykkedes for os at blive enige. Denne aftale har enorm betydning for hele Badminton Danmark, siger direktør Charlotte Trip Malmroes.
 
Begge parter er enige om, at aftalen er et rigtig godt udgangspunkt for både spillerne og dansk badminton i bestræbelserne om at kunne konkurrere på allerhøjeste internationale niveau.
 
- Siden 1999 hvor jeg startede på landsholdet i badminton, har vi manglet at få afklaret de aftalemæssige forhold mellem spillerne og Badminton Danmark. Det er nu løst, og vi spillere ser det som en kæmpe fordel for begge parter, og vi ser frem til i fælleskab at arbejde mod nye mål, forklarer Joachim Fischer, der som spillerrepræsentant har været i tæt samarbejde med Mads Øland fra Danske Elitesportsudøveres Forening i forhandlingerne. Sidstnævnte er også meget glad for at forhandlingerne er afsluttet.   
 
- Det er en stor tilfredsstillelse, at vi har kunnet få etableret en aftalemæssig ramme om Badminton Danmarks elitearbejde til gavn for spillerne og for Badminton Danmark. Aftalen sikrer en præcis opdeling af kommercielle rettigheder, således at spillere henholdsvis Badminton Danmark bedre kan udnytte sine muligheder. Denne aftale vil bevise, at et plus et nogle gange bliver meget mere end to, afslutter Mads Øland.
 
Den kollektive spillerkontrakt betyder også, at Badminton Danmark nu har et reelt produkt at sælge – altså landsholdet – og dermed reelle indtægter, som således kan gå tilbage til både etablerede spillere, men også til den langsigtede talentudvikling, som er helt afgørende for Danmarks muligheder for at konkurrere med folkerige nationer som Kina.
 
Og talentudviklingen er helt afgørende på længere sigt. Der skal investeres i udvikling over flere år, før spilleren reelt er i stand til at honorere resultater på verdensniveau. Det kan Badminton Danmark nu fortsætte med og samtidig øge finansieringen til dansk badminton. Pigetalentprojektet, som skal bringe Tine Bauns afløser op i toppen af verdenseliten, er et eksempel på en langsigtet investering i fremtidige internationale resultater.
 
Aftalen i korte træk:
- Fælles grundlag – alle kender rettigheder og forpligtelser
- Ny indtægtsmulighed, som forbedrer muligheden for medaljer i 2016
- Spillerne er sikret indtægt
- Forbedrede forhold for spillerne (videoanalyse, træning, læge mv.)
- Et formelt samarbejdsudvalg
- Langsigtede målsætninger
- Branding af landshold
- Spillerne forpligtet til at spille i danske turneringer herunder DM
- Spilleren skal være medlem af en dansk klub for at spille på landsholdet
 
Se pressemeddelelsen her.
 
Foto © Badmintonphoto

Tilbage