19. 04. 2013

Fischers fornemmelse for fodbold

Opskriften på succes hedder tid. I hvert fald i Viktor Fischers verden.

Opskriften på succes hedder tid. I hvert fald i Viktor Fischers verden.

Artikel fra Indersiden 1/13 - læs som pdf her.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Det er kun knapt to år siden, at han skiftede den midtjyske hede ud med tulipanlandet. Men allerede nu blomstrer den 18-årige dansker i en sådan grad, at Hollands største klub Ajax Amsterdam har sikret sig, at Viktor Fischer bliver i klubben frem til sommeren 2017. Med mindre der sker uforudsigelige ting i fodboldens verden.
 
Forudsigeligt har Viktor Fischers vej mod en tilværelse som udlandsprofessionel næsten været. Han vidste i en tidlig alder, at han ville være professionel fodboldspiller. Fornemmelsen for fodbold var der. Som 15-årig blev han hevet fra Aarhus til FC Midtjyllands akademi, og allerede året efter kom Ajax på banen med et tilbud til den unge, danske angriber. Det var i foråret 2011.
 
- Det var bare den store chance, jeg havde ventet på. Jeg vil ikke sige, at min mavefornemmelse var 100 procent sikker. 80 til 90 procent af min fornemmelse sagde ja, mens i hvert fald 10 procent af min mavefornemmelse prikkede til mig og sagde, at det var lidt langt væk, var det nu også for tidligt og alle den slags bekymringer, fortæller Viktor Fischer.
 
Og apropos mavefornemmelse så har Viktor Fischer aldrig nogensinde i sit liv haft så ondt i maven, som da han skulle til første træning i Ajax i sommeren 2011. En minibus hentede spillerne rundt omkring og fragtede dem til træningsanlægget i Amsterdam. Og på vej til træningsanlægget voksede uroen i den danske teenagers mave.
  
- Det var meget, meget værre end første dag i skolen. Jeg spekulerede på alt muligt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle kommunikere med de andre, hvad ville de mon synes om min frisure og så videre. Det var ikke en behagelig dag, selv om det selvfølgelig hjalp lidt, da vi kom i gang med selve træningen.
 
Outstanding plejefamilie
 
Viktor Fischer husker, at der faktisk gik lidt over et halvt år, før han fandt fodfæstet og roen. Og først derefter begyndte han at vise hollænderne, hvad han kunne på en fodboldbane.
 
- Jeg begyndte først at spille godt, da jeg følte mig rolig. Da jeg turde være mig selv. Det var også først efter et halvt år, at jeg turde snakke hollandsk med de andre, men pludselig gik det, som det skulle. Og selv om jeg har haft ondt af mig selv undervejs, har jeg aldrig været i nærheden af at tage hjem igen. Jeg har syntes, at noget har været uretfærdigt, men det har ikke været nok for mig til at sige, at nu pakker jeg det hele og rejser hjem. For det er jo det her liv, jeg vil, siger Viktor Fischer.
 
Den unge dansker bor hos en af den hollandske storklubs plejefamilier, og det har været ubeskriveligt vigtigt for ham at have denne base. En familie, som Viktor Fischer selv kalder for helt outstanding og meget åbne. Han siger selv, at han godt kan være genert, når han møder nye mennesker og have svært ved at spise første gang i deres selskab. Men hos plejefamilien har han følt sig hjemme fra dag et.
 
- Det har været en enestående god oplevelse, og så har det også været rart at komme til en klub, hvor der var andre danskere. I starten var det bare Boilesen og Christian Eriksen, der var her. De spillede jo på førsteholdet, og derfor så jeg dem ikke så tit. Når de trænede, sov vi, og omvendt. Men da jeg kom i førsteholdstruppen, var det helt fantastisk at have dem at støtte sig til, understreger Viktor Fischer.
 
Tiden som vigtig ingrediens
 
Lige med undtagelse af første træningsdag og den allerførste tid, hvor Viktor Fischer ikke helt var sig selv, er alt egentligt gået efter planen for den danske angriber. Opskriften på succes i det hollandske havde han bikset sammen, inden han tog af sted. Tiden var den vigtigste ingrediens i den plan.
 
- Når du bliver købt som 16-årig, er der ikke nogen, der forventer noget af dig her og nu. Derfor havde jeg også tid til at falde til, og derfor kunne jeg bruge det første halve år på at finde mine egne ben at stå på. Jeg sagde til mig selv, at det var tiden, der skulle hjælpe mig. Jeg havde en plan og en ambition om, at jeg efter et år ville være inde omkring førsteholdet. Og det lykkedes. Jeg er ikke en tålmodig sjæl. Faktisk det stik modsatte. Men alligevel fik jeg overbevist mig selv om, at jeg bare skulle give tingene tid hernede, og så skulle jeg arbejde hårdt til hver eneste træning. Og hvis man så ellers er en dygtig nok spiller, så kommer spilletiden på førsteholdet og de gode oplevelser også, siger Viktor Fischer
 
Den 18-årige dansker er slet ikke i tvivl om, at han ville gøre det igen, hvis han i dag var 16 år.
 
- Det har været en fantastisk rejse for mig indtil nu. At score to mål i den samme seniorfodboldkamp havde jeg ikke turdet drømme om bare for kort tid siden. Men nu er det sket, og jeg har fået sat markante aftryk på flere kampe, og det er meget, meget stort for mig. Og som menneske har jeg fået så meget af at være i udlandet i to år. Jeg er blevet meget selvstændig og moden, og det har været det hele værd, understreger Viktor Fischer.

Artikel fra Indersiden 1/13 - læs som pdf her.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Det er kun knapt to år siden, at han skiftede den midtjyske hede ud med tulipanlandet. Men allerede nu blomstrer den 18-årige dansker i en sådan grad, at Hollands største klub Ajax Amsterdam har sikret sig, at Viktor Fischer bliver i klubben frem til sommeren 2017. Med mindre der sker uforudsigelige ting i fodboldens verden.
 
Forudsigeligt har Viktor Fischers vej mod en tilværelse som udlandsprofessionel næsten været. Han vidste i en tidlig alder, at han ville være professionel fodboldspiller. Fornemmelsen for fodbold var der. Som 15-årig blev han hevet fra Aarhus til FC Midtjyllands akademi, og allerede året efter kom Ajax på banen med et tilbud til den unge, danske angriber. Det var i foråret 2011.
 
- Det var bare den store chance, jeg havde ventet på. Jeg vil ikke sige, at min mavefornemmelse var 100 procent sikker. 80 til 90 procent af min fornemmelse sagde ja, mens i hvert fald 10 procent af min mavefornemmelse prikkede til mig og sagde, at det var lidt langt væk, var det nu også for tidligt og alle den slags bekymringer, fortæller Viktor Fischer.
 
Og apropos mavefornemmelse så har Viktor Fischer aldrig nogensinde i sit liv haft så ondt i maven, som da han skulle til første træning i Ajax i sommeren 2011. En minibus hentede spillerne rundt omkring og fragtede dem til træningsanlægget i Amsterdam. Og på vej til træningsanlægget voksede uroen i den danske teenagers mave.
  
- Det var meget, meget værre end første dag i skolen. Jeg spekulerede på alt muligt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle kommunikere med de andre, hvad ville de mon synes om min frisure og så videre. Det var ikke en behagelig dag, selv om det selvfølgelig hjalp lidt, da vi kom i gang med selve træningen.
 
Outstanding plejefamilie
 
Viktor Fischer husker, at der faktisk gik lidt over et halvt år, før han fandt fodfæstet og roen. Og først derefter begyndte han at vise hollænderne, hvad han kunne på en fodboldbane.
 
- Jeg begyndte først at spille godt, da jeg følte mig rolig. Da jeg turde være mig selv. Det var også først efter et halvt år, at jeg turde snakke hollandsk med de andre, men pludselig gik det, som det skulle. Og selv om jeg har haft ondt af mig selv undervejs, har jeg aldrig været i nærheden af at tage hjem igen. Jeg har syntes, at noget har været uretfærdigt, men det har ikke været nok for mig til at sige, at nu pakker jeg det hele og rejser hjem. For det er jo det her liv, jeg vil, siger Viktor Fischer.
 
Den unge dansker bor hos en af den hollandske storklubs plejefamilier, og det har været ubeskriveligt vigtigt for ham at have denne base. En familie, som Viktor Fischer selv kalder for helt outstanding og meget åbne. Han siger selv, at han godt kan være genert, når han møder nye mennesker og have svært ved at spise første gang i deres selskab. Men hos plejefamilien har han følt sig hjemme fra dag et.
 
- Det har været en enestående god oplevelse, og så har det også været rart at komme til en klub, hvor der var andre danskere. I starten var det bare Boilesen og Christian Eriksen, der var her. De spillede jo på førsteholdet, og derfor så jeg dem ikke så tit. Når de trænede, sov vi, og omvendt. Men da jeg kom i førsteholdstruppen, var det helt fantastisk at have dem at støtte sig til, understreger Viktor Fischer.
 
Tiden som vigtig ingrediens
 
Lige med undtagelse af første træningsdag og den allerførste tid, hvor Viktor Fischer ikke helt var sig selv, er alt egentligt gået efter planen for den danske angriber. Opskriften på succes i det hollandske havde han bikset sammen, inden han tog af sted. Tiden var den vigtigste ingrediens i den plan.
 
- Når du bliver købt som 16-årig, er der ikke nogen, der forventer noget af dig her og nu. Derfor havde jeg også tid til at falde til, og derfor kunne jeg bruge det første halve år på at finde mine egne ben at stå på. Jeg sagde til mig selv, at det var tiden, der skulle hjælpe mig. Jeg havde en plan og en ambition om, at jeg efter et år ville være inde omkring førsteholdet. Og det lykkedes. Jeg er ikke en tålmodig sjæl. Faktisk det stik modsatte. Men alligevel fik jeg overbevist mig selv om, at jeg bare skulle give tingene tid hernede, og så skulle jeg arbejde hårdt til hver eneste træning. Og hvis man så ellers er en dygtig nok spiller, så kommer spilletiden på førsteholdet og de gode oplevelser også, siger Viktor Fischer
 
Den 18-årige dansker er slet ikke i tvivl om, at han ville gøre det igen, hvis han i dag var 16 år.
 
- Det har været en fantastisk rejse for mig indtil nu. At score to mål i den samme seniorfodboldkamp havde jeg ikke turdet drømme om bare for kort tid siden. Men nu er det sket, og jeg har fået sat markante aftryk på flere kampe, og det er meget, meget stort for mig. Og som menneske har jeg fået så meget af at være i udlandet i to år. Jeg er blevet meget selvstændig og moden, og det har været det hele værd, understreger Viktor Fischer.

Tilbage