08. 01. 2013

Italiensk minister går ind i racismesag

Den italienske indenrigsminister Annamaria Cancellieri kræver en hårdere kurs over for tilskuere og fans, der opfører sig racistisk på stadion.

I sidste uge blussede racismedebatten for alvor op igen i fodbolden, da AC Milans ghanesiske midtbanespiller Kevin-Prince Boateng og tre andre mørke spillere blev mødt af racistiske tilråb fra værterne Pro Patrias fans i en venskabskamp.

Boateng og resten af Milan-holdet reagerede ved at forlade banen midt i første halvleg, men ifølge den italienske indenrigsminister, Annamaria Cancellieri, skulle det helst ikke komme så vidt. Ministeren støtter spillernes udvandring fra kampen, og ærgrer sig over, at det skulle komme så vidt.

- Episoden har været med til at skaffe opmærksomhed omkring et fænomen, som desværre er udbredt, og som vi derfor må tage mere alvorligt. Fans, der råber racistiske slagord, skal rammes hårdt. De skal ud af stadion. Men hvis der er tale om mere end bare et par stykker, skal kampen afbrydes, siger Cancellieri til den italienske radiostation Radio 24. 

Indenrigsministeren vil nu arrangere et møde med den italienske politichef og præsidenten for den italienske Serie A for at diskutere, hvordan man kan modarbejde racismen.

Tilbage