29. 08. 2013

Lyt til dine smerter

Vi er blevet bedre til at tænke os om. Men smertestillende medicin er stadig en stor del af danske eliteidrætsudøveres hverdag. Sådan lyder det i en rundspørge foretaget af DR i samarbejde med Spillerforeningen.

Vi er blevet bedre til at tænke os om. Men smertestillende medicin er stadig en stor del af danske eliteidrætsudøveres hverdag. Sådan lyder det i en rundspørge foretaget af DR i samarbejde med Spillerforeningen.Artiklen er fra Indersiden 2/13 - Læs som pdf her

AF SØREN ANDERSEN
 
Mere end halvdelen af de danske eliteidrætsudøvere har inden for de sidste tre måneder brugt smertestillende medicin i forbindelse med deres sport. Det er en farlig tendens, siger læge og ekspert i sportsskader ved Odense Universitetshospital Uffe Jørgensen. Han kan nemlig se medicinforbruget på operationsgangen.
 
- Problemet er jo, at smerte er et signal om, at der er noget galt. Når man overhører det, så går det galt. Det er det, som vi ser hver dag. Derfor står vi og opererer en masse patienter, som vi ikke skulle have opereret, hvis bare de havde valgt at lytte til deres krop, siger Uffe Jørgensen, der ikke er i tvivl om, at selvom idrætsudøverne er blevet mere bevidste om konsekvenserne ved smertestillende medicin, så er der stadig et markant overforbrug.
 
- Vi ser stadig alt for mange idrætsudøvere på hospitalet, som kunne have undgået en operation og et længere skadesforløb, hvis bare de havde lyttet til deres krop, og holdt den nødvendige pause noget tidligere, forklarer Uffe Jørgensen.
 
Ifølge undersøgelsen som knap 350 idrætsudøvere har deltaget i, er gigtpillerne ikke længere in, mens der er noget mere afslappet forhold til brug af fx Ipren. Selvom det i sig selv er positivt, at gigtpillerne ikke længere bliver taget så hyppigt, så er der altså stadig noget at arbejde med.
 
Fire blokader på briksen
En af de dem, der har prøvet konsekvenserne af smertestillende medicin på den hårde måde, er tidligere ishockeyspiller i Vojens og Esbjerg Kim Jensen. Han havde efter endt karriere mere eller mindre mistet førligheden og kunne ikke engang magte at sætte sig ind i en bil. Ryggen var permanent skadet.
 
- Man vil gerne være en del af holdet, og man vil gerne kunne yde sit bedste. Så er man bare villig til at tage de skridt, også selvom det er forkert, fortæller Kim Jensen, mens han sidder og i Esbjerg Skøjtehal og kigger ud på den is, der i så mange år var hans habitat.

 

Kim Jensen fortryder utvivlsomt, at han ikke lyttede bedre til kroppen og i stedet lod sig presse til at spille de vigtige kampe, også selvom kroppen var i en forfatning, der egnede sig bedre til en rollator og et plejehjem.
 
- Jeg har prøvet at blive båret ind i omklædningsrummet før en kamp, blive lagt op på briksen, hvor holdlægen så lige gav mig fire-fem blokader i ryggen. Så kunne jeg rejse mig op og spille kampen. Da jeg så blev kold igen efter kampen, måtte holdlægen køre mig hjem, mens jeg lå på bagsædet i stærke smerter, fortæller Kim Jensen til skræk og advarsel.
 
Føler sig presset
Heldigvis er historier som Kim Jensens ikke noget, vi er stødt på i forbindelse med rundspørgen blandt eliteidrætsudøvere i dag. Men det er stadig tankevækkende, at 25 procent af de adspurgte fortæller, at de har følt sig presset til at bruge smertestillende medicin. Oftest er presset kommet fra den aktive selv eller træneren.
 
- Det er jo et udtryk for, at man som idrætsudøver på højeste niveau, gerne vil yde sit maksimale og være med, der hvor det er sjovt. Det er ikke fedt at skulle skuffe sin træner og måske risikere at miste pladsen på holdet, siger Kim Jensen og forestiller sig, at det formentlig aldrig vil lykkes helt at få stoppet brugen af smertestillende medicin i elitesport.
 
Det er Uffe Jørgensen fra Odense Universitetshospital for så vidt enig i. Problemet er ifølge ham, at undersøgelsen viser, at langt hovedparten af smertestillende medicin indtages op til en kamp.
 
- Det viser jo med al tydelighed, at idrætsudøverne bruger smertestillende medicin for at få et irritationsmoment til at gå væk umiddelbart før man skal i aktion. Det er helt klart fristende at spise et par piller, så man kan gennemføre dagens kamp, men det er altså sådan noget, der er med til at forkorte din karriere med flere år, siger Uffe Jørgensen.
 
Tænk Jer om
Da Spillerforeningen sidst foretog en lignende undersøgelse, var billedet værre, end det er i dag. Brugen af smertestillende medicin er stadig alt for højt, men der tydeligvis kommet en større forståelse blandt idrætsudøvere omkring vigtigheden i at tænke sig om. Fx mener næsten 90 procent af de adspurgte, at det er meget let eller let at komme i besiddelse af smertestillende medicin. Det vidner om en årvågenhed blandt medlemmerne.
 
- Tænk jer nu om. Det er så pokkers vigtigt, at I som idrætsudøvere, rollemodeller og professionelle passer på kroppen og sikrer, at den kan yde sit optimale i flest mulige år. Der er smertestillende medicin altså bare ikke vejen frem, siger Thomas Lindrup, der er formand i Spillerforeningen.
 
Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med DR og er blevet foretaget blandt spillere fra 3F Ligaen, 2. Division Øst og Vest, NordicBet Ligaen og Superligaen i fodbold. Blandt ishockeyspillere fra 1. Division og AL Bank Ligaen. Og sidst men ikke mindst blandt håndboldspillere fra landets to bedste ligaer på både herre- og damesiden. Der har også deltaget enkelte udenlandsprofessionelle fra flere af de nævnte idrætsgrene.

Foto © Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Artiklen er fra Indersiden 2/13 - Læs som pdf her

AF SØREN ANDERSEN
 
Mere end halvdelen af de danske eliteidrætsudøvere har inden for de sidste tre måneder brugt smertestillende medicin i forbindelse med deres sport. Det er en farlig tendens, siger læge og ekspert i sportsskader ved Odense Universitetshospital Uffe Jørgensen. Han kan nemlig se medicinforbruget på operationsgangen.
 
- Problemet er jo, at smerte er et signal om, at der er noget galt. Når man overhører det, så går det galt. Det er det, som vi ser hver dag. Derfor står vi og opererer en masse patienter, som vi ikke skulle have opereret, hvis bare de havde valgt at lytte til deres krop, siger Uffe Jørgensen, der ikke er i tvivl om, at selvom idrætsudøverne er blevet mere bevidste om konsekvenserne ved smertestillende medicin, så er der stadig et markant overforbrug.
 
- Vi ser stadig alt for mange idrætsudøvere på hospitalet, som kunne have undgået en operation og et længere skadesforløb, hvis bare de havde lyttet til deres krop, og holdt den nødvendige pause noget tidligere, forklarer Uffe Jørgensen.
 
Ifølge undersøgelsen som knap 350 idrætsudøvere har deltaget i, er gigtpillerne ikke længere in, mens der er noget mere afslappet forhold til brug af fx Ipren. Selvom det i sig selv er positivt, at gigtpillerne ikke længere bliver taget så hyppigt, så er der altså stadig noget at arbejde med.
 
Fire blokader på briksen
En af de dem, der har prøvet konsekvenserne af smertestillende medicin på den hårde måde, er tidligere ishockeyspiller i Vojens og Esbjerg Kim Jensen. Han havde efter endt karriere mere eller mindre mistet førligheden og kunne ikke engang magte at sætte sig ind i en bil. Ryggen var permanent skadet.
 
- Man vil gerne være en del af holdet, og man vil gerne kunne yde sit bedste. Så er man bare villig til at tage de skridt, også selvom det er forkert, fortæller Kim Jensen, mens han sidder og i Esbjerg Skøjtehal og kigger ud på den is, der i så mange år var hans habitat.

 

Kim Jensen fortryder utvivlsomt, at han ikke lyttede bedre til kroppen og i stedet lod sig presse til at spille de vigtige kampe, også selvom kroppen var i en forfatning, der egnede sig bedre til en rollator og et plejehjem.
 
- Jeg har prøvet at blive båret ind i omklædningsrummet før en kamp, blive lagt op på briksen, hvor holdlægen så lige gav mig fire-fem blokader i ryggen. Så kunne jeg rejse mig op og spille kampen. Da jeg så blev kold igen efter kampen, måtte holdlægen køre mig hjem, mens jeg lå på bagsædet i stærke smerter, fortæller Kim Jensen til skræk og advarsel.
 
Føler sig presset
Heldigvis er historier som Kim Jensens ikke noget, vi er stødt på i forbindelse med rundspørgen blandt eliteidrætsudøvere i dag. Men det er stadig tankevækkende, at 25 procent af de adspurgte fortæller, at de har følt sig presset til at bruge smertestillende medicin. Oftest er presset kommet fra den aktive selv eller træneren.
 
- Det er jo et udtryk for, at man som idrætsudøver på højeste niveau, gerne vil yde sit maksimale og være med, der hvor det er sjovt. Det er ikke fedt at skulle skuffe sin træner og måske risikere at miste pladsen på holdet, siger Kim Jensen og forestiller sig, at det formentlig aldrig vil lykkes helt at få stoppet brugen af smertestillende medicin i elitesport.
 
Det er Uffe Jørgensen fra Odense Universitetshospital for så vidt enig i. Problemet er ifølge ham, at undersøgelsen viser, at langt hovedparten af smertestillende medicin indtages op til en kamp.
 
- Det viser jo med al tydelighed, at idrætsudøverne bruger smertestillende medicin for at få et irritationsmoment til at gå væk umiddelbart før man skal i aktion. Det er helt klart fristende at spise et par piller, så man kan gennemføre dagens kamp, men det er altså sådan noget, der er med til at forkorte din karriere med flere år, siger Uffe Jørgensen.
 
Tænk Jer om
Da Spillerforeningen sidst foretog en lignende undersøgelse, var billedet værre, end det er i dag. Brugen af smertestillende medicin er stadig alt for højt, men der tydeligvis kommet en større forståelse blandt idrætsudøvere omkring vigtigheden i at tænke sig om. Fx mener næsten 90 procent af de adspurgte, at det er meget let eller let at komme i besiddelse af smertestillende medicin. Det vidner om en årvågenhed blandt medlemmerne.
 
- Tænk jer nu om. Det er så pokkers vigtigt, at I som idrætsudøvere, rollemodeller og professionelle passer på kroppen og sikrer, at den kan yde sit optimale i flest mulige år. Der er smertestillende medicin altså bare ikke vejen frem, siger Thomas Lindrup, der er formand i Spillerforeningen.
 
Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med DR og er blevet foretaget blandt spillere fra 3F Ligaen, 2. Division Øst og Vest, NordicBet Ligaen og Superligaen i fodbold. Blandt ishockeyspillere fra 1. Division og AL Bank Ligaen. Og sidst men ikke mindst blandt håndboldspillere fra landets to bedste ligaer på både herre- og damesiden. Der har også deltaget enkelte udenlandsprofessionelle fra flere af de nævnte idrætsgrene.

Foto © Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Tilbage