24. 01. 2013

Morten Skoubo: Jeg ville have noget andet i livet

Under sit ophold i Spanien gik det op for den tidligere landsholdsspiller Morten Skoubo, at fodbolden ikke var det eneste, han havde lyst til at have i sit liv. Derfor valgte han at påbegynde en uddannelse via online fjernundervisning.

AF PETER HØJHOLT
 
Fra Indersiden 4/12 - læs som pdf her.
 
- Jeg ville gerne have noget andet i livet, og jeg mener, at det er sundt at have andre interesser end fodbold og få andre udfordringer end dem, fodbolden giver. Samtidig var det for at forberede mig på livet på den anden side af fodboldkarrieren, siger Morten Skoubo om det valg, han traf, da han som 27-årig sad skadet i Spanien.
 
Morten Skoubo spillede i perioden 2006-2008 i Spanien for La Liga-holdet Real Sociedad. Det blev her til 35 kampe for førsteholdet, men opholdet var også præget af en del skader for den danske angriber.
 
- Det var i en periode, hvor jeg var skadet, og jeg ville gerne have tankerne lidt væk fra fodbold. Samtidig følte jeg, at min hjerne havde brug for at arbejde lidt hårdere og anderledes igen efter mange år uden at gå i skole, siger Morten Skoubo.
 
Skoubo har studeret HD Erhvervsøkonomi siden 2007 kun afbrudt af et par års pause under sit ophold i hollandsk fodbold. I sommeren 2011 vendte den tidligere FC Midtjylland- og Brøndby-bomber dog igen hjem til Danmark for at trække i den blåstribede OB-trøje. Samtidig genoptog Skoubo fjernstudiet.
 
- Fjernstudiet er en rigtig god idé, for man kan uddanne sig i sit eget tempo. Nogle dage har man tid til at studere, imens man jo andre dage skal have fokus på en kamp eller er på rejse, siger Morten Skoubo.
 
Skoubo mener, at fjernundervisning kræver en del selvindsigt og disciplin, hvis man vil undgå dårlig samvittighed over, at man ikke har fået læst det, man skulle.
 
- Underviserne er dog gode til at lægge videoer ud på nettet, der er målrettet os på fjernundervisning, og som fungerer som substitut til forelæsningerne, forklarer den tidligere landsholdsspiller, der foruden udlandsopholdet i Real Sociedad også nåede at spille i tyske Borussia München Gladbach, engelske West Bromwich Albion samt hollandske Utrecht og Roda, inden han vendte hjem til Danmark og OB.
 
Uddannelsesvejleder Jens Franck er Morten Skoubos kontakt i Study4player. Han vurderer Skoubo som en af de studerende, der i høj grad er selvkørende. Alligevel er Skoubo glad for at have hjælp i baghånden.
 
- Det er super, at man kan ringe til Jens, hvis man har et problem, eller hvis man bare er i tvivl om noget. Jens står altid på spring for at hjælpe, og kan han ikke selv, er han god til at sende dig videre til en, der kan svare på dit spørgsmål, siger OB-angriberen.
 
Alligevel opfordrer Morten Skoubo andre, der overvejer at uddanne sig sideløbende med tilværelsen som professionel fodboldspiller, til at gøre sig grundige overvejelser, inden de træffer valget. Og her kommer den gode hjælp fra uddannelsesvejlederne i Study4player ind i billedet.
 
- Hjælpen er vigtig, for bliver det for besværligt at få en uddannelse, bliver det også nemmere at tage beslutningen om at springe fra. Man skal være indstillet på det, og man skal have både lyst til det og tage sig tid til det, understreger Skoubo.
 
Siden Morten Skoubo startede uddannelse under Study4player, er der kommet mange flere muligheder for online fjernundervisning på Study4player Online Academy. Læs mere her.

Tilbage