09. 12. 2013

Peter Ankersen - Fuld fart over feltet

Årets Profil i Superligaen har store forventninger til sig selv og fremtiden. Selv om han gerne vil skifte til en udenlandsk klub i januars transfervindue, udelukker han dog ikke, at han bliver i Esbjerg.

Årets Profil i Superligaen har store forventninger til sig selv og fremtiden. Selv om han gerne vil skifte til en udenlandsk klub i januars transfervindue, udelukker han dog ikke, at han bliver i Esbjerg.AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
Han har sagt det i flere interviews i løbet af de seneste måneder. Og han gentager det gerne. Det er gået stærkt for Peter Ankersen i det seneste halvandet år. Lige siden han efter ophold i Vejle Boldklub og Rosenborg vendte hjem til Esbjerg, har pilen kun peget opad for Peter Ankersen.
 
- Tingene er gået meget stærkt. Jeg har fået tillid fra træneren, og det var lige det, jeg søgte, og derfor er det lykkedes mig at få forløst mit potentiale i Esbjerg. Jeg er ikke overrasket over, at jeg er en profil i Superligaen, og at jeg er på landsholdet. Jeg har hele tiden vidst, at jeg kunne nå noget stort, men jeg havde ikke troet, at jeg ville komme hertil på så kort tid. Jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge noget længere tid på det, fortæller Peter Ankersen.
 
Opholdene i Vejle og Rosenborg har givet ham en ballast, som han gør brug af nu. Da han skiftede til Vejle, handlede det udelukkende om at få spilletid. Noget han ikke kunne få under Ove Pedersen i Esbjerg.
 
- Ove Pedersen gav mig debut i Parken, og det gik egentligt fint. Men siden så jeg intet til førsteholdet, og derfor skulle der ske noget. I dag er jeg glad for, at jeg tog væk fra Esbjerg for at komme styrket tilbage, siger Peter Ankersen.
 
Han er kommet tilbage til Superligaen med en så stor styrke, at hans kolleger i Spillerforeningen nu har peget på den 23-årige offensive højre back som Årets Profil i Superligaen.
 
- De har lagt mærke til mig og synes, at jeg har gjort det godt både for Esbjerg og i de landskampe, som jeg har spillet. Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, der har stemt på mig. Det er jeg taknemlig for, og jeg er meget stolt over at modtage prisen, siger Peter Ankersen.
 
Han er også stolt af, at han nu står noteret for fire landskampe og har vist, at han er en mand, man kan stole på på landsholdet. Det giver ham smag på mere.
 
- Mit mål er helt klart at etablere mig som landsholdsspiller. Det har jeg kvaliteterne til. Og så vil jeg gerne skifte til en udenlandsk klub. Jeg ser, hvad der byder sig i januars transfervindue. Men det skal være det helt rigtige tilbud for mig. Jeg tager ikke af sted for enhver pris. Jeg har prøvet at være i udlandet, og selv om jeg ikke vil kalde opholdet i Rosenborg for mislykket, ved jeg nu, hvor vigtigt, det er, at man havner det rigtige sted. Så jeg vil ikke afvise, at jeg bliver i Esbjerg i foråret, for vi har nogle spændende kampe i Europa League, fortæller Peter Ankersen.
 
Højrebacken er glad for den fine form, han har vist i det seneste halvandet år, men han stiller sig ikke tilfreds. Han vil gerne være endnu bedre.
 
- Jeg altid haft forcer i det offensive spil. Jeg er hurtig, fremadrettet og kan score mål. Men siden jeg vendte hjem fra Norge, har jeg også haft stor fokus på det defensive spil, og det er blevet meget bedre. Rent faktisk har jeg taget meget med hjem fra Rosenborg omkring defensiv organisation, og derfor synes jeg selv, at jeg har rykket mig en del på det punkt, understreger Peter Ankersen.
 
AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
Tilbage