01. 12. 2013

Talent dedikerer pris til kræftramt far

18-årigt fodboldtalent fik for tre måneder siden sit livs chok og brød grædende sammen i Bayern München. Men takket være bl.a. Uli Hoeness og Guardiola er Pierre-Emile Højbjerg nu klar til at opfylde sit mål: Han vil vinde titler med Bayern.

18-årigt fodboldtalent fik for tre måneder siden sit livs chok og brød grædende sammen i Bayern München. Men takket være bl.a. Uli Hoeness og Guardiola er Pierre-Emile Højbjerg nu klar til at opfylde sit mål: Han vil vinde titler med Bayern.Det kan godt være, at han blot er 18 år. Men han har allerede oplevet mere end de fleste og er sikker på, at han er i gang med noget stort. Hver morgen, når han står ud af sengen, gentager han sit mål. For det er et mål, der godt kan tåle at blive gentaget.

- Mit mål er at spille her og vinde titler og skrive historie med dem. Og give noget tilbage til den klub, der har givet mig så meget.
 
Det kommer uden tøven dagen før, at Pierre-Emile Højbjerg igen har muligheden for at komme i kamp for Bayern München. Den tidligere ungdomsspiller i Brøndby og FC København er efterhånden en fast del af truppen i Bayern München. Men for tre måneder siden så det hele noget mere sort ud for den unge dansker.
 
Pierre-Emile Højbjergs verden brød nærmest sammen, da han fik at vide, at hans far var blevet ramt af kræft og reelt opgivet af det danske sundhedssystem, der ikke ville behandle faderen og højest gav ham et halvt til et helt år tilbage at leve i. Og oven i havde Pierre-Emile lige revet et ledbånd over i sin fod. Det var svært at fokusere på fodbold.
 
- Jeg var fortvivlet. Ulykkelig. Jeg gik over i klubben, og så begyndte jeg bare at græde. Jeg var helt færdig. Uli Hoeness (Bayern Münchens præsident, red.) samlede mig op. Han gik straks i gang med at hjælpe mig. Han kontaktede de dygtigste læger i Tyskland, fik min far herned, hvor de gik i gang med at behandle ham med det samme. For en uge siden sagde lægerne, at de giver ham en chance. Faktisk er der rigtig gode muligheder for, at han nu overlever. Selvfølgelig overlever han. Det er jeg sikker på. Det er fantastisk. Det siger en hel del om den her klub, at de er der for mig og min familie.
 
Pierre-Emile Højbjerg er netop blevet kåret til Årets Talent. Medlemmerne af Spillerforeningen var ikke i tvivl om, hvem der skulle have prisen. For det har vakt opsigt, at Pierre-Emile Højbjerg er den yngste i Bundesligaens historie til at få debut for Bayern München. Det fik han, da han i sidste sæson som blot 17-årig blev skiftet ind for Bayern i en kamp mod Nürnberg.
 
Jeg er meget stolt af den her pris. Det gør det helt specielt, at det er fodboldspillere, der har peget på mig. At de giver mig den anerkendelse betyder meget for mig. Man taler tit om, hvem der har forstand på fodbold. Os, der bruger flere timer om dagen på fodbold, ved, hvad det handler om. Derfor er den her pris noget helt særligt, siger Pierre-Emile Højbjerg.
 
Bayern-familien
Han er ikke et sekund i tvivl om, hvem han vil dedikere prisen til.
 
Min far. Helt klart min far. Jeg vil gerne sige tak til klubben og min familie. Men prisen skal gå til min far. Han har vist, at selv når det er allersværest og ser helt umuligt ud, så er han blevet ved med at kæmpe. Og gør man det, lykkes tingene til sidst. Så kan man pludselig se lyset for enden af tunnelen. Han har en entusiasme, gejst og vilje, som han har givet videre til mig. Det er de egenskaber, jeg vil bruge her i Bayern.
 
- Jeg vil være en Bayern-spiller. Jeg har været her i halvandet år nu, og dag for dag går det bedre og bedre. Jeg føler mig mere og mere tilpas i den familie, jeg er havnet i. Bayern München er som en familie, og lige nu har jeg det godt i både hoved og krop. Og det er ikke mindst Bayern og min fars fortjeneste, fortæller Pierre-Emile Højbjerg.
 
Mens det var Uli Hoeness, der tog affære, har samtlige andre i klubben også været gode og solide støtter for danskeren. Lige fra fysioterapeuten, den gæstefamilie, hvor Pierre-Emile boede det første år, Karl Heinz Rummenigge og til cheftræner Guardiola.
 
- De har alle været der for mig. Guardiola har også hjulpet mig meget og har lagt en arm om mig og snakket med mig, når jeg havde behov for det. De seneste tre måneder har været hårde. Hver anden uge har min far boet hos mig, mens han har fået behandling på sygehuset i München. Herefter er han fløjet hjem igen. Det har været store følelser at skulle tumle med.  Jeg tror, jeg har fået nogle erfaringer, som gør mig stærkere. Alt det, jeg går igennem, er ikke hverdagskost for en 17-18 årig knægt. Jeg ved, jeg er en god fodboldspiller, og så tror jeg på, at jeg kan nå lidt længere end andre. Jeg tror, jeg kommer til at opleve ting og nå noget, som måske de færreste danske fodboldspillere har opnået, understreger Pierre-Emile Højbjerg.
 
Selv om den unge danske midtbanespiller netop nu er i verdens måske allerstærkeste klub, er det ikke noget, der kan skræmme ham.
 
- Jeg nyder det. Jeg kan mærke til træning, at jeg kan være med, så hvorfor skulle jeg ikke nyde det. Lahm, Schweinsteiger og alle de andre startede jo også et sted. Klubben tror på mig, og jeg har en klippefast tro på mig selv. Jeg ved, jeg har det, der skal til for at blive en Bayern-spiller. Det kræver hårdt arbejde hver dag. Ikke bare en gang imellem. Nej, hver dag. Jeg har viljen til at ville blive bedre, og jeg har de bedste læremestre omkring mig. Jeg er eksempelvis meget tæt med Daniel van Buyten, som godt nok er 36 år. Men han er én af dem, der lærer mig allermest. Selv om hans karriere er ved at slutte, går han forrest til træning hver eneste dag. Ikke bare en gang imellem. Men hver evige eneste gang. Og det har jeg taget til mig. Jeg vil da også være en idiot, hvis ikke jeg tog ved lære af nogle af verdens allerbedste spillere. En gang imellem får jeg så at vide, at jeg måske lige er ivrig nok. Jeg kan huske en episode fra sidste år, hvor jeg efter træningen var blevet ude på anlægget for at træne videre for mig selv. Vores sportsdirektør, Matthias Sammer, kom ud til mig og spurgte, om jeg da var helt ude i hampen. Efter tre kampe på under en uge skulle min krop hvile og så skulle jeg ikke selvtræne, sagde han. Men jeg er typen, der vil give alt, hvad jeg har, for at nå mit mål, fortæller Pierre-Emile Højbjerg.
 
Unik fodbolduddannelse
Også den franske verdensstjerne Franck Ribéry er én af de spillere, som Pierre-Emile er tættest på. Pierre-Emiles mor er franskmand, og derfor taler han også selv flydende fransk.
 
- Jeg er også blevet spurgt, om jeg ikke vil repræsentere Frankrig i landsholdssammenhæng. Men jeg er opvokset i Danmark, og jeg vil gerne give noget tilbage til dansk fodbold. Derfor vil jeg spille på det danske landshold. Lige nu er noget af det bedste, jeg ved, at spille på U21-landsholdet. Der er en fantastisk dansk fodboldgeneration på vej, som vil have gode muligheder for at slå igennem og kunne udfordre de allerstørste mandskaber i verden om nogle år. Jeg tror, dansk fodbold går en lys fremtid i møde.
Højdepunktet i de 18 måneder, som Pierre-Emile har tilbragt i det sydtyske, var debuten i foråret mod Nürnberg.
 
- Det var så stort, at jeg næsten ikke kunne fatte det. Det tog mig lang tid at fordøje det. At jeg var den yngste til at få debut for Bayern München. Og halvanden måned senere havde det hold, jeg lige havde spillet for, vundet alt, hvad de overhovedet kunne. Mesterskabet, Champions League og pokalfinalen.  Det var lidt surrealistisk, og det var lidt svært for mig at komme tilbage til virkeligheden. Men jeg fik jo kun debut, fordi jeg havde gjort mig fortjent til det. Det kan godt være, at Bayern er som én stor familie, men du skal præstere for at være accepteret i familien. Præsterer du ikke, er der godt gang i svingdøren. Så er de iskolde. Så er der ingen nåde. Her findes der ingen tudekiks, hvis du ikke præsterer.
 
Pierre-Emile Højbjerg er godt klar over, at han måske er havnet i den hårdeste skole af dem alle. Han har to et halvt år tilbage af sin kontrakt med den tyske mesterklub.
 
- Jeg får en unik fodbolduddannelse her. Jeg ved godt, at der er mange, som slet, slet ikke tror, at jeg kan bide mig fast her og få spilletid. Men det er lige præcis det, der driver mig. Jeg vil vise dem alle, at jeg kan gøre det.


Foto © Sebastian Widmann / Fodboldbilleder.dkDet kan godt være, at han blot er 18 år. Men han har allerede oplevet mere end de fleste og er sikker på, at han er i gang med noget stort. Hver morgen, når han står ud af sengen, gentager han sit mål. For det er et mål, der godt kan tåle at blive gentaget.

- Mit mål er at spille her og vinde titler og skrive historie med dem. Og give noget tilbage til den klub, der har givet mig så meget.
 
Det kommer uden tøven dagen før, at Pierre-Emile Højbjerg igen har muligheden for at komme i kamp for Bayern München. Den tidligere ungdomsspiller i Brøndby og FC København er efterhånden en fast del af truppen i Bayern München. Men for tre måneder siden så det hele noget mere sort ud for den unge dansker.
 
Pierre-Emile Højbjergs verden brød nærmest sammen, da han fik at vide, at hans far var blevet ramt af kræft og reelt opgivet af det danske sundhedssystem, der ikke ville behandle faderen og højest gav ham et halvt til et helt år tilbage at leve i. Og oven i havde Pierre-Emile lige revet et ledbånd over i sin fod. Det var svært at fokusere på fodbold.
 
- Jeg var fortvivlet. Ulykkelig. Jeg gik over i klubben, og så begyndte jeg bare at græde. Jeg var helt færdig. Uli Hoeness (Bayern Münchens præsident, red.) samlede mig op. Han gik straks i gang med at hjælpe mig. Han kontaktede de dygtigste læger i Tyskland, fik min far herned, hvor de gik i gang med at behandle ham med det samme. For en uge siden sagde lægerne, at de giver ham en chance. Faktisk er der rigtig gode muligheder for, at han nu overlever. Selvfølgelig overlever han. Det er jeg sikker på. Det er fantastisk. Det siger en hel del om den her klub, at de er der for mig og min familie.
 
Pierre-Emile Højbjerg er netop blevet kåret til Årets Talent. Medlemmerne af Spillerforeningen var ikke i tvivl om, hvem der skulle have prisen. For det har vakt opsigt, at Pierre-Emile Højbjerg er den yngste i Bundesligaens historie til at få debut for Bayern München. Det fik han, da han i sidste sæson som blot 17-årig blev skiftet ind for Bayern i en kamp mod Nürnberg.
 
Jeg er meget stolt af den her pris. Det gør det helt specielt, at det er fodboldspillere, der har peget på mig. At de giver mig den anerkendelse betyder meget for mig. Man taler tit om, hvem der har forstand på fodbold. Os, der bruger flere timer om dagen på fodbold, ved, hvad det handler om. Derfor er den her pris noget helt særligt, siger Pierre-Emile Højbjerg.
 
Bayern-familien
Han er ikke et sekund i tvivl om, hvem han vil dedikere prisen til.
 
Min far. Helt klart min far. Jeg vil gerne sige tak til klubben og min familie. Men prisen skal gå til min far. Han har vist, at selv når det er allersværest og ser helt umuligt ud, så er han blevet ved med at kæmpe. Og gør man det, lykkes tingene til sidst. Så kan man pludselig se lyset for enden af tunnelen. Han har en entusiasme, gejst og vilje, som han har givet videre til mig. Det er de egenskaber, jeg vil bruge her i Bayern.
 
- Jeg vil være en Bayern-spiller. Jeg har været her i halvandet år nu, og dag for dag går det bedre og bedre. Jeg føler mig mere og mere tilpas i den familie, jeg er havnet i. Bayern München er som en familie, og lige nu har jeg det godt i både hoved og krop. Og det er ikke mindst Bayern og min fars fortjeneste, fortæller Pierre-Emile Højbjerg.
 
Mens det var Uli Hoeness, der tog affære, har samtlige andre i klubben også været gode og solide støtter for danskeren. Lige fra fysioterapeuten, den gæstefamilie, hvor Pierre-Emile boede det første år, Karl Heinz Rummenigge og til cheftræner Guardiola.
 
- De har alle været der for mig. Guardiola har også hjulpet mig meget og har lagt en arm om mig og snakket med mig, når jeg havde behov for det. De seneste tre måneder har været hårde. Hver anden uge har min far boet hos mig, mens han har fået behandling på sygehuset i München. Herefter er han fløjet hjem igen. Det har været store følelser at skulle tumle med.  Jeg tror, jeg har fået nogle erfaringer, som gør mig stærkere. Alt det, jeg går igennem, er ikke hverdagskost for en 17-18 årig knægt. Jeg ved, jeg er en god fodboldspiller, og så tror jeg på, at jeg kan nå lidt længere end andre. Jeg tror, jeg kommer til at opleve ting og nå noget, som måske de færreste danske fodboldspillere har opnået, understreger Pierre-Emile Højbjerg.
 
Selv om den unge danske midtbanespiller netop nu er i verdens måske allerstærkeste klub, er det ikke noget, der kan skræmme ham.
 
- Jeg nyder det. Jeg kan mærke til træning, at jeg kan være med, så hvorfor skulle jeg ikke nyde det. Lahm, Schweinsteiger og alle de andre startede jo også et sted. Klubben tror på mig, og jeg har en klippefast tro på mig selv. Jeg ved, jeg har det, der skal til for at blive en Bayern-spiller. Det kræver hårdt arbejde hver dag. Ikke bare en gang imellem. Nej, hver dag. Jeg har viljen til at ville blive bedre, og jeg har de bedste læremestre omkring mig. Jeg er eksempelvis meget tæt med Daniel van Buyten, som godt nok er 36 år. Men han er én af dem, der lærer mig allermest. Selv om hans karriere er ved at slutte, går han forrest til træning hver eneste dag. Ikke bare en gang imellem. Men hver evige eneste gang. Og det har jeg taget til mig. Jeg vil da også være en idiot, hvis ikke jeg tog ved lære af nogle af verdens allerbedste spillere. En gang imellem får jeg så at vide, at jeg måske lige er ivrig nok. Jeg kan huske en episode fra sidste år, hvor jeg efter træningen var blevet ude på anlægget for at træne videre for mig selv. Vores sportsdirektør, Matthias Sammer, kom ud til mig og spurgte, om jeg da var helt ude i hampen. Efter tre kampe på under en uge skulle min krop hvile og så skulle jeg ikke selvtræne, sagde han. Men jeg er typen, der vil give alt, hvad jeg har, for at nå mit mål, fortæller Pierre-Emile Højbjerg.
 
Unik fodbolduddannelse
Også den franske verdensstjerne Franck Ribéry er én af de spillere, som Pierre-Emile er tættest på. Pierre-Emiles mor er franskmand, og derfor taler han også selv flydende fransk.
 
- Jeg er også blevet spurgt, om jeg ikke vil repræsentere Frankrig i landsholdssammenhæng. Men jeg er opvokset i Danmark, og jeg vil gerne give noget tilbage til dansk fodbold. Derfor vil jeg spille på det danske landshold. Lige nu er noget af det bedste, jeg ved, at spille på U21-landsholdet. Der er en fantastisk dansk fodboldgeneration på vej, som vil have gode muligheder for at slå igennem og kunne udfordre de allerstørste mandskaber i verden om nogle år. Jeg tror, dansk fodbold går en lys fremtid i møde.
Højdepunktet i de 18 måneder, som Pierre-Emile har tilbragt i det sydtyske, var debuten i foråret mod Nürnberg.
 
- Det var så stort, at jeg næsten ikke kunne fatte det. Det tog mig lang tid at fordøje det. At jeg var den yngste til at få debut for Bayern München. Og halvanden måned senere havde det hold, jeg lige havde spillet for, vundet alt, hvad de overhovedet kunne. Mesterskabet, Champions League og pokalfinalen.  Det var lidt surrealistisk, og det var lidt svært for mig at komme tilbage til virkeligheden. Men jeg fik jo kun debut, fordi jeg havde gjort mig fortjent til det. Det kan godt være, at Bayern er som én stor familie, men du skal præstere for at være accepteret i familien. Præsterer du ikke, er der godt gang i svingdøren. Så er de iskolde. Så er der ingen nåde. Her findes der ingen tudekiks, hvis du ikke præsterer.
 
Pierre-Emile Højbjerg er godt klar over, at han måske er havnet i den hårdeste skole af dem alle. Han har to et halvt år tilbage af sin kontrakt med den tyske mesterklub.
 
- Jeg får en unik fodbolduddannelse her. Jeg ved godt, at der er mange, som slet, slet ikke tror, at jeg kan bide mig fast her og få spilletid. Men det er lige præcis det, der driver mig. Jeg vil vise dem alle, at jeg kan gøre det.


Foto © Sebastian Widmann / Fodboldbilleder.dk

Tilbage