11. 06. 2014

Arena Spartacus Bornholm: I nye rammer

Den 1. april blev den nyeste Arena Spartacus lanceret. Som de øvrige arenaer er initiativet dybt afhængigt af spillernes tilslutning.

Denne artikel er fra Indersiden 14-2. Læs artiklen som pdf her.

AF MICHAEL HEHR

Siden etableringen af den første Arena Spartacus-arena i Bispebjerg i år 2012 er syv arenaer fordelt over hele landet blevet lanceret. Seneste tilføjelse til denne forsamling er arenaen på Bornholm, der den 1. april 2014 blev offentliggjort som det seneste skud på stammen i Arena Spartacus-regi.

Et anderledes projekt
Hver af de syv arenaer har tilknyttet en koordinator, der står for den ugentlige træning. Bornholm er naturligvis ingen undtagelse. På solskinsøen er det den tidligere AC Horsens- og LFA-spiller Lasse Holmgaard, der indtager dén rolle. Han er selv født og opvokset på Bornholm, hvor han også er spillende træner for det lokale Danmarksseriehold Nexø Boldklub. Lasse Holmgaard er glad for sin involvering i projektet og de rammer, som han arbejder under.

- Projektet her på Bornholm har været længe undervejs. Pludselig lykkedes det, og jeg har fået meget frie rammer til at forme netop dette projekt, fordi Bornholm er et anderledes projekt, fortæller Holmgaard.

Når han omtaler arenaen på Bornholm som et andet anderledes projekt skyldes det, at det er tilpasset den nye skolereform. Det betyder, at Arena Spartcus-træningen, når reformen efter sommerferien træder i kraft, er en del af de såkaldte aktivitetstimer. Dermed er der tale om et samarbejde mellem Paradisbakkeskolen på Østbornholm og Arena Spartacus.

- Kombinationen med skolereformen er super interessant i forhold til at skabe kontinuitet. Det giver mulighed for at fastholde dem i større udstrækning. På den måde passer Arena Spartacus og den nye folkeskolereform godt sammen. Jeg føler, at det er en måde, hvor man kan spare en masse ressourcer på koordinering. De unge er jo i skolesystemet og er på den måde lette at komme i kontakt med. Vi er i dialog med dem hele tiden, fortæller Lasse og tilføjer:

- I det store hele er Arena Spartacus Bornholm et tværfagligt samarbejde mellem Spillerforeningen og Paradisbakkeskolen, og det, tror jeg, bliver en kæmpe force i det her projekt. Umiddelbart bliver det lettere at måle resultaterne, da vi både på kan se, om det går i den rigtige retning på fodboldbanen og i klasselokalet.

Rollemodeller er grundstammen
Når bolden for første gang gives op den 7. maj, vil arenaen på Bornholm minde om de øvrige arenaer. For selvom rammerne, der omgiver arenaen på Bornholm, adskiller sig fra de øvriges ditto, er missionen den samme.

- Arena Spartacus er et projekt, hvor man som rollemodel med fodbolden som værktøj arbejder med nogle børn, der har brug for et pusterum i hverdagen. Det gælder for samtlige arenaer, fortæller Lasse.

 I hans verden er en rollemodel dog meget mere end blot et kendt ansigt.

- Som fodboldspiller har du fået et forspring i forhold til at være en rollemodel. De unge har måske set dig på et stadion, i avisen eller et andet sted. Du har et plus, men det er kun dit afsæt. Du skal fortsat lave benarbejdet med de pædagogiske redskaber, forklarer han.

Udstyret med et kendt ansigt såvel som pædagogiske redskaber er han den rollemodel, der skal skabe det nævnte pusterum.

- Arena Spartacus tilbyder grundlæggende ting som tillid og tryghed. Da jeg har levet i fodboldverden og samtidig er vokset op her på øen, kan jeg være den rollemodel, der skaber relationen. Det er en kæmpe motivation at kunne skabe et fællesskab gennem sport og leg – at skabe relationer til hinanden, fortæller han.

Netop rollen som forbillede er et af de bærende elementer i Arena Spartacus. Og det gælder uanset hvilken arena, der tales om.

- Det vrimler ikke just med store spillere på Bornholm. Landsholdsspillere har vi ikke nogen af. Derfor står det klart at kunne vi eksempelvis få spillere som Thomas Kahlenberg eller Simon Makienok på besøg, så ville det have stor effekt. 

Den effekt kender Christian Lønstrup til. Han er tilknyttet Arena Spartacus i Bispebjerg, hvor han er træner og koordinator, og har været med siden den spæde start.

- I sin tid er det startet på spillernes opfordring. De ville gerne bidrage med socialt engagement, og det kan jeg godt forstå. For det er månedens højdepunkt, når der kommer en nuværende eller tidligere topspiller på besøg. De unge glæder sig helt vildt, fortæller han og tilføjer:

- Det giver både noget opmærksomhed omkring selve projektet, mens det har stor værdi for vores spillere. Det er ekstremt vigtigt. Det kan slet ikke overvurderes.

Derfor er opfordringen også klar:

- Kom og vær med!

Lasse Holmgaard selv har blod på tanden til endnu mere. Antallet af skoler, der i første omgang blot tæller Paradisbakkeskolen, skal forøges, og projektet skal generelt nå længere ud.   

- Det projekt, som vi har søsat, skal vi gøre stærkere, og vi skal gøre det større. Flere hold og flere skoler, slutter Lasse Holmgaard.Denne artikel er fra Indersiden 14-2. Læs artiklen som pdf her.

- Det projekt, som vi har søsat, skal vi gøre stærkere, og vi skal gøre det større. Flere hold og flere skoler, slutter Lasse Holmgaard.

Tilbage