22. 10. 2014

Brug hovedet: En hjernerystelse kræver ro

Henriette K. Henriksen er tilknyttet Center for Hjerneskade i København og har i den forbindelse hjulpet en lang række idrætsudøvere, der har pådraget sig en eller flere hjernerystelser. Hun ved derfor om nogen, hvordan man behandler en sådan skade.

- Lige umiddelbart efter en hjernerystelse, mener jeg, at man bør holde sig fra alle tankemæssige udfordringer. Ikke nogen telefon, ikke noget tv, ikke noget internet. Det kræver ro.

Det er en simpel, men effektiv behandlingsform. Selvom det kan lyde voldsomt, at man reelt ikke må foretage sig noget, der tærer på hjernens kræfter, så er det vejen frem. Og, som Henriette forklarer, så adskiller det sig ikke fra behandlingsformen af andre skader.

- Hjernen skal have ro, ligesom man ville give sit ankelled ro, hvis det var der, skaden var. Du ville jo heller ikke hoppe rundt på tå, hvis det var din ankel, den var gal med. Forskellen er, at man mere eller mindre konstant bruger sin hjerne. Derfor kan det være hårdt, og det kræver mere af udøveren, fordi hjernen skal hviles, hvilket eksempelvis udelukker socialt samvær, tv, radio og andre hverdagens normale holdepunkter.

- Det betyder selvfølgelig ikke, at man slet ikke skal lave noget. En gåtur kan være godt, men man skal lytte til sin krop. Nogen kan holde til at gå 5 minutter, mens andre kan gå en halv time. Det er meget individuelt, fastslår Henriette.

Batteriet
Ifølge Henriette kan et batteri bruges som metafor, når man skal beskrive, hvorfor spillerne skal passe på.

- En person, der ikke har en hjernerystelse, kan sagtens bruge mere energi, end kroppens batteri reelt har. Vi kan altså godt have travlt på arbejdet, med familien og på træningsbanen på samme tid, så længe vi indhenter vores overforbrug af energi – eksempelvis via ekstra søvn i weekenden. Det kan en person, der har pådraget sig en hjernerystelse, ikke, forklarer Henriette og uddyber:

- Derfor er det rigtig, rigtig vigtigt, at de ikke bruger flere ressourcer, end de har. At udøverne hele tiden ligger lige en tak under, hvad de kan klare. Problemet er, at det kan være rigtig svært at mærke, hvor grænsen går. Derfor skal man være varsom, for hvis man pludselig bruger flere ressourcer, end man har, så skal man bruge lang tid på at indhente de ressourcer igen. Ikke en weekend med mere søvn, men snarere uger eller måneder.

De fem trin

Center for Hjerneskade anbefaler derfor, at udøverne tager den med ro, og ikke forcerer et eventuelt comeback. En metode, som kan bruges som guideline i denne proces, er nedenstående fem trin:

1) Mental og fysisk hvile: Gåture er tilladt, men en hjernerystelse kræver hvile. Når symptomerne aftager, kan man bevæge sig til trin 2.

2) Let aerob aktivitet: Det kan være svømning eller træning på motionscykel under 70 % af maks. puls. Ingen styrketræning.

3) Idrætsspecifik træning: Eksempelvis dribling med bold, mens hjernen aktiveres med angrebsåbninger, taktik eller lignende. Ingen fysisk belastning af hovedet.

4) Fuld kontakt-træning: Udøveren må deltage i træning, men skal være opmærksom på symptomer ved maksimale belastninger. Husk tilstrækkelig restitutionstid efter hvert træningspas – både fysisk og mentalt.

5) Kamp: Udøveren kan på dette trin deltage i kamp.

- De fem trin skal betragtes som vejledende. Reglen er som udgangspunkt, at tager symptomerne til, så skal udøveren gå et skridt tilbage i forløbet, fastslår Henriette K. Henriksen.

Kontakt
For yderligere information om kampagnen kan Kresten Blæsild, der er spillerrådgiver, kontaktes. Det kan enten ske via mail kresten.blaesild@spillerforeningen.dk eller telefon 33 30 13 31.- Lige umiddelbart efter en hjernerystelse, mener jeg, at man bør holde sig fra alle tankemæssige udfordringer. Ikke nogen telefon, ikke noget tv, ikke noget internet. Det kræver ro.

Tilbage