04. 01. 2014

Christian Eriksen: Kæmpe ære at blive Årets Fodboldspiller

De gode oplevelser har stået i kø hos 21-årige Christian Eriksen i 2013. Nu satser han på at holde momentum i 2014.

Han kaster ikke altid om sig med de store ord. Men den unge fynbo, Christian Eriksen, er rigtig stolt over, at han nu kommer i selskab med en perlerække af dansk fodbolds fineste navne. Spillerforeningens medlemmer har nemlig valgt Christian Eriksen som Årets Fodboldspiller 2013.
 
- Det er en helt speciel hæder at få. Den største personlige hæder, man som fodboldspiller kan opnå i Danmark. Det er mine kolleger, dem, som jeg kæmper mod og med hver eneste uge, og dem som kender gamet bedre end alle andre, der nu peger på mig. Det er virkelig en kæmpe ære, siger Christian Eriksen.
 
2013 har været et forrygende år for den danske midtbane-kreatør. Han tøver ikke med selv at kalde det for hans mest succesrige fodboldår.
 
- Jeg har bare haft et godt år. Et succesfuldt år med mesterskab i Ajax og flere gode landskampe på et højt niveau. Når man er en ung fodboldspiller, vil der komme flere op- og nedture. I 2013 lykkedes det mig at begrænse nedturene, og derfor har jeg egentligt bare nydt, at det er gået godt. Og så var det jo kæmpestort for mig, at jeg skiftede til Tottenham og Premier League. Jeg følte, at jeg efter tre mesterskaber i træk med Ajax var klar til en større udfordring, fortæller Christian Eriksen.
 
Eneste minus på den unge fynbos konto er den kiksede VM-kvalifikation med det danske landshold.
 
- Jeg ville rigtig gerne have været med til at spille Danmark til VM. Det er dobbeltærgerligt, når nu det er i Brasilien. Jeg tror virkelig, at det bliver et stort VM, siger Christian Eriksen.
 
Han har dog allerede haft oplevelsen af at være til VM. Og i en alder af 21 år har han opnået mere end mange jævnaldrende.
 
- Men derfor holder jeg ikke op med at drømme og sætte mig nye mål. Lige nu handler det om at bide mig fast i Tottenham, så jeg kan få lov til at spille førsteholdsfodbold ikke hver uge, men faktisk hver tredje dag. Premier League er et fantastisk sted at være. Der er så meget power og følelser i fodbolden her, understreger Årets Fodboldspiller i Danmark.

Foto © Fodboldbilleder.dk / Mark Leech

Tilbage