19. 12. 2014

Fodbolden er min medicin

Pierre-Emile Højbjerg har haft både det værste og mest lærerige år i sit liv. Tabet af sin far har gjort den unge landsholdsspiller både skrøbelig og stærk.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Dette er en artikel fra Indersiden 14-4.

Det er bare et par dage efter én af de store udfordringer i den 19-årige midtbanespillers liv. Et par dage efter endnu en stor udfordring. For der er mange af dem. Champions League-opgøret i Manchester, som Bayern München længe ser ud til at skulle få noget med fra, selv om det igennem det meste af kampen er op ad bakke. Pierre-Emile Højbjerg, dansk landsholdsspiller, er en del af det Bayern-mandskab, der i det meste af kampen kommer på overarbejde på grund af en tidlig udvisning.

I det seneste års tid har Pierre-Emile Højbjergs system været på overarbejde. Han har ikke skelet til klokken. Ind imellem er tiden gået langsom. Ind imellem er den gået hurtig. Han har taget én dag ad gangen. Og forsøgt at finde en mening med Cirkus Liv, som han kalder tilværelsen. For et år siden blev Pierre-Emile Højbjerg valgt som Årets Talent i Danmark. Prisen får han igen i år af sine kolleger i Spillerforeningen.

- Jeg er glad og stolt over igen at få prisen. Jeg er taknemlig, for det viser, at det, jeg gør, er rigtigt.  Det er rart at få bekræftet, at det, jeg gør hver dag, betyder noget. Hver dag, jeg står op, siger jeg til mig selv, at jeg gerne vil være lidt bedre end ham og ham i dag. Årets Talent-prisen er en indikation af, at jeg er på rette vej, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Noget shit

Livets vej har været en barsk rute indtil nu for den 19-årige fodboldspiller. For godt et år siden blev hans far ramt af kræft. Trods ihærdige indsatser og hjælp fra bl.a. ledende figurer i Bayern München med at skaffe de bedste tyske læger tabte Pierre-Emile Højbjergs far i begyndelsen af foråret kampen mod kræften.

- Hvis det er meant to be, så er det noget shit. Det har været det værste år i mit liv. Jeg har mistet min far. Det har været utrolig hårdt og meget belastende. Jeg har også sat mig ned og spurgt mig selv, om livet er noget værd. Det her cirkus er det noget, jeg har brug for. Selvfølgelig har jeg også brugt en psykolog, selv om det for mange er tabu at snakke om. Jeg har været til undersøgelser, som jeg helst ikke vil snakke om. Men så er jeg vågnet næste dag og har sagt til mig selv, at der ikke er noget, jeg hellere vil end at være den bedste. Fodbolden har været min terapi, min medicin. Det er fodbolden, der har holdt mig oppe. Også selv om det har været svært at håndtere fodbolden midt i alt det her.  Det vigtigste i sådan en situation er, at du har lov til at begå fejl og ikke være okay. Jeg har haft brug for at have dage, hvor jeg ikke er okay, men det er svært i livet og i fodbolden at acceptere og give plads til folk, der ikke er okay. Heldigvis har der været folk i klubben, der har været med til at gøre det nemmere for mig. Som har været der for mig. Men jeg har måttet acceptere, at der har været dage, hvor jeg bare ikke er 100 procent. Sådan er det. Jeg har givet det et forsøg. Gjort mit bedste. Min hverdag har reddet mig igennem. For mig har det været vigtigt at holde fast i min hverdag. Og så har jeg åbnet mig overfor nogle mennesker og fortalt dem, hvor svært jeg har det. Jeg har åbnet mit hjerte og sendt et budskab om, at jeg er et sted, hvor jeg ikke ved, hvordan jeg kommer videre. Jeg har vist folk, at jeg er svag, og det er der mange, der er bange for. Jeg vil gerne hjælpe alle de mennesker, der er i samme situation som mig, men som umiddelbart ikke har nogen at snakke med. Jeg er heldig, at jeg er fodboldspiller og kan snakke med dig for eksempel om det her. Det er ikke fordi, jeg skal stille mig op og være Gandhi. Jeg vil bare gerne inspirere andre mennesker til at vise omverden, hvem de er, og hvordan de har det. Der har været, og der er stadig skrøbelige momenter, hvor jeg må bide mig i læben. Men omvendt har jeg heller ikke været stærkere i mit liv end nu, fortæller Pierre-Emile Højbjerg.

Vil være Årets Spiller

Tabet af sin far har betydet, at Pierre-Emile Højbjerg har fået nogle mennesker ind i sit liv, som han ikke havde regnet med skulle være en del af hans liv.

- Livet giver dig gaver og udfordringer. Jeg vil ikke have ondt af mig selv. Jeg tager skeen i den anden hånd, når noget er svært. Sådan var min far også. Han sagde altid, at jeg skulle gøre mit bedste. Ikke for andres skyld. Men for min egen skyld. Først når man gør sit bedste for sig selv, kan man være noget for andre også. Jeg kan ikke bebrejde nogen noget. Jeg er nødt til at acceptere det. Vi gjorde alt, hvad vi kunne. Det var desværre den vej, livet gik. Jeg fik nogle fantastiske øjeblikke med min far, som jeg aldrig vil glemme. Han inspirerer mig stadig. Jeg har arvet hans mentalitet. Det der med altid at gøre sit bedste og presse sig selv helt til grænsen.  Jeg har lært mig selv bedre at kende, og jeg ved, hvordan jeg reagerer, når jeg er presset. Selv om det har været det værste år i mit liv, har det også været det mest lærerige år. Det er vigtigt for mig at kunne gøre status sidst på året og spørge mig selv, hvad jeg har lært. Mine drømme og ambitioner bliver større og større for hver kamp, jeg spiller. Jeg tror aldrig på, at jeg har klaret den. At jeg er kommet i mål. Jeg skal arbejde hårdt og have skruet hovedet rigtigt på for at nå de ting, jeg vil. Nu er jeg blevet Årets Talent to år i træk, så selvfølgelig går jeg efter at blive Årets Spiller i Danmark.

Vil vinde EM med Danmark

Fodboldmæssigt har det også været et udfordrende år for det danske talent. Han har hørt mange sige, at han ikke ville kunne klare sig i Bayern München. Men den første hele Champions League-kamp for nylig er for ham et bevis på, at det kan han.

- Jeg har det sidste år kæmpet en kamp, som nogen troede var umulig. At jeg ikke havde en chance mod så store fodboldspillere her i Bayern. Men jeg synes, at jeg har fået sat mit præg på nogle ting og nogle afgørende momenter. For mit liv og min udvikling har de udfordringer været rigtig sunde. Jeg er gået et skridt op rent fodboldmæssigt. Jeg har spillet flere landskampe, pokalkampe og bundesligakampe og nu også Champions League. Men jeg er ikke tilfreds. Jeg var måske på nuværende tidspunkt mere tilfreds for et år siden, end jeg er i dag. Jeg vil meget mere, og jeg ved, jeg kan drive det til meget mere, understreger Pierre-Emile Højbjerg.

- Jeg vil gerne vinde noget stort med Danmark. Jeg vil gerne skabe historie på fodboldbanen. Og helt seriøst tror jeg på, at vi kan vinde EM med Danmark. Det kan godt være, at tyskerne vil grine af mig, når de hører mig sige det. Men det er derfor, jeg spiller på landsholdet. Jeg tror på, at vi er en generation, der kan tage dansk landsholdsfodbold til et niveau, hvor det ikke har været i mange år. Og jeg tror, det starter allerede til U21 EM til sommer. Jeg vil gå ind til den turnering med troen på, at vi kan vinde det hele. Jeg synes, vi skal sætte overliggeren endnu højere i dansk fodbold og tro på, at vi kan. DBU skal også tro på, det kan lade sig gøre. Vi skal have endnu bedre faciliteter, endnu flere kompetente fagfolk og folk, der har store ambitioner. Vi skal bygge en kultur op, hvor vi tror på, at vi kan gøre det umulige. Og så skal vi gøre vores bedste for at nå det mål. Jeg tror ikke, der er grænser for, hvad vi kan nå, hvis vi skubber til overliggeren hele tiden, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Tilbage