10. 06. 2014

Junker klar til nyt kapitel

Dåbsattesten fejler egentlig ikke noget. Den er set mere gulnet hos andre. Men den sidste gnist er der ikke længere hos 33-årige Mads Junker.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Forårssolen presser temperaturen op på næsten 25 grader. Selv om klokken er tæt på spisetid en mandag i maj. Mads Junker sidder i sin bil og er på vej til middag med to andre danske fodboldspillere sådan cirka 700 kilometer væk fra den danske grænse. For fodboldspiller er han stadig. Men ikke ret meget længere. Det var det. Det er den korte sætning, der har fået overtaget i øverste etage hos Mads Junker den seneste tid.

- Det er ikke sådan, at jeg er dødhamrende træt af fodbold. Slet ikke. Det har været fedt. På godt og ondt har det været en berigende oplevelse. Mest godt. Men det var det. Det er sådan, jeg føler det nu, fortæller Mads Junker, der snart er fortid i KV Mechelen i Belgien.

Efter 15 år i fodbolden ved jeg godt, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg ville måske godt kunne have fortsat et år eller to mere på det her niveau, men jeg er ikke længere i stand til at gøre den forskel, som jeg gerne vil

Mads Junker trådte ind på fodboldscenen med Lyngby omkring årtusindeskiftet. Siden kom han forbi Brøndby og FC Nordsjælland, inden turen gik til Holland og Vitesse. Her fik han en fire-årig kontrakt. På cv’et står der i dag også Roda og senest to sæsoner i KV Mechelen i Belgien.

- Jeg var 23, da jeg tog afsted. Jeg havde haft en god halvsæson i Nordsjælland, og pludselig ringede min agent Karsten Aabrink og sagde, at han havde en fire-årig god kontrakt til mig i Holland, som jeg bare skulle skrive under. Jeg var klar og følte, at det skulle være det. Så mange chancer får man heller ikke. Jeg synes, at jeg slog til i Vitesse og blev lynhurtigt glad for at være i Holland. Holland er det land, der mest minder om Danmark måske lige bortset fra Sverige, så det er nemt at falde til. Jeg fik scoret en 17-20 mål i 80-90 kampe. Det var ikke så skidt, at det var til grin, men det var heller ikke så godt, at jeg bragede igennem. Jeg ville gerne blive i Holland, da kontrakten var ved at løbe ud, og så kom Roda på banen, hvor jeg havde en del gode sæsoner, fortæller Mads Junker.

Som Uganda

For to år siden fik Mads Junker endnu engang sat sin signatur på en kontrakt med en ny klub. Denne gang KV Mechelen i Belgien.

- Jeg er lidt af et tryghedsmenneske, så jeg ville gerne blive i området. At skifte til Belgien var jo bare lige at skifte over på den anden side af grænsen. Men jeg kunne lige så godt være skiftet til Uganda, for så stor forskel er der på de to lande. Belgierne er et splittet folkefærd. Det er virkelig et todelt land, som når du tegner ekstreme forskelle op mellem Jylland og København og så bare lige ganger det med en faktor ti. Det er meget underligt, at det er sådan, for mange danskere tænker, at Belgien helt sikkert minder en del om Danmark og med EU's hovedstad i Bruxelles. Men Belgien minder meget mere om et sydeuropæisk land, hvor alting tager tid. Hvis du skal have én ud at se på din internetforbindelse, kommer han helt sikkert ikke til den aftale tid, men måske først nogle dage efter. Og alle belgiere er meget bange for at tage ansvar og beslutninger. Hvis du i klubben eksempelvis skal have en mobiltelefon, skal du måske spørge fire-fem stykker, før du finder frem til én, der vil tage beslutningen. Den mentalitetsforskel, der er mellem Holland og Belgien, har overrasket mig meget, siger Mads Junker.

Læs også: Risgårds græske kaos: Kørte som død og helvede for ikke at blive fyret

Fodboldmæssigt er han også blevet overrasket. Han havde regnet med, at skiftet fra Holland til Belgien ville være et skridt til siden. Men i virkeligheden synes han, at det har været et skridt ned ad stigen.

- Rent økonomisk ligger Belgien langt over den hollandske fodboldøkonomi. De lønninger, klubberne betaler her i Belgien, er to-tre gange højere end i Holland, måske lige fraregnet Ajax og PSV. Det er også derfor, trænere og spillere valfarter fra Holland til Belgien, men der går nogle år endnu, inden de belgiske klubber rent sportsligt kan bide skeer med de hollandske. Der er kommet rigtig mange penge i belgisk fodbold, fordi landsholdet er blevet uhyre populært. Alle vil gerne associeres med de røde djævle, og landsholdet har bare en enorm x-faktor. Alligevel hører jeg ikke til blandt dem, der regner med, at Belgien er én af VM’s helt store outsidere. Målet for Belgien er EM 2016, og jeg tror ikke, landsholdet har det i sig allerede nu til sommer. Men Belgien er på vej mod en storhedstid, og klubberne i Belgien har også en historik, de kan vende tilbage til. Det vil ikke være fremmed for dem, hvis de pludselig befinder sig i den europæiske top igen om nogle år, understreger Mads Junker.

Ingen frygt for det nye liv

Han er allerede godt i gang med en fodboldanalyse. Og måske er det også det, han skal til at kaste sig over i det nye liv. Junker stiler efter en rolle som ekspertkommentator ved dansk tv. Livet efter fodbolden frygter han på ingen måde. Han er godt klar over, at det bliver en omvæltning. Men det er en udfordring, han er klar til.

- Jeg er ikke bange for det liv, der venter. Efter 15 år i fodbolden ved jeg godt, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg ville måske godt kunne have fortsat et år eller to mere på det her niveau, men jeg er ikke længere i stand til at gøre den forskel, som jeg gerne vil. Mit niveau er ikke det samme som for tre-fire år siden. Mentalt vil jeg også have svært ved at svinge mig op til alle træningerne og alle de fravalg, der skal tages. Derfor føler jeg, at det er bedst at stoppe nu.

Den barriere i forhold til fremmedhed og religion, som man måske oplever nogle steder i Danmark, har jeg ikke. Den findes ikke i fodboldens verden

- Jeg ved godt, at min identitet er fodboldspilleren Mads Junker. For mange fodboldspillere er det hele livet, og mange er bange for livet bagefter. Derfor holder mange sikkert også krampagtigt fast i karrieren så længe som overhovedet muligt, fordi de er bange for at falde i et sort hul. Men sat op imod det, jeg kan komme i gang med nu, er det ikke umagen værd at fortsætte i et år eller to endnu. Måske kommer den chance, som jeg får nu i tv-verdenen, ikke igen. Og jeg tror, det er svært at stoppe, uanset hvornår man gør det, tilføjer Mads Junker.

Han glæder sig til at vende hjem til familie og kæreste . Og han har altid følt, at han skulle tilbage til Danmark igen, når fodboldkarrieren sluttede i udlandet. Fordi hans rødder er i Danmark.

Læs også: Hvis vi vil, kan vi være et foregangsland

- Men det bliver da underligt at vende hjem, da jeg har tilbragt mere end halvdelen af mit voksenliv i udlandet. Jeg har haft en fantastisk tid som fodboldspiller. Jeg har rejst en del og tjent penge og fået venskaber. Og så har jeg fået en kulturel oplevelse, da jeg stort set har spillet med mennesker fra alle verdensdele. Den barriere i forhold til fremmedhed og religion, som man måske oplever nogle steder i Danmark, har jeg ikke. Den findes ikke i fodboldens verden.

- Mange ting er ikke så vigtige, når du mødes i omklædningsrummet, om du er muslim eller kristen, sort eller hvid, det er fuldstændig underordnet. Vi har sammen en fælles mission, og det er det eneste, der tæller. Men jeg respekterer og værdsætter, at jeg kommer fra et velfærdssamfund, hvor vores største problem måske kan være, at man nu ikke lige fik den ønskede iPad i julegave. Jeg har spillet med analfabeter og mennesker, der kommer fra helt andre kår end vores, og så lærer man at sætte pris på det, vi har i Danmark. Jeg er glad for alle de mål, jeg har scoret. Men jeg er nok mest glad for, at fodbolden har givet mig et enormt perspektiv på verden, slutter Mads Junker.

Dette er en artikel fra Indersiden 14-2. Du finder vores Indersiden-udgivelser her.

Tilbage

SENESTE NYT

17.10.2019

Ilsø idømt karantæne: Ingen intention om snyd

LÆS MERE
16.10.2019

To hjernerystelser har sat sine spor hos Bach Bak

LÆS MERE
15.10.2019

21: Ude i kulden i barndomsklubben: »Det har bare været vanvittigt hårdt mentalt«

LÆS MERE
15.10.2019

20: Væltede efter hvert fjerde skridt: Hjernerystelse sendte Jakob Hjorth ud i sit livs kamp

LÆS MERE
15.10.2019

Efter årelangt pres: ’Hjernerystelsesudskiftning’ på vej

LÆS MERE
10.10.2019

»De første par uger er de vigtigste«

LÆS MERE