09. 10. 2014

Sammenhold i 'Forligsen'

Da fodboldklubberne og -spillerne i år skulle have en ny overenskomst, var meget på spil. Presset på spillerne fra både klubber, medier og fans var stort. Men spillerne stod sammen.

Denne artikel er fra Indersiden 14-3. Læs artiklen som pdf her.

AF MICHAEL HEHR

Opbakningen var stor, da dansk fodbold stod overfor en potentiel konflikt i midten af august. Parterne havde svært ved at nå til enighed, og forligsmandens deadline rykkede tættere og tættere på. Konflikten lurede. Men selvom AaB, FCK, FC Midtjylland og Brøndby alle havde europæiske kampe i vente, rystede spillerne ikke på hånden. De stod derimod sammen. Faktisk var 26 spillere fysisk til stede i Forligsinstitutionen for at vise deres opbakning.

Vidste ikke hvad der ventede
En af dem var Mads Justesen. Sammen med holdkammeraterne Jonas Damborg og Anders Egholm tog han den lange tur fra Hobro til København.

- Vi kom, fordi vi ønskede at vise, at vi stod sammen i Spillerforeningen, og fordi vi ville markere, at vi ville have en ny og stærk overenskomst, fortæller Mads Justesen, der også mener, at det var på sin plads, at Hobro-spillerne mødte fysisk op i Forligsinstitutionen.

- Jeg synes, at det var vigtigt at sende et signal om, at det var en bred overenskomst, der blev forhandlet – at det ikke kun drejede sig om fuldtidsklubberne. Vi ville gerne vise, at det, der blev kæmpet for, var de unge, de deltidsbeskæftigede og de bibeskæftigede. Så det var på sin plads, at vi skulle tage den lange tur for at vise flaget, fortæller Hobro-anføreren.

Før de nu overståede overenskomstforhandlinger var det de færreste spillere, der havde besøgt Forligsinstitutionen. Det samme gjorde sig gældende for de tre spillere fra kultklubben Hobro. Derfor vidste de heller ikke, hvad der ventede dem eller hvilken rolle, de tre skulle spille.

- Egholm, Damborg og jeg kørte direkte efter træning. Da vi tog af sted, vidste vi ikke præcist, hvad vores rolle ville blive, for vi havde slet ikke prøvet den slags før. Men vi tog af sted for at vise vores støtte og for at bakke op. Det viste sig hurtigt, at vi ikke skulle ind selve maskinrummet i forhold til forhandlingerne, så vi sad sammen med de mange andre spillere, der også var der, forklarer Mads Justesen.

Hobro-spillerne var ikke de eneste, der havde taget turen fra det nordjyske for være til stede, da de sidste detaljer blev forhandlet på plads den nat i Forligsinstitutionen. Rasmus Würtz repræsenterede nemlig AaB sammen Thomas Augustinussen, Patrick Kristensen og Kasper Risgaard.
 
- Vi tog turen, fordi forhandlingerne var vigtige for os. Vi synes, at det var vores pligt at vise, at det ikke var ligegyldigt, fortæller midtbaneslideren Rasmus Würtz.

- Vi ønskede selvfølgelig – ligesom alle andre – at det kom på plads uden at vi skulle tage en konflikt, men frem for alt var vi der for at sikre en stærk aftale, tilføjer han.

Vendte verdenssituationen
Den aften i Forligsinstitutionen var der meget på spil. Spillerne blev mødt med truslen om voldsomme forringelser i forhold til deres erhverv, mens en stor oplevelse ligeledes var på spil. Og det kunne man godt fornemme, mener Mads Justesen.

- Man kunne godt mærke på FCK- og AaB-spillerne, at de selvfølgelig gerne ville spille deres europæiske kampe. Alligevel ville de gerne gøre det. Altså tage konflikten. Deres tilstedeværelse var med andre ord ikke et pres. De var gode til at holde fokus på, at de 11 spillere, der kom til at stå på banen, stod overfor en god oplevelse, men at overenskomsten har betydning for alle danske fodboldspillere – lige fra talenterne til de fuldtidsprofessionelle. På den måde var det egentlig dem, der viste, at vi spillere stod sammen, og at vi ikke ville lade klubberne drive rovdrift på de svageste. 

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, satte naturligvis stor pris på støtten fra de mange spillere. Særligt havde det en positiv effekt på moralen, at opbakningen fra netop AaB- og FCK-spillerne, der som bekendt havde mest på spil, var så stor, som den var.

- Der hersker ingen tvivl om, at det var af stor betydning, at spillerne generelt men især fra klubberne, som skulle spille europæiske kampe, viste deres klare opbakning. Det har en stor effekt i en så højt profileret overenskomstforhandling, som vi befandt os i. At vi var enige om den retning, vi bevægede os i.

Med den store indsats in mente husker Rasmus Würtz også, at stemningen som udgangspunkt var en smule spændt.

- Til at starte med var der en spændt stemning. Det var hele tiden sådan lidt frem og tilbage. Jeppe (Curth, red.) og Mads (Øland, red.) kom fra tid til anden gående igennem rummet. Som forhandlingerne skred frem, og meldingerne blev mere og mere positive, blev stemningen bedre. Vi kunne nok hverken gøre fra eller til, men vi var der for at støtte. Så vi fik en sodavand, snakkede løst og fast – mest om fodbold – og fik vendt verdenssituationen. På den måde var det hyggeligt, selvom vi godt vidste, at det var en alvorlig situation.

Og det var en alvorlig situation. Derfor kan det umiddelbart også lyde paradoksalt, at ordet ’hyggeligt’ kan bruges til at belyse et aspekt af de intense forhandlinger. Mads Justesen bruger ikke desto mindre også netop dét ord til at beskrive stemningen blandt de i alt 26 spillere.

- Der var faktisk en underlig, hyggelig stemning. Vi snakkede på kryds og på tværs og fortalte historier. Det er fedt at møde sine kollegaer i en anden ramme og på en anden måde. Vi kan stå om søndagen og råbe alle mulige ting til hinanden, men når så sådan en situationen indtræffer, så bistår vi hinanden og står sammen. Det var en god oplevelse. Og det samme var det at møde alle de andre gutter. Zanka, Würtz, Patrick Kristensen og alle de andre er nogle dejlige mennesker. Så det var på mange møder en god oplevelse, siger Mads Justesen.

En vigtig base
Som bekendt kom overenskomsten på plads. Den nat i Forligsinstitutionen blev der givet håndslag på en aftale, mens den endeligt blev tiltrådt den 4. september. Det er både Mads Justesen og Rasmus Würtz – ikke overraskende – glade for. Det skyldes, ifølge de to Superligaspillere, flere ting.

- Overenskomsten giver en base og en sikkerhed. Den sætter nogle standarder for, hvad der kan og skal indgå i en kontrakt. Det er en god tryghed at have. Basen er der for, at man ved, at der er styr på tingene, når man skriver en kontrakt i Danmark, forklarer Rasmus Würtz, som slutteligt suppleres af Hobro-anføreren, Mads Justesen.

- En overenskomst handler om at give og tage. Det lader til, at begge parter føler, de har fået noget ud af aftalen, og det synes jeg, at man skal hæfte sig ved.Denne artikel er fra Indersiden 14-3. Læs artiklen som pdf her.

Tilbage