10. 10. 2014

Topscorers skarpe skud med ét mål

Sidste sæsons topscorer i Superligaen spillede højt spil og brugte pressen for at få en kontrakt i udlandet. Han erkender, at han var egoistisk. Det var nu eller aldrig for Thomas Dalgaard, og derfor var han parat til at gå langt.

Denne artikel er fra Indersiden 14-3. Læs artiklen som pdf her.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Der var ikke meget at råbe hurra for i Viborg i sidste sæson, hvor modstanden i Superligaen var for stærk over de 33 kampe. Viborg endte med en hurtig returbillet til næstbedste række.  Men én mand kunne alligevel smile lidt. 18 gange ramte Thomas Dalgaard plet i sidste sæson og blev en sikker topscorer i Superligaen. Og med den titel på cv’et var han ikke indstillet på en tur tilbage til den næstbedste række. Han ville gerne videre. Enten til en anden klub i Superligaen eller til udlandet. Det lagde han ikke skjul på, da nedrykningen var en kendsgerning. Topscoreren sendte et par skarpe skud af sted. Og kun med ét mål.

- Jeg satte alt på et bræt, og jeg ved godt, at jeg gjorde mig upopulær hos fansene i Viborg ved at gå i pressen og sige, at jeg ville væk. Jeg kan huske, at jeg i BT sagde, at jeg følte, at Viborg stoppede mig. Derefter blev jeg kaldt til møde med træneren, direktøren og sportschefen, og her holdt jeg fast i, at jeg ikke havde lyst til at spille i Viborg. Jeg ville gerne prøve noget nyt. Det var rimeligt kalkuleret fra min side. Jeg vidste, hvad jeg gjorde, og jeg følte, at det var nødvendigt med en offensiv strategi. Jeg følte ikke, jeg havde noget at miste. Hvis det endte med, at jeg skulle blive i Viborg et år mere, så skulle jeg nok spille, også selv om der havde fulgt noget uro med. Selvfølgelig ville jeg opfylde mine kontraktlige forpligtelser, fortæller Thomas Dalgaard.

Han havde igennem længere tid haft kendskab til, at Heerenveen og Viborg FF var i dialog. Og blev på et tidspunkt i forløbet utålmodig. Han var bange for, at det ville ende uden en aftale.

- Jeg havde fuld forståelse for, at Viborg også gerne ville have penge ud af handlen. Men jeg kunne ikke forstå, at der ikke skete fremskridt i forhandlingerne. Derfor besluttede jeg mig for at bruge de midler, jeg havde til min rådighed. Jeg ved ikke, om det hjalp, at jeg gik i medierne og luftede mine synspunkter. Det finder vi sikkert aldrig ud af. Begge parter fortæller hver deres historie, men jeg følte, at jeg måtte presse på og prøve at sætte skub i tingene. Viborg endte vel heller ikke med at sige ja, hvis de ikke var tilfredse med den transfer, som det endte med. Jeg ved ikke, om min strategi var den helt rigtige. Men det var det, jeg valgte. Og det var mit mål at komme til udlandet. Jeg var lige endt som topscorer i Superligaen og var blevet 30 år. Jeg var klar over, at det var sidste skud i bøssen for mig. Jeg har nydt min tid i Viborg, men jeg havde lyst til at prøve noget større, og jeg var klar over, at jeg ville blive glemt, hvis jeg skulle spille et år i 1. division. Det var nu eller aldrig for mig, siger Thomas Dalgaard.

Kommunikationsekspert og seniorrådgiver Christian Schultz, der bl.a. har haft sin gang i den engelske fodboldverden og også i dag rådgiver fodboldspillere i at aflevere de rigtige budskaber, ville aldrig have rådet Thomas Dalgaard til at vælge den strategi, som den tidligere Viborg-topscorer endte med at vælge.

- Jeg vil så absolut sige, at Thomas Dalgaard valgte en højrisiko strategi. En strategi, som jeg sjældent vil anbefale til fodboldspillere. Jeg vil i stedet anbefale, at man i god ro og orden sætter sig ned med sin agent og klubben og får løst situationen. Men omvendt har jeg forståelse for situationen. For hvis spilleren ikke føler, at der kommer noget ud af det, må der jo ske noget. Fodboldspillere er deres eget ApS eller deres egen virksomhed, om du vil. Og hvis spilleren mener, han kan få noget bedre både økonomisk og sportsligt, skal han til hver en tid gå efter det, hvis det er det, han søger. Ni ud af 10 gange vil jeg ikke anbefale Dalgaards vej, men nogen gange kan det være nødvendigt, og så skal man være klar til at tage konsekvenserne, hvis det slår fejl, understreger Christian Schultz.

Christian Schultz mener, det er en kold kalkule, der skal foretages. Hvad kan bedst betale sig her og nu. Men også hvad får det af konsekvenser på den lange bane.

- Hvis det havde kikset for Thomas Dalgaard, havde han stået med et problem. Så skulle han forklare sig over for holdkammerater og fans. Potentielt kan det også skræmme andre klubber væk, at der er én, der sætter sig selv højere end klubben. Daniel Agger er lige vendt tilbage til Brøndby, og Ronaldo taler om at vende tilbage til United. Der er en tanke om, at man vender tilbage til rødderne og har en kærlighed til klubben. Og lige det viste Thomas Dalgaard ikke i situationen, men han kan have haft så mange grunde til at vælge den strategi, han valgte. Egentlig er jeg fortaler for de ærlige typer som Thomas Dalgaard, der toner rent flag. Udmeldingen er frisk, men også meget risikobetonet, siger Christian Schultz.

Thomas Dalgaard har på ingen måder fortrudt sin strategi. På den sidste dag, hvor transfervinduet var åbent, tænkte han, at han var glad og lettet over, at han ikke skulle sidde og bide negle og vente på en mulighed for at blive solgt i allersidste øjeblik.

- Jeg har også tænkt tanken nogle gange. Hvad ville klubben egentligt have gjort, hvis den ikke havde været tilfreds med mig? Så ville de nok have forsøgt at komme af med mig. Så jeg kan ikke se, jeg skal have dårlig smag i munden over min måde at gribe tingene an. Være glemt igen. Nu eller aldrig. Hvad havde klubben gjort, hvis jeg havde haft en dårlig sæson, så ville de også af med mig. Ja, jeg var egoistisk. Men hvem er ikke det? Man skal tænke på sig selv. Det gør træneren også, når han stiller det hold, han mener, er bedst. Det hold, der kan hjælpe ham i hans karriere. Klubben er jo også egoistisk. Der er sjældent plads til de store følelser. Leverer en spiller ikke, ryger han ud. Det eneste, der føles underligt, er at sige det højt, at man er egoistisk. Alle er vel dybest set sig selv nærmest, men der er mange måder at være det på. Jeg føler ikke, at jeg sætter mig over alle andre. Jeg ser gerne, at de mennesker, jeg har omkring mig, har det godt. Og jeg kunne da også have tjent en fin løn i Viborg, hvis jeg var blevet. Men det er altså lidt sjovere at spille for 24.000 tilskuere i Heerenveen end for 3.000 i Viborg i 1. division. Det her var min mulighed, og den ville jeg tage, fortæller Thomas Dalgaard.

Thomas Dalgaard har erkendt, at han aldrig når en status som klublegende. I stedet er han parat til at tage de muligheder, der byder sig.

- Søren Frederiksen og Farlige Frank er klublegender i Viborg og FC Midtjylland. Men det er, hvad det er. Og hatten af for deres karrierer. Men de får jo ikke noget for det. Jeg har lært, at man i den her verden skal tænke på sig selv. Der er ikke andre, der gør det.

Indtil videre er det ikke blevet til så meget spilletid i det hollandske for Dalgaard.

- I sidste uge lavede min direkte konkurrent hattrick. Det var ikke så godt. Men der er ikke længere til holdet, end at han bliver skadet eller ikke scorer i et par kampe. Jeg ved, jeg kommer til at spille. De skal bare lige finde ud af, hvem jeg er. Jeg har fået opfyldt et mål nu ved at komme af sted. Nu vil jeg til at score mål på banen også, siger Thomas Dalgaard.Denne artikel er fra Indersiden 14-3. Læs artiklen som pdf her.

Tilbage