30. 10. 2015

BILLEDER: De danske mestre vælger verdens bedste

Netop nu stemmer verdens fodboldspillere om FIFA FIFPro World XI. Spillerforeningen besøgte de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland, da de midtjyske spillere skulle pege på verdens bedste startelever.

Hvilke elleve spillere skal udgøre verdensholdet 2015?

Dét spørgsmål besvarer over 20.000 fodboldspillere over hele verden netop nu. Det sker i forbindelse med FIFA og FIFPros årlige kåring af det såkaldte FIFA FIFPro World XI, der mere mundret også blot kaldes verdensholdet.

Det gælder naturligvis spillerne i de danske trupper – fra Superligaen til 2. division. I den forbindelse lagde Spillerforeningen vejen forbi de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland, da de midtjyske spillere skulle pege på deres favoritter.

Sidste år bestod holdet af spillere som Manuel Neuer, Sergio Ramos, Angel Di Maria, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Det er med andre ord cremen af verdenseliten, der får en af de eftertragtede pladser i FIFA FIFPro World XI-startopstillingen.

FIFA FIFPro World XI 2015 bliver offentliggjort den 11. januar 2016, hvor vinderen af FIFA Ballon d’Or ligeledes findes.

Se hvilke elleve spillere, de danske spillere pegede på sidste år her

Se FIFA FIFPro World XI 2014 her

Tilbage