07. 01. 2015

Del 1: Christian Poulsen: Tænker mere på holdet end mig selv

Indersidens Lars B. Christensen har talt med Christian Poulsen. Det er der kommet en føljeton ud af. I denne del fortæller Christian Poulsen om at spille ”6’er”, vejen til succes og det at tænke anderledes end sine holdkammerater.

I den seneste udgave af Indersiden bragte vi et interview med Christian Poulsen. Christian Poulsen havde dog mere på hjertet, end vi kunne få med i artiklen. Derfor bringer vi de kommende fem onsdage en følejeton bestående af bidder af interviewet med Christian Poulsen. Første del af vores føljeton handler om at spille ”6’er”, årsagen til Christian Poulsens succes og det at tænke anderledes end sine holdkammerater.

Du har spillet”6´er” i næsten hele din professionelle karriere. Det er en plads på holdet, hvor der deles mange øretæver ud. Er det en plads, der er som skræddersyet dig?
- Da jeg kom til FCK i 2001, blev jeg sat til at spille ”8’er”, og jeg scorede da også 10 mål i den sæson. I Schalke 04 blev jeg omskolet til ”6´er”, eller balancespiller, som de kaldte det i Tyskland. Ligesom de fleste andre fodboldspillere ville jeg da gerne længere frem på banen og score mål og den slags, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg med min fysik, mit løbepensum, mit pasningsspil og min evne til at læse spillet havde fundet min rette plads på holdet. Som ”8´er”, eller på hvilken som helst anden plads på holdet, var jeg aldrig kommet så langt.

Hvornår er du bedst som ”6´er”?
- Når jeg har medspillere på kanterne, der byder sig til og tænker offensivt. I modsat fald kommer jeg ofte til at se dum og ubeslutsom ud med en masse afleveringer tilbage i banen. Højdepunktet i min sportslige karriere var da også mine to år i Sevilla, hvor jeg var på hold med nogle løbestærke kantspillere, de nuværende Barcelona-spillere Alves og Adriano, som tænkte fremadrettet og som konstant bød sig til. Når man gav bolden til dem, skete der virkelig noget. Til gengæld manglede de noget på det taktiske plan, og dér var det så min opgave at gå ind og lukke hullet. I Juventus og Liverpool var spillestilen en anden, og jeg følte ikke, at mine kvaliteter kom til sin ret dér.. på mange måder.

Når man er ”6´er”, tænker man så anderledes end sine medspillere?
- I hvert fald anderledes end en angriber, der nok mere tænker i ”mand-til-mand”-situationer. Hvordan kommer jeg fri af min direkte modspiller? Som ”6´er” har jeg altid tænkt mere på hele holdet. På organisationen. Hvordan kæderne hænger sammen. Er der et ”flow” i vores spil. Er der noget, der mangler. Hvordan kan vi ”holdet nullet”. Min opgave på holdet var ikke at score mål men at forhindre modstanderne i at score. Når det skete, havde jeg spillet en god kamp.

Du lyder næsten som en træner?
- Ja, det kan du sige. Som ”6´er” tænker du ikke kun på én kamp ad gangen. Men mere langsigtet. Du tænker i udvikling af holdet og dine medspillere. I min tid i Ajax var det en opgave, jeg kom til at holde meget af. Og en rolle, jeg også i FCK håber at kunne træde ind i.

Læs med på næste onsdag, hvor vi bringer næste del af føljetonen. Her fortæller Christian Poulsen om at holde begge ben på jorden, modtage kritik og lære samt at ville det mere end andre.

Tilbage