05. 06. 2015

Erik Rasmussen ny træner for Spillerforeningen

Erik Rasmussen skal sammen med Carit Falch og Klavs Rasmussen træne Spillerforeningens FIFPRo Tournament-hold og stå for preseason-træning i juni og juli.

Spillerforeningen er meget tilfredse med at have sikret sig aftaler med de tre prominente og kompetente trænere, Erik Rasmussen, Carit Falch og Klavs Rasmussen, der skal være med til at tilbyde preseason-træning på højt niveau til alle Spillerforeningens medlemmer.

”Vi er glade for at kunne præsentere så kompetente og erfarne trænere til vore preseason-træning. Med trænerteamet sikrer vi os, at de deltagende spillere har de bedste forudsætninger for at finde en ny klub og holde sig i form” siger Kresten Blæsild, der er projektleder for Spillerforeningens preseason-træning og hold til FIFPRo Tournament.

Tilmeld dig preseason-træning
Preseason-træning er tilbuddet til dig, der enten står uden kontrakt eller blot vil holde formen ved lige inden sæsonstart.

Tilmelding
For tilmelding eller yderligere information kontakt Kresten Blæsild på:
kresten.blaesild@spillerforeningen.dk eller på 22 32 18 55.

Program preseason-træning og FIFPro Topurnament:

Træningen foregår på Fremad Valbys baner på Julius Andersensvej 8, 2450 København SV.

Der er træning følgende dage kl. 17.00-18.30 (opdateret den 7/7-15):

  • Mandag den 29/6
  • Tirsdag den 30/6
  • Onsdag den 1/7
  • Mandag den 6/7
  • Tirsdag den 7/7
  • Torsdag den 9/7
  • Mandag den 13/7
  • Tirsdag den 14/7
  • Torsdag den 16/7

Spillerforeningens kampe ved FIFPro-Tournament:

  • 4/7 2015: 1/8 finale. Polen – Danmark
  • 9-10/7 2015: Mulig 1/4 finale eller træningskamp i Danmark
  • 16/7 2015: Mulig semifinale i Amsterdam eller træningskamp i Danmark
  • 18/7 2015: Finale i Amsterdam eller træningskamp i Danmark


Mads Ibenfelt: ”FIFPro Tournament åbnede døren til udlandet”

Sidste år var Mads Ibenfeldt en af de spillere, der udgjorde Spillerforeningens hold og turneringen blev en stor succes. Mads Ibenfelt var en af de mange danske spillere, der fik tilbudt en kontrakt i kølvandet på turneringen:

”FIFPro Tournament er en rigtig, rigtig god turnering for spillere, som både mangler en kontrakt og mangler kampe i benene. For mit vedkommende var det en kontakt dernede, der gjorde, at jeg pludselig fik en mulighed. Southend manglede en stor midtstopper, og via min agent fik jeg formidlet, at jeg var klar. Så jeg måtte hjem før tid for at stille til start om mandagen,” fortæller han.

Kort om trænerteamet

  • Erik Rasmussen, tidligere træner for blandt andre FC Midtjylland og AGF
  • Carit Falch, tidligere træner for Brønshøj og HB Køge
  • Klavs Rasmussen, tidligere træner for blandt andre OB, Næstved og Hobro.
  • Disse assisteres af Christian Gyldenøhr og målmandstrænerne Emeka Andersen og Michael Charpentier.

Tilmelding
For tilmelding eller yderligere information kontakt Kresten Blæsild på:
kresten.blaesild@spillerforeningen.dk eller på 22 32 18 55.

Tilbage