08. 09. 2015

Fodboldskribent: Fodboldens største styrke er evnen til at integrere

Den 17. maj 2015 tørnede Manchester United og Arsenal sammen på Old Trafford. Millioner af tv-seere fra alverdens lande fulgte opmærksomt med. Men ikke 20-årige Oscar Rothstein. Han så Nykøbing FC-B93.

Af Michael Hehr

Oscar Rothstein er hverken fan af Nykøbing FC eller B93. Alligevel brugte han en hel lørdag, der som alle andre lørdage havde sendefladen proppet med verdens bedste fodbold, i en bus fra København til Nykøbing. Formålet var at overvære en kamp i 2. Division Øst. Og han fortryder ikke et sekund.

- Stemningen er noget særligt. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvor fodbolden kommer fra. Man kan nemt få den forståelse, at det er Real Madrid mod FC Barcelona eller Manchester United mod Arsenal, som er fodbold. Det er det også. Men Nykøbing FC mod B93 er det lige så meget. Det samme gælder kampen i skolegården eller i fritidshjemmet.

- Der var så mange gode argumenter for ikke at tage på den tur. Men jeg tog af sted med min bror, mine to fætre og nogle fælles venner, og vi havde en helt vild sjov og hyggelig eftermiddag. Det er nok en af de bedste divisionsoplevelse, jeg har haft herhjemme, uddyber han.

Aldrig været fan
Det var ”en fantastisk dag” i Nykøbing for Tipsbladets fodboldskribent. Også selvom han er vokset op i en tid med international fodbold, store tv-aftaler og hyper-eksponerede verdensstjerner. Niveauet er nemlig ikke det afgørende, når man ser fodbold. Det kan påvirke selve oplevelsen, men den ene oplevelse er ikke bedre end den anden.

- Når jeg ser Premier League eller Champions League, ser jeg fodbold på en anden måde, end når jeg ser divisionsfodbold. Der følger jeg meget intenst med, holder øje med taktiske detaljer og lever mig ind i kampen.

- Der er det modsat dejligt uforpligtigende at se divisionsfodbold. Det gør ikke noget, at du ikke følger med et kvarters tid eller misser opspillet til et mål. Det er ikke derfor, jeg er der. Jeg er der for at slappe af og nyde samværet med dem, jeg er der med, uddyber han.

Ifølge Oscar selv skyldes den omfavnelse af alle niveauer, at han ikke er fan af en bestemt klub. For det har lært ham at værdsatte al salgs fodbold. Fra Champions League, over sydamerikansk fodbold til den fjerdebedste række i Tyskland.

- Til tider har jeg ønsket, at jeg havde ét hold, så jeg følte, der var noget på spil. Men på den anden side er jeg også meget taknemmelig, for det har gjort, at jeg har kunnet åbne mine arme og tage imod al fodbold. Jeg skelner ikke mellem vindere, tabere og niveau, fortæller Oscar.

- Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at fodbold kun handler om at vinde. Den første fodboldkamp, jeg spillede, var for den lokale fodboldklub, Frederiksberg Boldklub. Vi tabte 13-0. Jeg stod på mål og blev skiftet grædende fra banen. Jeg tabte ikke bare, jeg blev ydmyget. Jeg lavede alt andet end at vinde, men alligevel vendte jeg tilbage.

Sport og politik hænger sammen
Og Oscar har holdt fast lige siden. Det skyldes ikke mindst hans fascination af fodbold. Både spillet på banen, men også den kraft, som fodbold har til at forsone, som han beskriver det.

- Det, jeg faldt for som helt lille, var at sparke til en bold. Glæden ved spillet. Siden er det gået op for mig, hvad fodbolden kan bruges til, og det er dét, der fascinerer mig. Det har ikke noget med spillerne, resultaterne eller klubberne at gøre. Det drejer sig om fodboldens samlingskraft, som Oscar fortæller, før han fortsætter:

- Jeg ser gerne fodbold som kultur i stedet for sport. Det, der ligner tilfældige koreografier af 22 mænd på en græsplæne, kan have samfundsrelevans som et integrationsmiddel eller endda et politisk værktøj. Men desværre drukner de vinkler ofte i hvad, der sker på banerne i de største ligaer.

Men den vinkel drukner ikke i disse dage. Netop nu udfoldes fodboldens rolle som integrationsmiddel, og det er flere af fodboldbranchens største aktører, der går forrest. Dét er fodboldens helt store styrke, mener han.

- Et godt, aktuelt eksempel er måden, hvorpå klubber og fans over store dele af Europa omfavner flygtninge og bruger fodbolden som et led i integration og forsoning. Dét er fodboldens helt store styrke. Evnen til at samle folk og bruge det til alt muligt, som egentlig ikke handler om fodbold.

Fodbold er ikke vigtigere
Der er efterhånden mange klubber, der har omfavnet flygtningene. Senest er store klubber som Real Madrid og AS Roma kommet på banen, men særligt i Tyskland har opbakningen været markant. Og det er netop i Tyskland, man finder det hold, Oscar Rothstein har størst sympati for. For selvom han ikke er fan af noget hold, er der alligevel ét, der har gjort større indtryk end alle de andre. Det er naturligvis, fristes man til at sige, SV Babelsberg 03 e.V. fra den fjerdebedste tyske række.

- Det er en klub med et klart politisk standpunkt. En venstreorienteret klub, der kæmper mod racisme, homofobi og sexisme i fodbold. De har også deres eget flygtningehold, der hedder Welcome United, som er et hold bestående af flygtninge. Det er en kombination af politik og fodbold, som jeg er tilhænger af, fortæller Oscar Rothstein med slet skjult begejstring.

Men midt i al begejstringen og fascinationen har Tipsbladets skribent en reminder til alle os fodboldelskere. Og fra den reminder kan der drages en klar parallel til netop SV Babelsberg 03 e.V.:

- Det er vigtigt at kunne erkende, at fodbold heller ikke er vigtigere, fortæller han, før han slutter:

- Lige såvel som fodbold til tider har en berettiget plads på en piedestal, lige såvel skal man være i stand til at pille den ned derfra, når pladsen ikke er berettiget. For det er den bestemt ikke altid.

Tilbage