10. 04. 2015

Kommentar: Emil fra ... OB

Som sin navnebror fra Lønneberg brød Emil Larsen normen, så det gav genlyd i hele fodbolddanmark, da han tidligere på ugen sagde fra ift. de OB-fans, der peb, buhede og hånligt klappede ham fra banen.

Af Lars Bagge Christensen, tidl. professionel fodboldspiller i B1903 og tidl. formand for Spillerforeningen

Da Emil Larsen i TV sagde: ”Fansene kan ikke lide mig, og jeg kan ikke lide dem”, brød han en uskreven lov i fodboldverdenen om ikke at sige noget dårligt om fansene i den klub, man spiller for.

Mottoet er det, at uanset, hvad fansene slynger af ukvemsord i hovedet på dig, så vender du den anden kind til. Fansene betragtes som et fredet dyr, de er urørlige, og hvis du lægger dig ud med dem, er du ”dead-man-walking”, indtil din kontrakt løber ud.

Denne totale underkastelse af fansene er gået for vidt. Og vi ser det gang på gang, når klubber som AGF og Brøndby bliver tvunget til at forholde sig til hærværk, vold, racistiske tilråb og lignende fra deres fans. Deres reaktion minder mest af alt om ”katten om den varme grød”. Og deres svar bærer ofte præg af modvilje og tvetydighed.

På den ene side lægges ansvaret typisk på skuldrene af nogle få brushoveder, mens man derefter skynder sig at lovprise fanskaren som helhed, samtidigt med at man ikke glemmer at minde om, at fodbold er de store følelsers spil. Hvor er de klubledere, der tør tale deres fans imod uden samtidigt at slikke dem i røven?

Emil Larsen fik nok. Efter flere års hetz mod ham fra en stor gruppe af klubbens fans, rettede han en berettiget kritik mod de fans, som har buet af ham lige siden hans kontrakt med Brøndby gik i vasken. Det var ikke taktisk klogt af ham, og hans fodboldfremtid kan meget vel tænkes at ligge uden for Danmarks grænser. Men det var modigt og kan forhåbentlig være startskuddet på en anstændig og mere kritisk måde at forholde sig til sine fans på.

Tilbage