27. 05. 2015

Kommentar: En Bendtner

BT og Ekstra Bladet løb med sladder. Nicklas Bendtner VAR syg og fotoet fra et restaurantbesøg var gammelt. Vores fordomme om manden, som mange elsker at hade, holdt ikke stik. Det uskønne forløb giver en grim smag i munden.

Af Lars B. Christensen, skribent, tidligere professionel fodboldspiller og tidligere formand for Spillerforeningen

Nicklas Bendtner.

Udtrykket ”en Bendter” er blevet en fast bestanddel af vores sportsvokabularium. I befolkningens øjne er han blevet et begreb. En stereotyp. Godt hjulpet på vej af en horde af selvudråbte fodboldeksperter og lægfolk.

Vores billede af ham er frosset fast i vores bevidsthed. Det kan ikke laves om. En gang” Badboy”, altid ”Badboy”. Når vi præsenteres for endnu en ”Bendtner”, slikker vi os begærligt om munden og lapper kritikløst det hele i os. Som en sulten kat om en skål fløde.

Det er ikke min opgave at lege psykolog og vurdere Nicklas Bendtner som person. Det lader jeg utrygt andre om at gøre. Mit ærinde er i stedet at gå imod strømmen. At slå automatpiloten fra og betragte fænomenet Nicklas Bendtner fra en anden vinkel.

Men først skal vi rundt om BT og Ekstra Bladet.

I sidste uge blev Nicklas Bendtner således hængt ud som ”Badboy” i BT og Ekstra Bladet. ”Igen-igen”, fristes man til at sige. Årsagen var den, at han ifølge de to formiddagsblade skulle have spillet syg for at slippe for møde klubbens mange fans. Og som bevis på, at han ikke havde ”rent mel i posen”, viste de to aviser et foto af Nicklas Bendtner med høj hat og humør på en lokal tysk restaurant samme dag, som han havde lagt sig syg.

Så langt, så godt. En typisk ”Bendtner”, ville mange nok tænke. Det var i hvert fald den røde tråd i den historie, BT og Ekstra Bladet forsøgte at formidle. Stik imod spil og chancer, fire dagens skriverier og de sædvanlige ”kloge” kommentarer, vendte det hele pludselig på en tallerken.

BT og Ekstra Bladet havde taget fejl. Big time. Hvad mange troede var en typisk ”Bendtner”, viste sig at være en ”avisand”. Fotoet af en festklædt Nicklas Bendtner var fra en tidligere middag, og hvad angår Bendtners sygdom, så meddelte Wolfsburg-træner Dieter Hecking, at Bendtner rent faktisk var syg, og at klubbens læge havde sendt ham hjem, fordi han havde en betændelsestilstand i kroppen.

Tilbage står en uskyldig Nicklas Bendtner, der i flere dage er blevet hængt ud i BT og Ekstra Bladet på et falsk grundlag. Og en masse mennesker har fået deres fordomme udstillet.

Helt galt blev det, da BT efterfølgende i et tillæg med overskriften: ”48 timer, der skabte balladen om Bendtner” totalt fralagde sig ansvaret for det uskønne forløb.

Ikke-historien om, at Nicklas Bendtners skulle have spillet syg, fordi han ikke gad være sammen med klubbens fans, må få advarselslampen til at lyse rødt. Den advarer os imod at ligge under for sladder og fordomme. Ingen mennesker - heller ikke landsholdspillere - kan sættes i bås. Også selvom man tjener en masse penge og optræder i en sportsverden, hvor tankegangen: ”Vind eller forsvind” er den dominerende.

Et menneske er aldrig enten eller. Helt eller skurk. Skammekrog eller piedestal.

Nicklas Bendtner er en ung mand, der desværre er fanget i den antagonisme. Hans eneste udvej er at score mål og gøre Danmark ære. At opføre sig ordentligt er ikke en god historie. Er det rimeligt?

Tilbage