12. 11. 2015

Select bliver Officiel Kåringspartner for Årets Hold 2015

Select Sport A/S bliver Officiel Kåringspartner for Spillernes Officielle Kåringer og lægger navn til kåringen Årets Hold 2015.

Spillerforeningen er stolte over at kunne præsentere Select som Officiel Kåringspartner for Årets Hold 2015, der med samarbejdet ændrer navn til ”Spillerforeningen og Select Årets Hold 2015”.

De 11 udvalgte til Spillerforeningen og Select Årets Hold 2015 afsløres ved Årets Fodboldfest 2015 den 8. december, hvor landets bedste fodboldspillere mødes til en festlig aften og for at hylde de bedste spillere i Danmark.

Kåringen er en del af Spillernes Officielle Kåringer, der regnes for nogle af de mest prestigefulde herhjemme, da det er spillerne selv, der stemmer.

Om Spillerforeningen og Select Årets Hold 2015
Det er de danske fodboldspillere herhjemme og de danske udlandsprofessionelle, der stemmer på kandidaterne til Spillerforeningen og Select Årets Hold 2015. Holdet stiller op i en 4-3-3 formation, og spillerne vælger derfor en målmand, fire forsvarsspillere, tre midtbanespillere og tre angribere.

Når stemmerne er talt op, stiller Spillerforeningen holdet op med de spillere, der har modtaget flest stemmer på deres respektive position. 

Spillerforeningen og Select Årets Hold 2015 offentliggøres til Årets Fodboldfest 2015 den 8. december 2015.

Se Årets Hold 2014 her.

Tilbage