14. 12. 2016

Brøndby Stadion: Fra næstsidst til topscorer

Brøndby IF investerede i et nyt græstæppe forud for denne sæson. Og det har været en god investering. For ifølge Superligaens anførere har Brøndby efterårets bedste bane.

Da vinderen af Danmarks Bedste Bane skulle findes sidste år, var græstæppet på Brøndby Stadion ikke en del af opløbet. Faktisk blev banen kåret til landets næst dårligste – kun ’overgået’ af kunstgræsset i Farum. Banens beskaffenhed gjorde, at Brøndby IF valgte at investere i et nyt græstæppe. Og den investering er blevet honoreret af Superligaens anførere.

Det står klart efter efterårets sidste spillerunde. Der indtager Brøndby Stadion (4,55) nemlig en foreløbig førsteplads skarpt forfulgt af AGF’s hjemmebane, Ceres Park (4,20). Silkeborg IF’s hjemmebane Mascot Park (4,00) indtager tredjepladsen. I det lys er det bemærkelsesværdigt, at Silkeborg – til stor utilfredshed for anførerne – har valgt at anlægge kunstgræs på deres kommende hjemmebane, JYSK Park.

Læs også: Anførere utilfredse med SIF's kunstgræs

I den anden af tabellen finder vi F.C. Københavns hjemmebane, Telia Parken (2,70), der noget atypisk har fået en række dårlige karakterer, CASA Arena Horsens (ACH) (2,55) og ikke mindst FC Nordsjællands hjemmebane, Right To Dream Park (1,90), der vanen tro indtager sidstepladsen.

Efterårets stilling

  • Brøndby Stadion (Brøndby IF): 4.55
  • Ceres Park (AGF): 4,20
  • Mascot Park (Silkeborg IF): 4,00
  • Sydbank Park (SønderjyskE): 3,91
  • MCH Arena (FC Midtjylland): 3,90
  • Nordjyske Arena (AaB): 3,82
  • Lyngby Stadion (Lyngby BK): 3,70
  • Blue Water Arena (Esbjerg fB): 3,70
  • Viborg Stadion (Viborg FF): 3,64
  • TRE-FOR Park (OB): 3,10
  • BioNutria Park Randers (Randers FC): 2,91
  • Telia Parken (FC København): 2,70
  • CASA Arena Horsens (AC Horsens): 2,55
  • Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 1,90

Danmarks Bedste Bane bliver kåret efter forårssæsonen, hvor Spillerforeningen tradition tro overrækker vinderen "Den Gyldne Greb".

Tilbage

Vindere

2015/16 - FC Midtjylland

Groundsmen Anders Faber Nielsen og Bjarne Rabæk

2014/15 - F.C. København

Groundsman Daniel Madsen

2013/14 - F.C. København

Groundsman Daniel Madsen

2012/13 - FC Midtjylland

Groundsmen Anders Faber Nielsen og Bjarne Rabæk

2011/12 - F.C. København

Groundsman Chris Hague