01. 06. 2016

Home bliver ny partner i Elitesportens Karrierepartnere

Home retter blikket mod dig som nuværende eller tidligere elitesportsudøver og står klar med karrieremuligheder til dig der gerne vil inden for ejendomsmæglerbranchen.

I Elitesportens Karrierepartnere, som er et samarbejde mellem Team Danmark, Adecco og Job4player, byder vi velkommen til home. Hos home kigger de nu mod eliten og tilbyder jobs og karrieremuligheder til dig som aktiv og tidligere udøver:

- Det forpligter at være kundernes foretrukne ejendomsmæglerkæde, og vi søger altid efter de bedste profiler, der kan fastholde vores høje kundetilfredshed. Det kræver kløgt, flid og viljestyrke, og vi er villige til at gå, løbe eller svømme den ekstra mil for vores kunder og kollegaer for at nå i mål. Derfor retter vi blikket mod dig, fordi vi ved, at du som elitesportsudøver er gjort af det rette stof.

- Uagtet om du har en ambition om at blive sælgende mægler, salgskoordinator eller stiler efter en dag at få din egen forretning, så stopper din udvikling i home aldrig. Gennem et omfangsrigt uddannelsesprogram på home University, holder vi hele tiden din kompetenceudvikling i gang. Du bliver - også løbende - uddannet til at mestre den funktion, du ansættes i.

Du kan læse mere om dine job- og karrieremuligheder hos home i deres virksomhedspræsentation på Job4player. Se virksomhedspræsentationen her

Har du generelle spørgsmål til dine karriere- og jobmuligheder, kontakt karriererådgiver i 4player, Mette Schou Brix, på mail eller telefon 26 56 19 98.

Tilbage

SENESTE NYT

23.05.2022

Topscorer scorer prisen som Årets Profil i 1. division

LÆS MERE
19.05.2022

Spillerne har valgt Pep Biel til Årets Profil i 3F Superliga

LÆS MERE
06.05.2022

Anførere hylder Danmarks Bedste Bane: »Hvert et græsstrå er klippet til med en neglesaks«

LÆS MERE
05.05.2022

Græstæppet på Brøndby Stadion er igen Danmarks bedste

LÆS MERE
29.04.2022

69: Dommerformanden forklarer #7: Special med lytterspørgsmål

LÆS MERE
07.04.2022

Seks Jammerbugt FC-spillere sendes på gaden

LÆS MERE