02. 03. 2016

Jonas Troest: Tyrkisk klub misligholdte aftalen

Tyrkisk fodbold har et blakket ry, når det kommer til at opfylde spillernes kontraktlige vilkår og rettigheder. Problemerne er ifølge FIFPro primært afledt af transfersystemet, og er en af grundene til, at de har indgivet en klage til EU’s konkurrence kommission.

Den danske fodboldspiller Jonas Troest skiftede i år 2010 til tyrkisk fodbold og klubben Konyaspor. Forsvarsspilleren måtte dog sande, at de aftaler han havde indgået med klubben, ikke blev overholdt, og derfor vendte Jonas Troest tilbage til OB efter kun to måneder i Tyrkiet.

- Den tyrkiske klub misligholdte den aftale, vi havde indgået, og da muligheden for at skifte tilbage til OB opstod, var det et oplagt valg, sagde Jonas Troest dengang til OB’s hjemmeside.

Det grundlæggende princip bag transfersystemet er bl.a. at skabe balance mellem arbejdskræftens frie bevægelighed og opretholdelse af kontrakter. Eksemplet med Jonas Troest viser, at spillerne ikke er beskyttet i tilstrækkelig omfang af transferreglerne, mens klubberne beskyttes, så de i den grad trumfer spillernes rettigheder og muligheder for at søge arbejde i en anden klub, selv i en situation hvor klubben bryder kontrakten.  

Jonas Troest fandt ud af, at hans kontrakt slet ikke var registreret af klubben, og han nægtede derfor at underskrive en ny og dårligere aftale. Konyaspor ville kun lade Jonas Troest rejse væk, hvis de fik de 25.000 euro tilbage, som de havde betalt til agenten Mads Bach Lund. Mads Bach Lund afviste i første omgang at have fået pengene, men indrømmede senere, at han havde fået dem, men han mente, at han havde fået dem for andet arbejde for klubben.

- Sådan noget er selvfølgelig skidt. Men hvis andre danskere skal til Tyrkiet, er det meget vigtigt, at de har styr på papirerne. Få en kopi af kontrakten og sørg for, at den bliver sendt ind til forbundet. Der skal være nogen med juridisk forstand inde over aftalen, sagde Jonas Troest til Indersiden i 2011.

Samtidig betyder besværlige tvistløsningsmuligheder og manglen på tilstrækkelige sanktioner ift. klubberne, at mindre klubber som Konyaspor ofte går fri af sanktioner. Dermed tilskyndes mange klubber indirekte til at misligholde kontrakter med spillere, da risikoen for sanktioner er minimal. Det betyder, at der hver eneste sæson er spillere, der måned efter måned går uden løn, og oplever at klubber krænker deres elementære rettigheder.

- Det forfejlede transfersystem er direkte skyld i de trængsler, som spillere oplever over hele verden. Systemet var ment til at sikre spillere og klub, men realiteten er, at 99 pct. af alle spillere, lige fra Østeuropa til Sydamerika og Asien, er i klubbernes vold, siger Theo Van Seggelen, generalsekretær i FIFPro.

FIFPro og Spillerforeningen har lanceret #GameChangers kampagnen. Det er sket som et resultatet af grundige analyser af de mange problemer, som fodboldsporten i flere år har kæmpet med og af fodboldindustriens manglende fremskridt i forhold til at tage fat om roden på alle disse problemer.

Vil du vide mere om #GameChangers? Klik her

Tilbage

#GameChangers

02.03.2016

Jonas Troest: Tyrkisk klub misligholdte aftalen

LÆS MERE
29.02.2016

Intet nyt i Tyrkiet: Forsøger at tvinge Spelmann ud

LÆS MERE
25.02.2016

Udlandseventyr blev til mareridt for Fetai

LÆS MERE
11.02.2016

Thomas Lindrup: Unødvendigt pres på unge spillere

LÆS MERE
27.01.2016

Mads Øland: Håbløse vilkår i Polen

LÆS MERE
20.01.2016

Boilesen offer for fejlslagent transfersystem: Frosset ud i Ajax

LÆS MERE
14.01.2016

FIFPro og Spillerforeningen lancerer #GameChangers

LÆS MERE
30.10.2015

Mads Øland: Transfersystemet skaber enorm ulighed

LÆS MERE
18.09.2015

FIFPro klager over FIFAs transfersystem

LÆS MERE