03. 03. 2016

Omar Elabdellaoui efter kaostilstande i Grækenland: ”This need to stop”

Politiets indsatsstyrker måtte ty til tåregas, mens spillerne flygtede fra banen i frygt for deres sikkerhed i forbindelse med aftenens kamp mellem PAOK og Olympiakos. Passion er godt, men det er galskab ikke. Det må stoppe, mener den norske landsholds- og Olympiakos-angriber Omar Elabdellaoui.

En fejlkendelse i det 85. minut ved stillingen 1-2 fik det hele til at eksplodere. Hjemmeholdets fans stormede banen i protest. Spillere og officials flygtede med diverse former for pyroteknik flyvende om ørerne, mens politiets indsatsstyrker i stedet meldte sin ankomst. Kampen blev naturligvis afbrudt. Passion er godt, men galskaben må stoppe. Det mener den norske Olympiakos-angriber Omar Elabdellaoui.

- Som jeg tidligere har sagt, er passion godt, men det er galskab ikke. Og det var totalt sindssygt på stadion i dag. Jeg er glad for, at ingen spillere fra de to hold blev skadet. Det må stoppe, som Omar Elabdellaoui skriver på sin Instagram-profil

Omar Elabdellaoui var ikke selv på banen i forbindelse med pokalsemifinalen på grund af en ankelskade og oplevede derfor farcen fra tilskuerpladserne. Den norske angriber kommer heller ikke til at tage del i returopgøret, for ifølge PAOKs ejer, Ivan Savvidis, har PAOK ingen intention om at rejse til Athen for at spille returopgøret. Det skriver Daily Mail.

Se aftenens hændelser her

Tilbage