11. 04. 2016

Risgårds græske kaos: Kørte som død og helvede for ikke at blive fyret

Enorme bøder, træning uden bold og manglende løn. Det var hverdag for Kasper Risgård i størstedelen af de seks måneder, han var på kontrakt i græske Panionios. I et eksklusivt interview med Spillerforeningen fortæller Risgård om det kaotiske ophold, der nær havde knækket ham.

”Kaos.” ”Magtmisbrug.” ”Paranoia.” ”Angst.”

Det er nogle af de termer, Kasper Risgård må ty til i forsøget på at beskrive, hvordan den nuværende AaB-spiller oplevede sit ophold i den græske hovedstadsklub Panionios GSS. For det, der skulle have været et sydeuropæisk udenlandseventyr for Kasper Risgård og kæresten Julie, endte som et helvede. Den lille familie levede i konstant frygt for, hvad klubben næste gang ville finde på i forsøget på at knække den nordjyske midtbanespiller.

- Der var flere gange, hvor jeg var ved at bukke under. Havde det ikke været for min kæreste, så var det sket. Det er ikke fordi, der er nogen, der skal have ondt af mig, for jeg valgte selv at tage derned. Men det var sådan, det var. De forsøgte konstant at presse os. De ville have os til at knække, og det var sindssygt hårdt. Vi stod midt i et vildt kaos som en helt ny familie med en lille søn, som vi ville gøre alt i verden for at beskytte, fortæller Kasper Risgård om opholdet i klubben Panionios.  

Kasper Risgård var i den græske klub i seks måneder. I den periode havde han fem forskellige trænere, trænede månedsvis uden bold og fik flere enorme bøder. Han fik aldrig debut for førsteholdet. Uden for banen oplevede han, at kæresten fødte fem uger for tidligt som følge af de kaotiske omstændigheder. Umiddelbart efter fødslen måtte han dog forlade hende og ”køre som død og helvede” gennem Athen for at nå til træning, selvom han var blevet lovet fri.

- Når jeg tænker tilbage på det, var det en sindssyg hård tid. Klubben gjorde alt for at gøre livet så surt for os som muligt, som Risgård genkalder mere end fem år senere, hvor sagen mellem ham og Panionios endelig er et afsluttet kapitel i familiens liv.

Dette er historien om Kasper Risgårds helvedesophold i Grækenland.

Fra én kaosklub til en anden

Det hele startede ellers udmærket for Kasper Risgård. Den danske midtbanespiller ville væk fra sin tyske klub Bielefeld, der på daværende tidspunkt var i økonomiske vanskeligheder. 2. Bundesliga-klubben kunne ikke fastholde de bedste spillere og måtte derfor give køb på de planer om oprykning, som i første omgang havde lokket Kasper Risgård til Tyskland.

- Det er aldrig sjovt som spiller, at den klub, man er i, har så store problemer, at hverken spillere eller ledelse ved, om der er et arbejde efter sommerferien. Sådan oplevede vi det i Bielefeld. Det betød også, at der var rigtig mange spillere, der forlod klubben.

En af de spillere var altså Kasper Risgård.

- Den sommer fik jeg lov af klubben til at finde noget andet. Der var forskellige ting, der rørte på sig. Der var blandt andet tilbud fra Danmark, men vi, min kæreste og jeg, havde besluttet, at vi gerne ville blive ude. Vi havde lige vænnet os til at være uden for landets grænser, og vi syntes, det var spændende at være væk fra trygge Danmark. Det skulle vise sig at være lidt for spændende, siger Kasper Risgård med vanlig nordjysk underdrivelse.

Af de forskellige tilbud, Kasper Risgård havde på hånden, var flere fra græske klubber – deriblandt altså Athen-klubben Panionios. Selvom handlen, som den slags så ofte gør i transfervinduets sidste dage, hurtigt blev forhandlet på plads, følte han, at havde gjort et ”okay” forarbejde forud for skiftet. Særligt samtalerne med den daværende holdkammerat Michael Delura bekræftede nordjyden i, at det var en fornuftig beslutning.

- Panionios havde en svensk træner [Mikael Stahre, red.], Jens Bangsbo var tilknyttet klubben og min holdkammerat fra Bielefeld, Michael Delura, havde spillet dernede. Jeg havde selvfølgelig hørt historier om, at spillere i Grækenland ikke fik løn. Det var også derfor, jeg forhørte mig hos Delura. Det havde ikke været et problem for ham. Nok var lønnen kommet for sent en gang i mellem, men han havde altid fået sin løn.

På baggrund af det skandinaviske islæt, samtalerne med Michael Delura og samtaler med hans daværende agent besluttede Risgård sammen med kæresten Julie, at Panionios og Grækenland var deres næste destination.

”Løb som sindssyge”

Mødet med Grækenland var umiddelbart positivt. Selvom Kasper Risgård havde et efterslæb i forhold til kamptræningen som følge af en tysk opstart uden spilletid, spillede det uden for banen. Panionios tog sig godt af deres nye dansker. I hvert fald den første måned.

- Starten var meget positiv. Indledningsvis blev vi indlogeret på et hotel, og en chauffør kørte mig og en håndfuld andre nye spillere, der også boede på hotellet, til og fra træning. Kort efter skaffede de mig en helt ny BMW, de fandt en god lejlighed og jeg fik min første løn til tiden. Alt så super godt ud, husker Risgård.

Den positive start havde dog en stakket frist. Nok havde klubben fundet en lejlighed til det unge par, men de nåede aldrig at hænge deres billeder op på væggene. For efter en måneds tid i klubben startede det, der skulle vise sig at blive en lang kamp for at komme fri af kontrakten. Mikael Stahre blev fyret, Jens Bangsbo forlod klubben og præsidenten pakkede sine ting og gik. Klubben ville sende Kasper Risgård samme vej, og de skyede ingen midler i forsøget på at jage ham ud af klubben.

Jeg var en af fem-seks spillere, der ikke måtte træne med førsteholdet. Vi skulle væk fra klubben igen. Enten skulle vi træne nogle timer før førsteholdet eller nogle timer efter, så vi ikke fik lov til at se dem. Og så måtte vi ikke træne fodbold. Vi skulle løbe. Træningerne varede en times tid eller halvanden, hvor vi løb rundt som sindssyge

- Vi var lige flyttet ind i lejligheden. En græsk agent, der også spillede en rolle i handlen, ringede til mig. Han sagde, at vi skulle mødes inde i byen, og at jeg ikke måtte tage min kæreste med, fordi hun sikkert ville blive ked af det. Jeg havde ikke mulighed for at komme derind. I stedet ringede jeg til ham. Over telefonen fortalte han, at klubben ville af med mig så hurtigt som muligt. På det tidspunkt havde jeg været i klubben en måned eller halvanden.

Opkaldet fra den græske agent blev startskuddet på et levende helvede. Panionios brugte metoder, som Risgård sammenligner med ”afpresning”, for at tvinge ham ud af klubben. 

- Efter samtalen med agenten begyndte jeg at få problemer. Jeg fik som nævnt min første løn, da jeg kom derned, men det var mere eller mindre også det. De forsøgte at fjerne de vigtigste elementer. Et af dem var økonomi. Store dele af det, jeg havde sparet op i Tyskland, blev brugt.

Pengene blev blandt andet brugt på advokatbistand, for Kasper Risgård kunne ikke forstå, hvorfor han fik bøderne. Bødeforlæggene var nemlig på græsk.

- Det var ikke bare én bøde. Der var flere. Og bødeforlæggene var på græsk, så jeg havde ikke en chance for at forstå, hvad jeg fik bøderne for. Derfor gik jeg hele tiden til advokat, og det er altså ikke billigt – heller ikke i Grækenland, fortæller Risgård, som samtidigt var en af flere spillere, der pludselig var afskåret fra den øvrige del af truppen. 

- Det var meget kaotisk. Jeg var en af fem-seks spillere, der ikke måtte træne med førsteholdet. Vi skulle væk fra klubben igen. Enten skulle vi træne nogle timer før førsteholdet eller nogle timer efter, så vi ikke fik lov til at se dem. Og så måtte vi ikke træne fodbold. Vi skulle løbe. Træningerne varede en times tid eller halvanden, hvor vi løb rundt som sindssyge. Det hele var meget specielt.

”Jeg var decideret bange”

Kasper Risgård nåede til sin store fortrydelse ikke at være i kontakt med Spillerforeningen, før handlen gik igennem. Det gik, genkalder han, simpelthen for stærkt. Men da chikanen stod på, var han i løbende kontakt med flere af Spillerforeningens repræsentanter. Her blev midtbanespilleren gentagende gange gjort opmærksom på, at han ikke måtte misligholde kontrakten, selvom klubben behandlede ham, som de gjorde.

- Det var jo afpresning. Jeg kan ikke beskrive det anderledes. Vi piskede rundt om en bane, men måtte ikke røre en bold. Og til hvilken nytte? Jo, at træne. Men ikke til en fodboldkamp. Det var bare for, at vi var tvunget til at møde op, fortæller Risgård, der ikke var et sekund i tvivl om Panionios’ motiver.

- Klubben forsøgte at få mig til at lave fejl, som de kunne bruge mod mig. Derfor skulle jeg for alt i verden passe min træning. Der skulle ikke være en finger at sætte på min ageren. Jeg trænede hårdt, og jeg trænede seriøst, understreger han.

Selvom Kasper Risgård forstod det spil, Panionios spillede, tærede det voldsomt på hans psyke.

- Uden min familie var jeg bukket ind. Simpelthen. Så havde jeg taget mine ting og var skredet. Det var en uvurderlig støtte. Jeg befandt mig en situation, hvor jeg ikke kunne bunde. I den slags situationer er det vigtigt at have nogen, der støtter én. Og det havde jeg i form af min kæreste. Det var selvfølgelig også en stor støtte at have den danske spillerforenings rådgivning og vejledning, for ellers var jeg jo ikke kommet ud, forklarer den 33-årige AaB-spiller, der i flere situationer var decideret bange.

- Der var situationer, hvor jeg var decideret bange. Det må jeg sgu indrømme. Hvad finder de nu på, mens jeg er væk fra træning? Hvad er det næste? Der var hele tiden en frygt.

Frygten var desværre berettiget. Det vidner særligt én episode om. Presset blev nemlig så stort, at Kasper Risgårds gravide kæreste gik i fødsel fem uger før termin. Selvom hverken han eller kæresten kan bevise det, er de overbeviste om, at den tilspidsede situation spillede en afgørende rolle.

Måtte forlade sin nyfødte søn

Under opholdet i Tyskland blev kæresten Julie gravid. Derfor forsøgte Kasper Risgård ihærdigt at få forsikret hende gennem klubben, som de havde aftalt. Panionios fik dog aldrig formaliseret aftalen. Derfor besluttede parret, at kæresten skulle føde i trygge rammer i Danmark. For Panionios gjorde alt, hvad der stod i deres magt, for at gøre det så ubehageligt som muligt for Kasper Risgård.

- Fem uger før termin skulle Julie undersøges af en obstetriker, vi havde fundet dernede, for at få lov til at flyve hjem. Alt forløb, som det skulle.

Obstetrikeren sagde, at alt var godt, og at kæresten sagtens kunne flyve hjem. Det nåede hun dog aldrig.

- To dage efter kom min svigerfar til Athen. Mens jeg var til træning, fik jeg endnu en bøde af klubben. En meget, meget stor bøde, fordi jeg nogle dage forinden havde udtalt mig til pressen. Det påvirkede min kæreste voldsomt. Jeg ved ikke, om det var på grund af det kaos, vi stod i, men faktum er, at hun gik i fødsel. Og det var vel at mærke to dage efter, at hun var blevet tjekket, og vi havde fået at vide, at alt var godt.

Jeg kunne ikke komme med bil ind til den atletikbane, vi skulle løbe rundt om. Derfor hoppede jeg ud af bilen, smed bilnøglerne over til min svigerfar og løb de sidste to-tre kilometer så hurtigt, som jeg overhovedet kunne for at komme til træning. Jeg nåede det lige. De andre var på vej ud, da jeg kom frem. Og rigtigt nok. Jeg havde ikke fri den dag

På den ene side var Kasper Risgård glad, fordi han dermed fik lov til at være en del af sønnens fødsel. Men på den anden side var det en meget skræmmende oplevelse. Samme aften blev Risgård også opsøgt af den tidligere nævnte agent, der havde spillet en rolle handlen mellem Bielefeld og Panionios.

- Agenten, der fortalte mig, at klubben ville af med mig, mødte op på hospitalet. Han sagde, at jeg skulle tage det stille og roligt. ”Det vigtigste nu er familien”, som han fortalte mig. Han ville arbejde på, at jeg kunne få fri dagen efter fødslen.

Agentens intentioner var dog langt fra så oprigtige, som de umiddelbart lød til at være. Kasper Risgård tog agentens ord for gode varer, fordi han troede på, at der var grænser for klubbens metoder. Det skulle han dog aldrig have gjort.

- Jeg var hjemme fra hospitalet kl. 5:00 og stod op kl. 6:30, hvor jeg igen ville tage derud sammen med min kærestes familie. Senere fik jeg at vide hjemme fra Spillerforeningen, at jeg skulle se at komme af sted. Jeg skulle ikke misse en træning. Det var nemlig ikke sikkert, at agenten talte sandt, og den chance skulle jeg ikke tage, fortalte de mig, genkalder Risgård og fortsætter:

- Der var en times kørsel fra hospitalet til træningsanlægget, og jeg havde under en time til at nå derind. Jeg var presset. Jeg kørte som død og helvede gennem Athen for at nå til træning.

Hvis ikke Kasper Risgård allerede var presset, da han i tidsnød kørte fra hospitalet, blev han det. For i Athen er der hver fredag flere store markeder, og denne fredag var selvfølgelig ingen undtagelse.

- Jeg kunne ikke komme med bil ind til den atletikbane, vi skulle løbe rundt om. Derfor hoppede jeg ud af bilen, smed bilnøglerne over til min svigerfar og løb de sidste to-tre kilometer så hurtigt, som jeg overhovedet kunne for at komme til træning. Jeg nåede det lige. De andre var på vej ud, da jeg kom frem. Og rigtigt nok. Jeg havde ikke fri den dag.

Ydmyget foran hele klubben

Gudskelov for Kasper Risgård nåede han til træning den dag. Derfor kunne Panionios ikke bruge det imod ham. I hvert fald ikke juridisk. Men de kunne fortsat få ham til at føle sig lille, hvilket de endnu en gang gjorde blot få dage senere.

Det, der havde udløst den store bøde, var nemlig, at han havde udtalt sig til pressen. Klubben mente, at det var i strid med en aftale, som Risgård og Panionios havde indgået. Sådan en aftale havde Kasper Risgård dog hverken set eller underskrevet.

- Bøden, der var en af flere, fik jeg, fordi jeg ifølge klubben havde underskrevet en aftale om, at jeg på intet tidspunkt måtte udtale mig til pressen. Det er decideret usandt. Det har jeg aldrig skrevet under på. Det er bare endnu et i en lang række af eksempler på, at klubben konstant forsøgte at finde bevis for, at jeg misligholdte kontrakten.

Det gjorde Kasper Risgård ikke. Altså misligholdte kontrakten. Hverken på dette punkt eller noget andet. Alligevel skulle han undskylde sine udtalelser foran hele klubben.

- Jeg skulle ind og forklare mig foran hele klubben. Alle spillere, alle trænere og hele ledelsen. Jeg skulle undskylde mine udtalelser foran dem alle sammen, selvom jeg ikke mente, jeg havde gjort noget forkert. Jeg havde ikke skrevet under på nogen aftale om, at jeg måtte udtale mig til pressen. Der var sindssygt mange mennesker, og jeg følte mig meget, meget lille, husker han.

Nok var nok. Kasper Risgård ville væk. Og det skulle være langt fra Grækenland. Da der ikke var meget hjælp at hente hos hans daværende agent, tog han på et tidspunkt sagen i egen hånd. 

- En dag tog jeg selv noget ansvar og ringede til præsidenten, for nu skulle det være slut. Jeg fik et møde en time efter, jeg havde ringet. Vi nåede til enighed om et beløb, jeg skulle have med for at komme fri af kontrakten. Det beløb ville han sende på en check, når jeg var kommet hjem til Danmark. Det gik jeg selvfølgelig ikke med til. Jeg ville enten have dem kontant eller have en bankgaranti. Da jeg sagde det, lukkede han i. ”Det slutter her. Du må blive her.”

Præsidentens budskab var ikke til at tage fejl af. Det efterlod Risgård frustreret og magtesløs. Han kunne derfor blot se til, mens transfervinduet langsomt smækkede i.

- Jeg var gal. Jeg var sindssygt ked af det, for på det tidspunkt tænkte jeg på min familie. Hvordan kan vi komme ud af det her? Jeg var langt nede, da jeg gik derfra, siger Risgård og uddyber:

- I sådan en periode bliver du sindssygt stresset. Der handler det ikke om at spille fodbold eller møde op til træning. Der handler det om alt muligt andet. Gå til advokat, snakke med Spillerforeningen hjemme i Danmark eller snakke med den græske spillerforening for at finde ud af, hvilke muligheder du har. Og der var desværre meget få muligheder, understreger han.

”Fodbold er cool business”

Mulighederne var, som Kasper Risgård beskriver det, ganske få. Selvom Spillerforeningen assisterede ham fra Danmark, var det en langstrakt proces at få ham fri på grund af de få muligheder, systemet tilbyder. Det skyldes, at spillerne i Grækenland – modsat spillere, der er ansat i Danmark – ikke var, eller er, omfattet af en overenskomst. Havde det været en dansk klub, der ikke havde udbetalt løn, kunne Risgård i Danmark være kommet ud af kontrakten på få dage.

Sådan hverken var eller er det i Grækenland. Der er det FIFAs regler, der gør sig gældende. Det betyder, at spilleren – i dette tilfælde Kasper Risgård – først skal gå tre måneder uden løn. Derefter kan vedkommende sende et påkrav, som klubben har ti dage til at besvare. Besvares det ikke, skal spilleren sende endnu et påkrav, som klubben igen har ti dage til at besvare. Besvares det andet påkræv heller ikke, kan kontrakten ophæves.

Vi fik også at vide, at vi ikke skulle opholde os i den lejlighed, som klubben havde skaffet til os, når det sidste varsel, der reelt ophævede min kontrakt, blev sendt. Vi anede ikke, hvad de kunne finde på. Derfor overnattede vi de sidste nætter på et hotel i lufthavnen, indtil vi kunne flyve hjem

Den 31. januar 2011, da Kasper Risgård indså, at et klubskifte ikke var en mulighed, og at klubben ikke var villig til at forhandle en aftale på plads med ham, påbegyndte han i samarbejde med Spillerforeningen en klage til FIFA over den manglende udbetaling af løn. Den 11. februar 2011 blev første påkrav sendt, mens andet påkrav blev afsendt 22. februar 2011. Den 24. februar – mere end seks måneder efter, at Kasper Risgård havde skiftet Bielefeld ud med Panionios – lød det bl.a. således i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen:

”Kasper Risgårds kontrakt med Panionios er ophævet efter manglende lønudbetaling. Spillerforeningen har assisteret Risgård med ophævelsen, der nu er hjemme i Danmark, hvorfra han er på jagt efter en ny klub.”

Det var af logistiske årsager, at der gik to dage, fra kontrakten blev ophævet til, at Kasper Risgård var tilbage på dansk grund. I mellemtiden skulle Risgård bl.a. aflevere parrets bil. Og det krævede af sikkerhedsmæssige årsager et vidne.

- Da jeg skulle aflevere den BMW, som klubben havde skaffet, var jeg nødt til at have en repræsentant med fra den græske spillerforening. Hun var med som vidne for sikre, at klubben heller ikke kunne bruge dét imod mig. At jeg havde taget bilen med hjem eller et eller andet.

- Vi fik også at vide, at vi ikke skulle opholde os i den lejlighed, som klubben havde skaffet til os, når det sidste varsel, der reelt ophævede min kontrakt, blev sendt. Vi anede ikke, hvad de kunne finde på. Derfor overnattede vi de sidste nætter på et hotel i lufthavnen, indtil vi kunne flyve hjem, genkalder Kasper Risgård yderligere.

Da parret lettede, var over seks måneder altså gået, hvor flere af dem var uden hverken løn eller fodboldglæde generelt. Grækerne havde forsøgt at knække ham med tænkelige og utænkelige metoder. Det lykkedes ikke. En pludselig fødsel, utallige træningspas uden bold og samtaler med advokater og repræsentanter fra diverse spillerforeninger senere, var Kasper Risgård endelig fri.

De vanvittige metoder til trods fortryder Kasper Risgård ikke, at han tog ud. For han skulle ud. Han ville prøve det af. Det må man sige, at han gjorde. Undervejs lærte han på den hårde måde, hvad international fodbold handler om. 

- Jeg fortryder ikke, at jeg tog til udlandet, for jeg skulle have prøvet det af. Jeg tror derimod, at jeg ville have fortrudt det, hvis jeg ikke var taget afsted. Jeg har taget nogle dårlige valg, men jeg har ikke fortrudt det. Panionios var set i bagklogskabens ulideligt klare lys ikke et godt valg, men det kan jeg ikke bruge til noget den dag i dag.

- Nu ved jeg, hvad fodbold handler om. Det handler om penge. De ville af med mig, fordi jeg tjente penge. Eller fordi jeg i hvert fald burde have tjent penge. Det var ikke noget personligt, men jeg var en omkostning for dem, som de ville gøre alt for at slippe af med. Og det forsøgte de så. Fodbold er cool business, slutter han.

Tilbage

SENESTE NYT

18.11.2019

Spillerne har peget på årets tre bedste spillere

LÆS MERE
13.11.2019

»Det er vigtigt, at man kan fundere lidt over, hvad der skal ske efter fodbolden«

LÆS MERE
11.11.2019

Spillerforeningen hilser nye regler for doping velkommen

LÆS MERE
07.11.2019

Træn gratis med ProTreatment henover vinteren

LÆS MERE
05.11.2019

Vibe bliver bedre på banen ved også at have fokus uden for banen

LÆS MERE
01.11.2019

Underlag har betydning for klubvalg

LÆS MERE