11. 02. 2016

Thomas Lindrup: Unødvendigt pres på unge spillere

Silkeborg IF's sportschef, Jesper Stüker, mener ikke, at klubben kan leve med, at unge spillere ikke vil forlænge, når de begynder at have værdi. En udmelding, der er helt horribel, mener Spillerforeningens formand

- Vi kan ikke længere leve med, at spillere, der tilbydes kontraktforlængelse, ikke vil forlænge, når de begynder at have en værdi for os, og vi bliver nødt til at være mere konsekvente i prioriteringen i forhold til sådanne spillere.

Sådan udtalte Jesper Stüker, der er sportschef i Silkeborg IF, i går, onsdag d. 10. februar, til 1. divisionsklubbens egen hjemmeside. Den aggressive udmelding kom i kølvandet på, at en af klubbens unge spillere – i overensstemmelse med de gældende regler – skifter til FC København, når spillerens kontrakt udløber til sommer.

Udtalelsen er helt horribel og lægger et unødvendigt pres på klubbens unge spillere, mener Spillerforeningens formand, Thomas Lindrup.

- Silkeborgs udmelding hører ingen steder hjemme. Spilleren er sin gode ret til at skifte klub, så længe han opfylder kontrakten. Det skal klubben selvfølgelig respektere. Det er sådan, det nuværende system fungerer.

- Det er et forsøg på at lægge pres på klubbens unge spillere. Det vil vi som spillernes repræsentant naturligvis ikke lægge ører til. Transfersystemet er i forvejen vægtet mod spillerne, hvilket efterlader spillerne i en skrøbelig position, fastslår Thomas Lindrup.

#GameChangers
Netop derfor har den internationale spillerforeningen, FIFPro, indbragt en klagesag mod FIFA ved Europa Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence i Bruxelles. For i transfersystemets nuværende form indtager spillerne i alt for høj grad rollen som en vare, forklarer Thomas Lindrup. 

- Jesper Stükers udtalelse er et tydeligt eksempel på, hvordan spillere i transfersystemets nuværende rammer opfattes som en vare. Formålet med spillerne er at få størst mulig økonomisk profit, mens der ikke skeles til spillerens egne ønsker eller personlige udvikling, siger han og fortsætter.

- Transfersystemet er vægtet mod spillerne. Klubberne har en lang række redskaber, som de kan benytte sig af, hvis de er utilfredse med en spiller. Visse steder går de så langt, at de sætter spillerne til at træne selv, træne på urimelige tidspunkter eller på andre måde blive isoleret fra holdkammeraterne.

I Danmark har vi en overenskomst, der i vid udstrækning beskytter spillerne, men sådan er det ikke alle steder. Det mareridt, som isolationen fra resten af truppen er for en spiller, gennemlever Nicolai Boilesen netop nu i Ajax, fordi han ikke vil forlænge sin kontrakt. Behandlingen af Nicolai Boilesen såvel som Jesper Stücklers udtalelse er symptomer på et system, der ikke fungerer. Det er blandt andet derfor, det skal ændres. Læs om Nicolai Boilesens sag her.

Læs mere om transfersystemets faldgruber her.

Tilbage

#GameChangers

02.03.2016

Jonas Troest: Tyrkisk klub misligholdte aftalen

LÆS MERE
29.02.2016

Intet nyt i Tyrkiet: Forsøger at tvinge Spelmann ud

LÆS MERE
25.02.2016

Udlandseventyr blev til mareridt for Fetai

LÆS MERE
11.02.2016

Thomas Lindrup: Unødvendigt pres på unge spillere

LÆS MERE
27.01.2016

Mads Øland: Håbløse vilkår i Polen

LÆS MERE
20.01.2016

Boilesen offer for fejlslagent transfersystem: Frosset ud i Ajax

LÆS MERE
14.01.2016

FIFPro og Spillerforeningen lancerer #GameChangers

LÆS MERE
30.10.2015

Mads Øland: Transfersystemet skaber enorm ulighed

LÆS MERE
18.09.2015

FIFPro klager over FIFAs transfersystem

LÆS MERE