05. 07. 2017

Landsholdsmålmand med økonomiske bekymringer

Selvom Stina Lykke vogter målet på det danske landshold, så er hverdagen ikke så feteret, som nogle måske forestiller sig. Den er derimod presset og indebærer økonomiske bekymringer.

AF MICHAEL HEHR

I disse dage er landsholdet samlet forud for sommerens EM-slutrunde i Holland. Truppen er sammensat af forskellige spillere med forskelle forudsætninger. Mens spillere som Pernille Harder, Line Røddik og Sanne Troelsgaard frister en fuldtidsprofessionel tilværelse i udlandet, så er der også spillere fra den hjemlige liga, der lever en hektisk tilværelse med økonomiske bekymringer.

De dage, hvor jeg ikke har fuldt skema på studiet, har jeg et studiejob, som jeg er nødt til at have for at få det til at hænge sammen økonomisk

En af de spillere er landsholdsmålmanden Stina Lykke. Når hun til hverdag møder ind til træning i KoldingQ om eftermiddagen, kommer hun enten direkte fra fuldtidsstudiet eller studiejobbet.

Læs også: Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

- Jeg er som regel på studiet fra 8-16 hver dag. Derefter fortsætter jeg direkte til træning, og så er der selvfølgelig lektier om aftenen. De dage, hvor jeg ikke har fuldt skema på studiet, har jeg et studiejob, som jeg er nødt til at have for at få det til at hænge sammen økonomisk. Og så selvtræner jeg nogle morgener, inden jeg møder på studiet. Så det er en ret presset hverdag, fortæller hun.

”Det er hektisk, og jeg er presset”

Som Stina Lykke medgiver, har mange uden for fodboldverden et indtryk af, at landsholdsspillere lever en feteret tilværelse. Det er der også nogle, der gør, men det er langt fra alle. Som landsholdsmålmanden fortæller, kunne hun ikke få sin hverdag til at hænge sammen uden hjælp fra familie og venner.

- Det er hektisk, og jeg er presset. Jeg kan kun få det til at køre rundt, fordi jeg har nogen rundt om mig, som bakker mig op, støtter mig og hjælper mig. Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Det gør mig til en bedre fodboldspiller, at jeg har noget ved siden af fodbold, men det kunne godt være færre timer, siger hun.

Læs også: Da fodboldspilleren blev pædagog

Stina Lykke har prøvet at være professionel, men den tilværelse kommer med en høj pris, mener hun.

- Jeg har prøvet at være professionel fodboldspiller, hvilket kun kan lade sig gøre uden for landets grænser. Og det betød, at jeg var væk fra min familie og mine venner. Og den bekostning opvejede ikke fordelene ved en professionel tilværelse for mig.

Vi kan løfte niveauet

Selvom tilværelsen er presset, så beklager Stina Lykke sig ikke. For hvis hun vil spille fodbold, så er en hektisk hverdag med økonomiske bekymringer et vilkår.

Jeg tror, vi kunne løfte niveauet, hvis vi havde mere hviletid, skulle bruge færre timer på studie eller arbejde og fik flere penge for at spille. Vi har nogle bekymringer for, hvordan vi økonomisk får vores hverdag til at hænge sammen

- Har jeg til de faste regninger? Har jeg til uforudsete udgifter? Har jeg penge nok næste måned? Kan vi komme på ferie? Man bekymrer sig, for man har ikke altid penge til det hele. Nu skal vi til EM til sommer, og det betyder, at jeg – i modsætningen til andre studerende – ikke kan arbejde ind masse ind her i sommerferien.

- Der er bekymringer, men jeg gider ikke tude. Som det er nu, så er det sådan, vilkårene er, hvis jeg vil spille fodbold. Der er jo ikke nogen, der tvinger mig til at spille fodbold, så jeg kunne jo bare lade være, arbejde nogle flere timer og så ikke have den økonomiske bekymring. Men det vil jeg ikke, tilføjer hun.

Læs også: Landsholdsspillere tvunget til at nedprioritere fodbold

Det betyder dog ikke, at hun ikke ville ønske, at det kunne være anderledes.

- Jeg tror, vi kunne løfte niveauet, hvis vi havde mere hviletid, skulle bruge færre timer på studie eller arbejde og fik flere penge for at spille. Vi har nogle bekymringer for, hvordan vi økonomisk får vores hverdag til at hænge sammen, og det har herrerne ikke. Men jeg spiller fodbold, fordi jeg gerne vil. Og lysten til at spille fodbold er større end bekymringen for det økonomiske, slutter hun.

Tilbage

SENESTE NYT

23.11.2017

”Den dårligste bane, jeg har spillet på”

LÆS MERE
22.11.2017

Spillerne har talt: Her er de nominerede til Årets Kvindelige Fodboldspiller 2017

LÆS MERE
20.11.2017

Ekspert: ”Altid dyrere at vedligeholde kunstgræs end naturgræs”

LÆS MERE
19.11.2017

De kæmper om titlen som Årets Mandlige Fodboldspiller 2017

LÆS MERE
13.11.2017

Vintertræning: Forebyg eller genoptræn med Team Spillerforeningen og ProTreatment

LÆS MERE
10.11.2017

Ny undersøgelse sætter fokus på mentale problemer i fodbold og håndbold

LÆS MERE
Nyheder