19. 09. 2017

Måske jeg skulle have været et dumt svin

Thomas Sørensen var tæt på et skifte til Manchester City. Men Stoke og manager Tony Pulis stod i vejen.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

Det er sensommer. Og udenfor sæsonen. Thomas Sørensen fra Fredericia, der i sin karriere nåede forbi fodboldklubber som Svendborg, OB, Vejle Boldklub, Sunderland, Aston Villa, Stoke City og senest Melbourne City, har givet sig selv en tænkepause. Der kan sættes flueben ud for de 41 år og en lang og flot karriere, der blev rundet af med to år i Melbourne City. Her er han og familien blevet hængende.

I 2011 var Thomas Sørensen dog tæt på at skifte til Manchester City. På det tidspunkt ville City hente ham, og give ham muligheden for at konkurrere om pladsen i målet med selveste Joe Hart. Men Stoke og manager Tony Pulis stod i vejen. Pulis ville ikke slippe Sørensen, og forlangte tre millioner pund for danskeren. Det var mere end City på det tidspunkt var villige til at give for en rutineret målmand.

- Jeg har tit spurgt mig selv, om jeg kunne have gjort noget andet. Men hvis jeg skulle have presset et salg igennem, skulle jeg have stillet mig på bagbenene og have været et dumt svin og så have nægtet at spille mere for Stoke, hvis jeg ikke fik lov at gå. Det var måske mit livs mulighed, men alligevel skulle jeg have gået på kompromis med den person, jeg er.

- Selv om jeg virkelig gerne ville have været til Manchester City, er jeg ikke sikker på, at jeg i dag ville have haft det godt med det, hvis jeg havde opført mig forkert.

Læs hele vores interview med Thomas Sørensen i Indersiden 17-3

 

Tilbage

SENESTE NYT

11.10.2017

”Fodboldspillere bliver ofte tegnet endimensionelt”

LÆS MERE
10.10.2017

Kvindelandsholdets spillere modtager Suzanne Gieses Mindelegat

LÆS MERE
06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
06.10.2017

Spillerforeningen søger alsidig presse- og kommunikationschef

LÆS MERE
06.10.2017

Spillernes DM i Golf: Vest bedst igen

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
Nyheder