03. 04. 2017

Thomas Kortegaard: Jeg gjorde det svært for mig selv

Fodboldlivet har altid en slutdato. Det ved alle fodboldspillere, når de giver sig i kast med det. Men når slutdatoen pludselig nærmer sig, man har rundet 32 somre, og de sidste tre år har budt på skader, hvilke valg og muligheder står man så overfor? Vi har taget en snak med Thomas Kortegaard om det svære i at beslutte, hvad livet efter fodbolden skal handle om.

AF CAMILLA JAUCH

- Det var slet ikke så skræmmende, som man måske kunne forestille sig.

Lettelsen i Thomas Kortegaards stemme er svær at tage fejl af, da han beretter om mødet med Spillerforeningens uddannelsesrådgiver Thomas Hansen. Og netop lettelsen forstår man, når man har talt med den snart 33-årige midtbanespiller om nogle af de tvivlsspørgsmål, som hver fødselsdag efter de 30 efterhånden synes at bringe med sig som fodboldspiller. Thomas Kortegaard skulle nemlig træffe en beslutning. En beslutning, som han gennem mange år havde udskudt.

Jeg var fuldstændig rådvild. Jeg følte mig faktisk som en 15-årig ung gut igen, der allerede skulle til at vælge karrierevej. Så svært var det

Han havde længe været i tvivl om, hvad livet efter fodbolden skulle bringe og havde faktisk aldrig rigtig vidst – ej heller da han var helt lille – hvad han ville være, når han blev voksen. Men med en mail i indbakken om vinterens forestående exitseminar for fodboldspillere hvis karriere lakker mod enden, gik det op for Thomas Kortegaard, at han snart skulle til at beslutte sig for, hvilken retning hans fremtid skulle drejes i.

- Jeg kan huske, da jeg fik mailen om exitseminar fra Spillerforeningen sidste år, at jeg tænkte; ’det burde jeg virkelig gøre’. Men jeg fik på en eller anden måde udskudt det endnu engang. I år tænkte jeg, at nu skulle det altså være. Jeg var nødt til at tage hul på denne her proces og finde ud af, hvad der skulle ske fremadrettet, siger Thomas Kortegaard og beretter om exitseminaret, som han - uden at have den fjerneste anelse om sine muligheder, og hvad han kunne tænke sig - tog til, for at få et skub i den rigtige retning.

- Men til exitseminaret var jeg jo på en eller anden måde et skridt længere bagud end de andre deltagere – for jeg havde absolut ingen idé om, hvad jeg ville. Det havde de fleste andre. Jeg var fuldstændig rådvild. Jeg følte mig faktisk som en 15-årig ung gut igen, der allerede skulle til at vælge karrierevej. Så svært var det.

”Vi må skyde med spredehagl”

Med mere end 10 år i den gule Horsens-trøje skal der efterhånden meget til at slå den rutinerede Kortegaard ud af kurs – i hvert fald på fodboldbanen. Men med en kontrakt der udløber næste sommer, og ingen videre uddannelse end handelsskolen i rygsækken, fyldte bekymringerne om fremtiden altså så meget, at Kortegaard til exitseminaret blev enig med Thomas Hansen om, at de to måtte mødes på tomandshånd for at finde en løsning på Kortegaards rådvildhed. Han skulle blive klogere på sig selv, og hvad han havde at byde på – og ikke kun som fodboldspiller.

Der er lige pludselig meget, man skal indhente og tage stilling til, når man har udskudt beslutningen i så mange år, som jeg har

- ”Vi må skyde med spredehagl”, sagde jeg til ham (Thomas Hansen, red.). Fordi jeg var så rådvild, talte vi om alt fra finansøkonom til folkeskolelærer. Og vi brugte lang tid på det. For der er lige pludselig meget, man skal indhente og tage stilling til, når man har udskudt beslutningen i så mange år, som jeg har. Og det gør man, når man ikke kan beslutte sig. Udskyder altså, beretter Thomas Kortegaard og fortsætter:

- Så Thomas og jeg lavede faktisk udvidede plus/minus lister over alle uddannelserne, hvor rigtig mange ting spillede ind. Blandt andet karrieremuligheder, hvordan uddannelsen passer mig som person og hvordan undervisningsformen er. Der var mange ting at tage stilling til, og dér blev det lige så stille klart for mig, at jeg skulle kaste mig ud i det. Jeg skulle da begynde på lærerseminariet, fortæller en tydeligt fortrøstningsfuld Thomas Kortegaard.

Ikke rigtig et skolemenneske

Beslutningen om at fodboldstøvlerne en dag skal erstattes med tavlekridt, gav Thomas Kortegaard lidt mere ro i sindet. For som han selv beskriver det, bliver dét at udskyde de svære valg til en ond cirkel, og inden man ved af det, har man udskudt at tage stilling til den fremtid, der indenfor en ganske kort årrække banker på døren.

Udskydelsen gør det bestemt ikke lettere – det ved man jo godt på forhånd – men det gør den i sandhed ikke. Der er kommet mange flere ting, jeg skal overveje, når jeg har ventet så længe med at beslutte mig

Men hvilke tanker gør man sig så, når man endelig har truffet et valg, og man de sidste mange år kun har skulle fokusere på fodbolden, men nu også skal tilbringe de næste fem år på skolebænken med hovedet i bøgerne? Thomas Kortegaard ser det som en nødvendighed, der ikke udelukkende er positiv:

- Jeg er ikke rigtig et skolemenneske, så jeg har det faktisk svært med dét at skulle gå i skole i fem år igen. Men det er man jo nødt til. Alternativet var, at jeg havde studeret tidligere; og det gjorde jeg jo ikke. Det bliver da en anderledes tilværelse, som min familie og jeg skal i gang med, fortæller Thomas Kortegaard og uddyber:

- Hele min fodboldtid har jeg jo haft så meget fokus på fodbolden, og det har fyldt så meget, at jeg har haft svært ved at fokusere på, hvad jeg ville om eksempelvis syv år, når mit fodboldliv var færdigt. Jeg synes, at jeg havde svært ved at finde ud af, hvad der kunne interessere mig, og hvad der kunne være indholdsrigt i mit liv, når jeg var færdig med at spille fodbold.

Tag tyren ved hornene

Thomas Kortegaard frygter, at han er billedet på, hvordan mange unge fodboldspillere tænker og har det med hensyn til dét at læse videre. Set i bagklogskabens blændende lys, ville den jyske midtbanespiller da også ønske, at han var startet på en uddannelse noget før.

- Jeg ville ønske, at jeg havde været mere afklaret, og at jeg havde vidst det, jeg ved nu for bare fem år siden. Nu står jeg altså med et hus, og børn og kone og forpligtelser. De økonomiske forpligtelser er langt større nu, end hvis jeg havde gennemført et studie, da jeg var 25 og bare boede i lejlighed, fortæller Thomas Kortegaard og håber samtidig, at andre fodboldspillere vil tage tyren ved hornene og gøre sig nogle tanker om, hvilken fremtid de kunne tænke sig og ikke gøre ham kunsten efter og udskyde processen.

- Udskydelsen gør det bestemt ikke lettere – det ved man jo godt på forhånd – men det gør den i sandhed ikke. Der er kommet mange flere ting, jeg skal overveje, når jeg har ventet så længe med at beslutte mig. Så man kan godt sige, at jeg har gjort det svært for mig selv. Og jeg tror desværre godt, at der kan stå en stor gruppe fodboldspillere med samme uvished som mig, og som synes at det der med at vælge, det er sgu svært.

”Hvad kunne du egentlig tænke dig?”

Da Kortegaard i starten af 00’erne startede sin karriere som fuldtidsfodboldspiller, var der ikke meget fokus på, hvordan livet efter fodbolden skulle se ud, og i dag kan han godt ærgre sig over, at der ikke dengang var en voksen, der hankede op i ham:

Hvis jeg havde været 23 i dag – med frygt for at lyde som en rigtig gammel mand – så ville jeg da gå i gang med at finde ud af, hvad jeg gerne ville i en fart

- Man tænkte ikke så meget over den. Den var der jo bare. Fremtiden altså. Som ung gut der – jo altså man tog da handelsskolen – men det var jo kun for at få det overstået, så man kunne komme i gang med at spille fodbold. Og jeg ville da ønske, at der allerede var nogen, der havde taget fat i mig på det tidspunkt og sagt; ”Hvad kunne du egentlig tænke dig? For så kan vi lige så godt komme i gang!”

- Hvis jeg havde været 23 i dag – med frygt for at lyde som en rigtig gammel mand – så ville jeg da gå i gang med at finde ud af, hvad jeg gerne ville i en fart, fortæller Thomas Kortegaard med et grin.

Selvom Thomas Kortegaard har sine små betænkeligheder ved snart at skulle indtage titlen som studerende, glæder han sig til at komme i gang og er fortrøstningsfuld omkring sit valg – som han er glad for at han fik truffet.

- Vi er startet helt fra bunden med mig, men jeg har en fornemmelse af, at det hele nok skal gå nu. Mit samarbejde med Thomas (Hansen, red.) og alt det arbejde, han har lagt i det for at hjælpe mig – jeg har simpelthen ikke roser nok for det, afrunder Thomas Kortegaard.

 

Tilbage

SENESTE NYT

11.10.2017

”Fodboldspillere bliver ofte tegnet endimensionelt”

LÆS MERE
10.10.2017

Kvindelandsholdets spillere modtager Suzanne Gieses Mindelegat

LÆS MERE
06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
06.10.2017

Spillerforeningen søger alsidig presse- og kommunikationschef

LÆS MERE
06.10.2017

Spillernes DM i Golf: Vest bedst igen

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
Nyheder

06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
05.09.2017

Spansk kaos har rustet mig til fremtiden

LÆS MERE
21.08.2017

Mødet med soccer: Fantastiske faciliteter og store udfordringer

LÆS MERE
08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE