30. 03. 2017

VIDEO: Unikt træningsredskab giver Fortuna-spillere bedre forhold

Typisk træder kvinderne i mændenes fodspor. Men Fortuna Hjørrings spillere har længe haft et unikt træningsredskab, som flere af Superligaklubberne nu forhører sig om.

AF MICHAEL HEHR

I Fortuna Hjørring har Camilla Kur, Sarah Dyrehauge og de andre spillere et unikt træningsredskab. Det hedder Goal Station, og det har i høj grad været med til at udvikle spillernes kompetencer.

- Der har aldrig været så skærpet fokus på min udvikling. Det kan jeg mærke, når jeg er herinde, og det kan man også se i mit spil, at det, jeg bygger på her, det er overførbart. Og jeg kan tage det med på banen, fortæller Camilla Kur.

 

Goal Station er et træningsredskab, der er udviklet af Fortunas træner, Brian Sørensen.

- Det er mit udgangspunkt: Hvordan kan jeg udvikle det hold, jeg har? Jeg har ikke penge til, som Manchester City, at hente Carli Lloyd. Vi bliver nødt til at udvikle Sarah Dyrehauge og Camilla Kur, som løber og træner her, til det bedst mulige niveau, forklarer han om den multifunktionelle træningsbane.

Der er så mange muligheder. Vi kan lave alt på den her bane. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser

Og Goal Station er ikke gået ubemærket hen. Flere Superligaklubber har allerede rettet henvendelse. Men Fortuna Hjørrings kvinder er altså fortsat de eneste danske elitespillere, der har nydt godt af redskabets diversitet over en længere periode.

- Der er så mange muligheder. Vi kan lave alt på den her bane. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser, siger Sarah Dyrehauge.

Se hele indslaget i videoen ovenfor. 

Tilbage

SENESTE NYT

26.04.2017

"Hvis du var min søn, ville jeg råde dig til at stoppe"

LÆS MERE
21.04.2017

Dansk fodbold står skulder ved skulder mod homofobi

LÆS MERE
19.04.2017

Danny Olsen opfordrer: Uddannelse fremfor PlayStation

LÆS MERE
03.04.2017

Thomas Kortegaard: Jeg gjorde det svært for mig selv

LÆS MERE
30.03.2017

VIDEO: Unikt træningsredskab giver Fortuna-spillere bedre forhold

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
Nyheder